BUPL's struktur; Se din nye fagforening

Forslag til ny BUPL-struktur reducerer antallet af fagforeninger fra 22 til 13. Seks i Jylland i stedet for nu otte. Fem på Sjælland og Lolland-Falster i stedet 12. Én og dermed status quo på Fyn - og formentlig også på Bornholm

BUPL's 63.000 medlemmer kommer til at skulle vænne sig til nogle nye og større fagforeninger. Nedenstående danmarkskort med de nye storkommuner indtegnet viser, hvordan en enig arbejdsgruppe med repræsentanter fra både forbund og fagforeninger forestiller sig den kommende struktur bygget op. Forslaget behandles i denne uge i hovedbestyrelsen, mens endelig beslutning træffes på ekstraordinær kongres i marts.

Til grund for den nye opdeling er lagt to principper. For det første skal fagforeningerne have mindst 3000 medlemmer, og for det andet må de ikke må gå hen over, men skal holde sig inden for de kommende regioners grænser.

Anledningen, men ikke eneste årsag til nyordningen af BUPL's lokale struktur, er kommunalreformen. Men hvor kommunalreformen ikke medfører ret store ændringer i det storkøbenhavnske område, er det netop her, at BUPL-reformen kommer til at sætte sig de dybeste spor.



Hovedstaden. I dag er der otte fagforeninger i området, nemlig København, Frederiksberg og afdelingerne 1, 2, 3, 4, 5 og 6 i Københavns Amt. Efter 1. januar 2007 skal der kun være to. Den ene skal omfatte København, Frederiksberg og Dragør og Tårnby fra det, der i dag er BUPL Afdeling 6. Den anden skal tælle fire af de resterende fem fagforeninger i Københavns Amt, nemlig afdelingerne 2, 3, 4 og 5.

Afdeling 1, som i dag omfatter Gentofte, Søllerød og Lyngby-Taarbæk kommuner, foreslås henført til det nuværende BUPL Frederiksborg Amt, hvilket også er tilfældet med Ledøje-Smørum Kommune fra BUPL Afdeling 3 og Værløse Kommune fra BUPL Afdeling 2.

At det er i Storkøbenhavn, at strukturændringerne slår så kraftigt igennem, skyldes, at ingen af de nuværende fagforeninger lever op til kravet om mindst 3000 medlemmer. Det gør heller ikke Bornholm, men på grund af stedets særlige geografi får man her en særordning stillet i udsigt. Enten i form af tilladelse til at fortsætte som selvstændig fagforening eller i form af associering til formentlig en af de nye, københavnske fagforeninger.



Sjælland. BUPL-fagforeningerne i Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Storstrøms Amt foreslås omdannet til to fagforeninger, en for Sjælland Midt og en for Sjælland Syd, som også vil dække kommunerne på Lolland-Falster.

Grænsedragningen mellem dem indebærer, at Sjælland Midt kommer til at rumme kommuner fra BUPL Vestsjælland og BUPL Roskilde Amt, mens Sjælland Syd vil omfatte kommuner fra BUPL Storstrøms Amt, BUPL Roskilde Amt samt Ringsted Kommune fra Vestsjællands Amt.



Jylland og Fyn. I Jylland kommer der også til at ske ting og sager. Det konkrete forslag går på, at der i Region Nordjylland skal være én BUPL-fagforening. Den skal omfatte kommunerne i Nordjyllands Amt samt følgende "gamle" kommuner fra Viborg Amt: Hanstholm,Thisted, Morsø, Sydthy og Aalestrup.

I Region Midtjylland foreslås tre fagforeninger. BUPL Århus Kommune bevares uændret. Der bliver en fagforening for den østlige del af regionen, hvori indgår kommunerne fra Århus Amt samt Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum kommuner fra Vejle Amt. Midtregionens tredje BUPL-fagforening bliver sammensat af kommunerne i Ringkøbing Amt og Viborg Amt, dog fraregnet de kommuner i sidstnævnte amt, som henføres til Region Nord.

I Region Syddanmark, som dækker Syd- og Sønderjylland samt Fyn, foreslås tre BUPL-fagforeninger. BUPL Fyn kan fortsætte uændret, mens de to sidste består af, for den nordlige fagforenings vedkommende, kommuner fra BUPL Ribe Amt og BUPL Vejle Amt og, for den sydlige fagforenings vedkommende, kommuner i BUPL Sønderjylland og BUPL Vejle Amt.



Største og mindste. Hvis strukturen ender med at blive, som arbejdsgruppen foreslår, opfyldes såvel kravet om, at fagforeningerne ikke må gå hen over, men skal holde sig inden for regionernes grænser, som kravet om, at fagforeningerne skal have mindst 3000 medlemmer. Faktisk vil de fleste af dem få betragteligt mange flere end 3000.

Flest - nemlig 6313 i aktuelle tal - vil fagforeningen for den nordlige del af hovedstadsregionen få, mens der vil værre færrest, nemlig 3.611, i fagforeningen for den nordlige del af Region Syddanmark, mens fagforeningen for den sydlige del af samme region vil have næstfærrest med 3.625 medlemmer. Blandt andet derfor overvejer de lokale aktører, om det var en bedre ide med én fagforening i stedet for to.

Tilsvarende overvejelser forekommer i den midtjyske region.



Er der vilje til forandring?

Spørgsmålet blev stillet af hovedkasserer Henning Pedersen ved åbningen af et seminar om ny struktur, som i sidste uge samlede toppen af poppen inden for BUPL. Alle var her: Forretningsudvalg, hovedbestyrelse, rejsesekretærer, de lokale fagforeningsformænd samt endnu to valgte, lønnede tillidsfolk fra hver fagforening. Ved afslutningen af seminaret, som ret passende - temaet taget i betragtning - var henlagt til Byggecentrums kursuscenter i Middelfart, konstaterede Henning Pedersen, at viljen til forandring var til stede, men at det lå lidt tungt med at få forsamlingen til at forholde sig til det konkrete udspil. Det vil sige forslaget om, at fagforeningerne i BUPL fra 1. januar 2007 skal have mindst 3000 medlemmer og holde sig inden for regionsgrænserne.

Alligevel er Henning Pedersen fortrøstningsfuld.

"Der er ikke noget at sige til, at man godt vil vide, hvordan for eksempel fagforeningernes økonomi, den politiske struktur og opgavefordelingen mellem forbund og fagforeninger bliver, inden man lægger sig fast. Men tendensen var tydelig. Hvis fagforeningerne skal magte at løse opgaven i fremtiden, så er der ingen vej uden om at formere nogle større enheder. Om stregerne mellem dem skal trækkes, som arbejdsgruppen vedrørende ny BUPL-struktur forestiller sig, er ikke givet, men nu er der et konkret forslag at tage udgangspunkt i," siger Henning Pedersen til Børn&Unge.

Initiativretten i forhold til det videre arbejde med BUPL's egen strukturreform overgår nu til hovedbestyrelsen. Hvis den på sit møde 14.-15. september giver grønt lys, træder processen ind i sin anden fase. Her skal der, med henblik på hovedbestyrelsens november-møde, udarbejdes forslag til, hvor opgaverne skal løses og dermed også til, hvordan ressourcerne fordeles. Der skal tegnes et nyt organisationsdiagram, som blandt andet fastlægger, hvor stor hovedbestyrelsen skal være, hvem der kan sidde i den, og hvordan de skal vælges. Der skal gives bud på, hvordan det lokale demokrati kan udbygges, ligesom medlemmerne selvfølgelig skal inddrages i debatten.

Planen er, at der i slutningen af januar og begyndelsen af marts 2006 holdes ekstraordinære generalforsamlinger om sagen, og at der senere i marts - datoen 30. marts er nævnt - holdes ekstraordinær kongres, hvor de fornødne ændringer af BUPL's love skal vedtages.

Alt sammen forudsætter dog, at hovedbestyrelsen i denne uge giver grønt lys.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.