Dejligt arbejde men dårlig løn

84 procent af BUPL's medlemmer er tilfredse med deres arbejde, og de fleste har også mange roser til fagforeningen. Ikke desto mindre er der 40 procent, der vurderer, at BUPL ikke har en god fornemmelse for medlemmernes ønsker.

Det viser en ny undersøgelse, "BUPL's medlemmer under lup", der netop har haft til formål at kortlægge medlemmernes ønsker, behov og holdninger efter et flertal af dem sidste år stemte imod en fusion med PMF.

Undersøgelsen er foretaget for BUPL af analyseinstituttet PLS Rambøll og bygger på 2900 pædagogers besvarelser af spørgeskemaer samt omkring 100 medlemmers deltagelse i gruppeinterview. 

Pædagogerne mener, der er tre opgaver, som BUPL bør prioritere højest: 

l Fagforeningen skal kæmpe hårdt for at få større del i kommunernes ressourcer 

l for bedre løn- og arbejdsvilkår 

l samt for at højne pædagogernes samfundsmæssige anerkendelse. 

Som samfundsdebattør skal BUPL, efter medlemmernes mening, sætte løn- og arbejdsvilkår på dagsordenen, men også lægge megen vægt på den pædagogiske faglighed. 

Hvorvidt fagforeningen skal blande sig i partipolitik, er der delte meninger om. Nogle pædagoger mener, at BUPL er for venstreorienteret på overordnede politiske emner, selvom pædagogerne selv er meget venstreorienterede. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er de største stemmeslugere med henholdsvis 29 og 28 procent af medlemmerne bag sig.



Nej til gammel løn. Pædagogerne er markant utilfredse med deres løn. 58 procent er direkte utilfredse med den, mens de deler sig i to lige store lejre med hensyn til det nye lønsystem. Tilhængerne mener, at Ny Løn er med til at synliggøre hvilke særlige behov, der er i den enkelte institution. Modstanderne argumenterer derimod for, at Ny Løn er usolidarisk, og at man ikke kan opstille præcise kriterier for, hvad godt pædagogisk arbejde er.

Alligevel går de færreste tilsyneladende ind for at genindføre det gamle lønsystem. Tre ud af fire - det vil sige også en del af modstanderne af Ny Løn - går ind for, at både kvalifikationer, kompetencer, anciennitet og princippet om "lige løn for lige arbejde" bør være styrende for lønfastsættelsen. To ud af tre mener samtidig, at præstationer bør være styrende.

Forklaringen på, hvorfor en del af disse pædagoger samtidig er imod Ny Løn, der netop bygger på disse kriterier, kan måske findes i lønsystemet, som det rent faktisk fungerer i dag. Stort set alle mener nemlig, at det i dag er uklart, hvad der udløser løntillæg. 

PLS Rambøll konkluderer, at rapporten rejser flere dilemmaer i forbindelse med lønspørgsmålet. 

Pædagogerne ønsker, at en række forskellige kriterier skal styre lønfastsættelsen, og her må BUPL diskutere, hvordan disse kriterier skal vægtes. For det andet bør man i fagforeningen diskutere, hvad det er ved Ny Løn, som de kritiske ikke bryder sig om, og man må skabe klarhed over, hvordan kriterierne i Ny Løn rent faktisk udmøntes i dag.



Gode kolleger. Den udbredte tilfredshed, som pædagogerne udtrykker med deres arbejde, begrunder de i flere omstændigheder. De føler et stort ansvar, de synes, at de har stor indflydelse på deres arbejde, og at der stilles klare krav til dem. 

Størstedelen er også tilfredse med deres kolleger, ledelse og arbejdstiden. Mere end halvdelen er samtidig tilfredse med deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø og mulighed for kompetenceudvikling. Hver tredje udtrykker dog utilfredshed med disse forhold.

Der er samtidig enighed om, at institutionerne er under stigende pres, uden at normeringerne følger med. Pædagogerne oplever også en tendens til, at stærke forældre stiller større og mere ressourcekrævende krav. Det er en udbredt opfattelse, at pædagogerne i højere og højere grad bruges som rådgivere for forældre, der ikke har tid nok til at udfylde forældrerollen. Pædagogerne involveres i, og får en del af ansvaret for, børnenes opdragelse og udvikling. 

Når pædagogerne skal prioritere, hvad de mener er det vigtigste i deres arbejde, så er det først og fremmest kontakten med børnene og med forældrene. Omsorg og tryghed prioriteres frem for læring - af nogle fordi omsorgen er en forudsætning for læring, af andre fordi de ikke mener, at læring bør være en kerneydelse på institutionerne.

Pædagogiske metoder som forberedelse, dokumentation, supervision og evaluering spiller kun en lille rolle på institutionerne. De fleste bruger dog virksomhedsplanernes målsætninger i deres daglige arbejde, og holdningen til virksomhedsplaner er generelt positiv. Med hensyn til overordnede nationale målsætninger deler pædagogerne sig i to lejre. På den ene side står de, der tror, at mere omfattende nationale målsætninger vil hæmme det pædagogiske arbejde ved at lægge for stramme bånd på institutionernes handlerum, mens der på den anden side er dem, der tror, at sådanne målsætninger vil være med til at hæve "bunden".



Solidariske. Pædagogerne er et solidarisk og kollektivistisk folkefærd. De giver udtryk for en stor tolerance på flygtninge- og indvandrerområdet, og de er modstandere af at beskære ulandsbistanden. De er også imod privatisering, men afviser ikke mere konkurrence mellem institutionerne i offentligt regi. 

De fleste er medlem af BUPL af to årsager: For at være solidariske med kollegerne og for at få sine egne interesser varetaget. 

Men der er samtidig flere udbredte misforståelser blandt medlemmerne: 81 procent svarer, at de blandt andet er medlem for at kunne stå i en arbejdsløshedskasse, og 38 procent fordi "det er et krav fra deres arbejdsplads". I virkeligheden kan man godt være medlem af a-kassen alene, og arbejdspladsen kan ikke kræve et medlemskab.

Det er særligt unge pædagoger, der angiver disse grunde til medlemskabet. De er i højere grad medlemmer, fordi de skal eller tror, de skal, frem for de ældre, der lægger vægt på solidariteten.

De yngre skiller sig ud på flere måder: De er mindre fagligt aktive end gennemsnittet, mere højreorienterede og mindre afvisende over for udlicitering end de ældre. Samtidig er de en anelse mere positive over for Ny Løn ligesom lederne, der også generelt er den gruppe, der er mest tilfredse med deres arbejde.