BØRNELIV I GHANA - True love - kun på film

Han vifter rundt med en dildo skåret i mørkebrunt træ. Den er et redskab i hans forsøg på at få de prostituerede på Labadi Beach i Accra til altid at bruge kondom, når de er sammen med en kunde.

»Kristne bruger Biblen. Muslimer bruger Koranen. Men socialarbejdere bruger kondomer i kampen mod AIDS,« siger Adam Suleman, der arbejder ved et udviklingscenter i Accra, som er nedsat af regeringen i forbindelse med en stor kampagne mod AIDS.

Alene ved sin intense talestrøm tryller Adam Suleman 100.000 cedis op af journalistens lomme. Rundt regnet svarer det til 100 kroner og for de penge, vil han købe 5000 kondomer, som han efterfølgende deler ud til de prostituerede piger på Labadi Beach. Det har været hans job i snart seks uger, og for sin prædiken om AIDS og prævention til både turister og prostituerede piger modtager han hver dag store beløb fra de selvsamme strandløver, som køber sex fra pigerne. Adam Suleman mener, at det oftest er usikker sex.

»Pigerne bruger ikke kondomer. Når jeg beder dem sætte kondom på dildoen, aner de ikke deres levende råd. Det er tydeligt, at de aldrig har prøvet det før. Dermed er pigerne i stor fare for at tælle i statistikkerne over AIDS. ramte i Ghana, og de vil sprede den dødbringende sygdom til deres kunder,« mener Adam Suleman.

Tal fra 2001 viser, at hver dag bliver et sted mellem 230 og 250 ghanesere inficeret med HIV-virus, og siden det første tilfælde blev opdaget i 1986, er der i dag 600.000 HIV-smittede ghanesere. Det svarer til tre procent af befolkningen. Blandt de 15-24-årige i højrisikogruppen er op mod fem procent, eller hver tyvende pige HIV-smittet. Udviklingen er stigende, og i nogle af Ghanas nabolande har 10 procent af befolkningen AIDS, mens tallet i Danmark er 0,2 procent eller 3.800 danskere.



Danske sexturister. Cynthia er 19 år og har i sin snart toårige karriere som prostitueret haft både tyskere, englændere, amerikanere og ikke mindst danskere blandt sine kunder. Hun kalder dem "sugardaddies".

»De er meget søde og har store maver, så tit kan det kun blive til et "suck",« siger hun.

Et "suck" giver ikke så mange penge som et "shot" eller et "sleep".

»Et shot tager ikke ret lang tid, så det tager jeg kun 80.000 cedis for, mens det koster det dobbelte, hvis jeg skal sove hos kunden bagefter,« forklarer Cynthia.

De 80.000 cedis svarer til 80 kroner, men pigerne er mange om budet på stranden, så de fleste aftener kan man finde Cynthia i vejkanten langs Cantonments Road blandt pigerne, som ikke venter på en taxa.

»På en god aften kan jeg tjene 300.000 cedis, men så skal jeg også have tre kunder,« siger Cynthia.

Det er længe siden, hun har tjent så meget, og for to uger måtte hun forlade det dyre Hotel Commerce og flytte hen i blikbyen bag Labadi Beach. De skæve bræddeskure står skævt på den ujævne jord, som dækker over en nedlagt kirkegård. Cynthias bræddeskur er ikke meget større end en telefonboks, og hele kvarteret står i skærende kontrast til de nærliggende hotellers lyse ferielejligheder, kølige swimmingpools og hvide beboere. Over døren til bræddeskuret hænger et skilt med ordene "no food for lazy man", og hver aften famler Cynthia rundt i mørket efter sine højhælede for at gå på arbejde. Ikke så meget som et stearinlys har hun til at lyse op, men mange afteners øvelse har lært hende alligevel at lægge en perfekt streg, pudre sin ansigsthud lysere og male sine læber knaldrøde. Børn&Unges udsendte møder hende i mørket, der gør det nemmere for Cynthia at fortælle sin historie.

»Kunderne er begyndt at forsvinde. Den nye præsident har sendt mere politi på gaderne, og han har ikke så mange hvide mænd i sin regering, som under Rawlings,« fortæller Cynthia og viser mig et billede af den forrige præsident i Ghana, Jerry Rawlings. Det er forsiden til en flosset kalender fra 1999, og Cynthia ser kærligt på manden i militærtøj.

»Den nye præsident er ikke ven med os prostituerede,« siger hun om den reformvenlige og demokratisk valgte John Kufuor.

Vi har måttet tage billedet med udenfor i tusmørket for rigtig at se det, og først da Cynthia giver tilladelse til et fotografi, og blitzen lyser ind i rummet, ser man det sted, Cynthia får lov at sove mod at give halvdelen af sin "løn" til manden, som ejer skuret. Over deres fælles seng hænger filmplakaten for den nye nigerianske film "True Love". En plakat man finder på næsten alle byens mure, og Cynthia må have revet den ned, fordi hun syntes om den. Hun har sømmet den op udenpå pappet, der dækker over huller i træskurets vægge.

Hvad tror du, filmen handler om?

»Noget, som kun findes på film,« siger Cynthia.

Det er Valentines Day og hjerternes fest i aften, men Cynthia skal arbejde.

»I aften er der jo mange, som savner kærlighed,« næsten hvisker hun.



Ånderne beskytter ikke. Det er to år siden, Cynthia kom til Accra. Hun blev født i en lille landsby nær byen Obuasi i Ashanti-regionen. Hendes far havde ni koner at forsørge og af de mange børn, var det kun drenge, som fik lov til at komme i skole.

»Hvorfor betale penge for at sende mine piger i skole, når de bare skal giftes væk til en anden mands familie, sagde min far,« fortæller Cynthia.

Pigerne kunne derimod arbejde, og som den ældste pige blev Cynthia sendt af sted til en slægtning i Accra for at arbejde som huspige. Det gør man for at skaffe penge til familien, men også for at knytte bånd mellem slægtninge i fjernere egne af landet. Pengene, Cynthia tjente som huspige, skulle også række til et sykursus, men hun så aldrig nogen løn, og da faderen for et år siden døde, var der ikke råd til, hun kunne fortsætte på kurset.

»Det var derfor, jeg endte på gaden,« siger Cynthia, der drømmer om en dag at få et rigtigt arbejde.

»Livet på gaden er fuld af farer, og jeg har kun mig selv at stole på, og så min tro,« fortsætter Cynthia og fremviser en tatovering på brystet.

»Jeg var syg som barn, men min far tog mig med til medicinmanden, og han påkaldte ånderne og lavede dette solmærke på mig. Det gjorde mig rask og beskytter mig stadig,« smiler hun lidt usikkert.

Hun ved godt, at tatoveringen ikke beskytter hende mod AIDS.



20.000 sikre knald på Valentines Day

I radioen 14. februar genlyder den samme djingle igen og igen:

»Du kan ikke spise en banan med skind på Men bruger du ikke kondom, vil du ende på hospitalet hos dine AIDS-syge brødre og søstre,« siger stemmen i Accras lokale radiostation.

Der varmes op til aftenens Valentine-fest i hovedstadens gader, hvor de unge mødes for at udveksle andet end chocolade og kærestebreve. Det mener i hvert fald Paul Asary, der til daglig arbejder i et rådgivningscenter for unge mellem 10 og 24 år.

»Unge piger er seksuelt aktive allerede i 13-årsalderen, mens den seksuelle debut er lidt senere for drenge,« siger han, da Børn&Unge møder ham nogle dage efter hjerternes fest i organisationen International Planned Parenthood Federations ungdomsafdeling, Youth& WISE, i Accra.

Paul Asary har taget en treårig uddannelse til ungdomsrådgiver og arbejder til daglig på organisationens ungdomsafdelings klinik, hvor teenagere kan ringe til rådgiverne og få svar på spørgsmål omkring deres første seksuelle erfaringer og eventuelle graviditet. Hos lægen kan de blive HIV-testet og behandlet for kønssygdomme, og i centrets tilstødende bibliotek og på netcafeen kan de selv søge information om teenageproblemer.

»Men tit bruger de computerne til at downloade musik fra musikportaler som Napster, søge udenlandske kærester på American Singles hjemmeside eller e-maile,« sukker han.

Han tror dog, at indsatsen fra hans egen og lignende rådgivninger har medvirket til, at flere og flere unge dyrker sikker sex.

»Vi informerer om AIDS på skolerne. Og på Valentines Day tog vi ind til området ved Kaneshie Markedet, hvor de unge går i byen. Her solgte jeg alene 18 kasser med hver 100 kondomer,« fortæller Paul Asary.

De var 11 personer på gaden, og hvis alle solgte lige så mange kondomer som Paul, blev der på Valentines Day lagt i ovnen til knap 20.000 sikre knald.