Danmarks bedste børneby

Politikerne i Fredericia satser på daginstitutionerne. De satser så meget, at byen skal være landets bedste sted at leve for børn - senest om 10 år.

Fredericia skal være Danmarks bedste børneby i år 2012. Det var den ambitiøse udmelding, da et enigt byråd i sidste uge vedtog en overordnet plan for udvikling og mål i den jyske Lillebælts-kommune. "Fredericia mod 2012", lyder titlen på visions-papiret.

Samtidig blev det vedtaget, at enhver økonomisk og politisk beslutning skal vejes op mod visionen. Viser det sig, at beslutningen går imod den overordnede hensigt, må den gå om igen.

Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, SF'eren Jane Findahl, ser planen som en garanti for, at der ikke vil ske kvalitets- eller serviceforringelser på børne- og ungeområdet i de kommende ti år. Tværtimod lægger visionen op til en styrket indsats på flere felter.

"Kommunen har i et par år haft et værdigrundlag for daginstitutionerne, men ikke en vision for hele børneområdet. Det har vi fået nu. Og da alle beslutninger skal pege frem mod målet, kan der ikke i hvert fald ikke blive tale om forringelser. Vi må selvfølgelig indrette os efter børnetallet. Falder det, må vi regulere efter det. Kommunen har en interesse i at have fyldt op i institutionerne, og det er en central opgave at sørge for, det sker. På den anden side åbner vores nye administrations-grundlag, som erstatter den tidligere normeringsaftale, også for, at institutioner kan få tildelt flere timer, hvis de ligger i et område med mange familier og børn med sociale eller andre problemer," siger Jane Findahl.

"Naturligvis kan vi ikke tage højde for, hvad der vil ske, hvis der kommer et andet flertal efter næste kommunevalg," tilføjer Jane Findahl, men hun hæfter sig ved, at et samlet byråd står bag planen. Så der skal vendes meget op og ned på stemmerne, før den vælter.



Politisk opbakning. I modsætning til de fleste andre kommuner har børne- og ungeområdet i Fredericia været mere eller mindre forskånet for nedskæringer siden slutningen af 80'erne. Men indtil for fire-fem år siden var det ikke et område, der havde politikernes store bevågenhed. Udsultet, betegner institutionschef Inger Kragh det.

"Efter den store nedskæring i 1988, skete der ingen udvikling i flere år. Der havde bredt sig en stor utilfredshed og desillusion blandt medarbejderne, og der var meget klynk i forvaltningen. Jeg vil ikke tegne et rosenrødt billede af tingenes tilstand i dag, men meget er forandret til det bedre siden da. Vi har fået gearet organisationen og gjort den mere effektiv, og vi har øvet os meget i at arbejde projektorienteret. Og så har vi nogle politikere, der bakker 100 procent op om, at der skal satses på kvalitet i tilbuddene til børn og unge," siger Inger Kragh.

Vendingen skete, da kommunen satte gang i en stor udbygningsplan for at leve op til pladsgarantien. I samme åndedrag blev hele området underkastet et grundlæggende serviceeftersyn, og det blev besluttet, at der ikke kun skulle satses på kvantitet, men også på kvalitet. Siden er det gået slag i slag med diverse udviklingsprojekter, værdidiskussioner, lederudvikling, samspil med forældre og opkvalificering. Og i løbet af det kommende års tid skal samtlige pædagoger i daginstitutioner og SFO'er gennem et 13 ugers uddannelsesforløb med fokus på organisation og ledelse, dokumentation og kreativitet.



Dialog frem for krig. Også i BUPL Vejle Amt får Fredericia pæne karakterer.

"Jeg synes, kommunen gør et rimeligt godt stykke arbejde og opfører sig ordentligt. Man har i de senere år ændret og optimeret driften og været meget opmærksomme på, at der ikke var tomme pladser i institutionerne. Det har medført, at der er røget timer i nogle institutioner, og det opleves da af medarbejderne som en nedskæring. Men det er sket uden, at der er hugget ned i standarden. Det er mit indtryk, at Fredericia gerne vil stå som bannerfører på børneområdet og gør meget for at følge med udviklingen," siger faglig konsulent Michael Rosenberg.

Specielt omkring klubarbejdet er der gjort en stor og banebrydende indsats, som har bragt kommunen blandt de fremmeste i landet i løbet af de seneste år. Fem nye opsøgende gademedarbejdere er netop blevet ansat i Den Matrikelløse Klub, så der i dag er 10 af slagsen, hvilket er temmelig enestående for en kommune med omkring 50.000 indbyggere. Og daginstitutionerne kan nu også se frem til, at et to år langt ansættelsesstop bliver ophævet.

"Ansættelsesstoppet har været til irritation på flere institutioner. Til gengæld har vi været forskånet for fyringer i forbindelse med de tilretninger, der løbende er sket, og man må sige, at Hovedudvalget har fulgt spillereglerne til punkt og prikke," siger fællestillidsrepræsentant Kirsten Hansen.

Hun mener, at der i de seneste år er sket en mærkbar forandring til det bedre i MED-samarbejdet, som skal sikre de kommunalt ansatte en vis medindflydelse på deres arbejdsforhold.

"Tidligere var der en tendens til, at forvaltningen og de tillidsvalgte bekrigede hinanden. Vi oplevede også, at beslutningerne var taget på forhånd. Det har ændret sig. Jeg synes, begge parter vægter samarbejdet mere og søger dialogen. Og i modsætning til tidligere virker det efter hensigten nu, hvor vi bliver taget med på råd, når der skal træffes beslutninger." l

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.