Sådan taler du med børn om frygt for krig og kriser

Mange børn har hørt, at danskerne nu skal have vand og mad til tre dage, så de kan klare sig igennem en alvorlig krise. Det kan gøre børn bange for krig. Man må ikke fortie situationen, siger ekspert. En ting adskiller sig dog fra tidligere tilfælde.

Børn hører om og påvirkes af deres voksnes bekymring for krig og kriser. — Efter at Beredskabsstyrelsen er kommet med nye råd om hjemmeberedskab, frygter nogle børn at mangle drikkevand i hanerne eller strøm. Hvis et barn frygter for krig og kriser, skal pædagoger turde tage snakken. Få gode råd her. | Foto: Colourbox

Artikel

Af Henrik Stanek, journalist

Udgivet den 19. juni 2024

Selv små børn kan have hørt, at danskerne nu skal have vand og mad i hjemmet til tre dage, så de kan klare sig, hvis Danmark bliver ramt af et cyberangreb. Det anbefaler Beredskabsstyrelsen, fordi truslen fra Rusland er forværret.

”Vi kan være ret sikre på, at børn i skolealderen har hørt om udmeldingen. Lidt større børn er på de sociale medier og kan have set influencer-videoer om atomkrig på TikTok. Ellers har mange familier tv og radio kørende døgnet rundt uden at tænke på de ører, der hører med. Selv børn i førskolealderen kan have opsnappet ordet krig,” siger Anne Mette Friis.

Hun har været national chef i UNICEF Danmark og er nu projektleder i Bryd Tavsheden, som hjælper børn og unge med at tale om vold. Desuden sidder hun i hovedbestyrelsen i Red Barnet.

Ifølge FN’s børnekonvention har børn ret til både at blive informeret og til at blive beskyttet.

”Det er i det spændingsfelt, pædagoger skal agere. Større børn taler med hinanden, så når én har hørt noget, ved de fleste det. Derfor gælder det om at få det stoppet, hvis et barn siger, at der kommer krig i Danmark,” siger Anne Mette Friis, som også rådgiver om at blive bedre til at lytte til børn og unge.

Fortæl konkret, hvad der er på spil. Børn har brug for korte, klare svar.

Anne Mette Friis, projektleder i Bryd Tavsheden.

Vi kan ikke give børnene en garanti

Pædagoger går til opgaven ved at tale ind i det, børnene har hørt.

”Derefter kan pædagogen fortælle, at der ikke er tegn på, at der kommer krig i Danmark, men at vores vandforsyning måske kan blive ødelagt. Derfor skal vi have vand til tre dage. Fortæl konkret, hvad der er på spil. Børn har brug for korte, klare svar,” siger Anne Mette Friis.

Hun var med til at lancere udtrykket ’Tal med dit barn’ under tsunamien, som i 2004 dræbte over 225.000 mennesker i Thailand og andre asiatiske lande. Der er dog en forskel fra dengang til nu.

”For 20 år siden kunne vi sige til børnene, at de ikke skulle være bekymrede, for vi vil aldrig få en tsunami i Danmark. Vi kan ikke på samme måde garantere, at der ikke kommer krig, men det er vigtigt, at vi ikke laver katastrofescenarier. Vi skal skåne børn, så længe vi kan. De skal blive klogere på verden i små portioner, så de ikke bliver bange og bekymrede,” siger Anne Mette Friis.

Lige som en førstehjælpskasse

BUPL opfordrer på sin Facebookside pædagoger til at byde ind med, hvordan de taler med børn og unge om, at danskerne skal samle forråd til tre dage. En pædagog sammenligner situationen med en førstehjælpskasse.

”Vi kommer sjældent til skade, men når vi gør, er det rart, at vi kan handle hurtigt,” skriver han.

Det er et fint billede, mener Anne Mette Friis. Det kræver dog, at børnene ved, hvad en førstehjælpskasse er.

”Det er vigtigt at tage udgangspunkt i børnenes alder og modenhed. Det ved pædagoger selvfølgelig godt. Større børn kender til hacking, så med dem kan man tale om, at myndighederne er bange for, at vores vand- og elforsyning og også internettet bliver hacket. Til mindre børn kan man sige, at det er godt at have vand at drikke, hvis der sker noget med vores vandhaner,” siger hun.

7 gode råd når børn frygter krig og vandmangel

Beredskabsstyrelsen anbefaler nu danskerne at have vand og mad til at kunne klare sig i tre dage i tilfælde af en ukonkretiseret krise. Her får du gode råd til at tale med børnene, hvis de frygter alt fra vandmangel til krig.

1) Tag udgangspunkt i, hvad børnene allerede ved

Voksne gætter ofte forkert, når de vil skyde sig ind på, hvad børn er bekymrede for. Lyt til børnene og stil spørgsmål, så du kan tage udgangspunkt i det, de har hørt. Hvis de ikke har hørt om jodtabletter, er der ingen grund til at gå i detaljer og forklare, at det er medicin til, hvis der kommer atomkrig, for så bygger man ekstra bekymringer på. Sig i stedet, at der ikke er tegn på, at der kommer krig i Danmark, men måske bliver vores el- og vandforsyning og mobilnet ødelagt, og derfor skal vi have vand, lommelygter og radioer til batterier parat. Fortæl kort og konkret, hvad der er på spil, og hold det på et plan, som passer til børnenes alder og modenhed.

2) Vær klar til at tage emnet op igen

Hvis børnene ikke selv siger noget, kan du afdække, om de er bekymrede ved at spørge, om de har hørt, at vi skal til at købe vand. Hvis de ikke ved det, kan du sige, at du bare var nysgerrig. Det kan så være, at du skal tage det op igen om nogle dage, fordi børnene begynder at tale om det. Hvis børnene siger ja, kan du spørge, om de ved, hvorfor vi skal købe vand. Spørg også, hvad de har hørt, og om de taler med deres far og mor om det. Du kan også spørge, om de vil vise de sider på nettet, de får nyhederne fra. Ikke for at kontrollere børnene, men fordi det kan give anledning til en god snak om, hvad der passer og ikke passer.

3) Lad vær med at lyve eller love noget

Hvis børnene spørger, om der kommer krig i Danmark, skal du undgå at bekymre dem unødigt. Du kan fx svare: ”Helt ærligt, jeg ved det ikke, men jeg tror ikke, det sker.” Hvis du siger, at du er bange for, at vi får krig, lægger du din egen bekymring over på børnene og planter et angstfrø. Vær ærlig og sig så lidt, som du fornemmer, det er nødvendigt. Så afdramatiserer du uden at lyve.

4) Vær opmærksom på dine egne følelser

Du skal blive på børnenes niveau, så hvis du tænker, at du ikke kan tale med dem uden at tage din egen bekymring med i samtalen, skal du overlade det til en kollega at tale med børnene om, hvad udmeldingen fra Beredskabsstyrelsen betyder.

5) Forklar, at voksne tager sig af situationen

Hvis børnene vil vide, hvorfor vi kun skal have vand til tre dage, kan du forklare, at myndigheder, militær, hjemmeværn og andre organisationer går sammen om at løse problemet, og at de forventer at kunne klare opgaven indenfor tre dage, så vi igen har vand i hanerne. Børnene er altså ikke alene – der er voksne til at tage sig af situationen. På den måde giver du børnene håb.

6) Giv rådene videre til forældre, der selv spørger

Hvis forældre er usikre på, hvad de skal sige til deres børn, så fortæl, at de kan begynde med at spørge til, hvad barnet har hørt og set. Og at de skal give sig tid til de spørgsmål, barnet har, så de lytter til barnets bekymring. Ofte er det med til at lette bekymringen, når der bliver talt om tingene.

7) Sørg for, at intet barn går alene med bekymringerne

Forældre skal hverken tale barnets bekymring op eller ned, men lytte til barnet. Det er ikke godt for et barn at gå alene med sine bekymringer, så hvis forældrene siger ”Det skal du ikke bekymre dig om”, tager de ikke brodden af barnets angst. De giver tværtimod næring til, at barnet kan fantasere sig frem til noget, som er værre end virkeligheden.

Kilder: Anne Mette Friis og Red Barnet

Fold ud Fold ind