Hent dit barn - og lån en bog

Sebastians nysgerrige øjne følger kuglepennens berøring med papiret. 

»Øj, du skriver meget,« siger han - fascineret ved tanken om, at sætningerne på blokken er noget, han lige har sagt.

Da jeg noterer hans alder, udbryder han kritisk:

»Du er god til at lave femtaller, men du skriver altså noget krimskrams.« 

Han peger på mit b i Sebastian, men vil ikke skrive det pænere for mig.

»For ternet papir er til tal,« siger han.

Andre nysgerrige børn er kommet til. Frederikke og Johan går på stue med Sebastian og har ligesom han forfattet deres egen historie. 

»I min bog er der biler,« fortæller Johan. 

Han har tegnet og fortalt historien "Palme, futtog og bil". 

»Min bog hedder "Prutfis", og det er den bedste,« siger Sebastian.

»Bare fordi den handler om bussemænder?« spørger Frederikke vantro.

»Ja,« fniser Sebastian.

»Men deres bog er også bedst,« siger han anerkendende og smiler til Johan og Frederikke. 

Børnene har samlet sig ved trappen op til kontorerne og til biblioteket. Der må de kun komme op og få læst højt enten med en pædagog eller deres far og mor. Til gengæld er der i stueetagen en bogvogn placeret i et hyggehjørne med to sofaer. Da jeg kom, sad en dreng alene og læste. Nu har Seif, Olivia og Emil, alle fem år, kapret en sofa og hver sin bog. Emil læser om sørøvere, men har samtidigt pegefingrene nede i Seifs bog om pattedyr.

»Der er en ræv, og det der er blomster,« fortæller han til Olivia, der sidder for langt væk til at følge med i bogen. 

»Wauw,« Seif gør store øjne, da han bladrer og ser en gris med fire digende griseunger.

Olivia bliver nysgerrig og kommer tættere på.

»Øj, sådan en har jeg set i en anden bog, som handlede om, hvad grise spiser, og hvordan de drikker mælk,« oplyser hun.

Og så hiver hun sin røde kjole helt op over hovedet og viser drengene, at det er brystvorter som hendes, mælken stammer fra.

Det er læseivrige børn, man møder i Østerfælled Børnehus på Østerbro. Og det er ikke helt tilfældigt, at ungerne snakker om bogstaver, forlag, forfattere og yndlingsbøger. Den integrerede daginstitution har nemlig i snart to år i Projekt Østerbrobygning samarbejdet med Randersgade Skole og Østerbro Bibliotek om at understøtte sprogstimulering hos de fire til niårige for derved at gøre børnene til bedre læsere.



Et godt projekt. Børnehaven inddrager også forældrene i projektet og har under sloganet "Hent dit barn og lån en bog" fået eget bibliotek. Skolens elever har været på besøg i Østerfælled Børnehus og læst deres egenproducerede bøger højt for de fire til seksårige. Og børnehavebørnene har selv tegnet og fortalt historier, som er blevet nedskrevet og udstillet på Østerbro bibliotek. Samarbejdet har nedbrudt faggrænser og åbnet for eksperimenter med leg og læring allerede fra fireårsalderen, og både pædagoger, lærere, biblioteket og projektets konsulentmedarbejdere mener, at projektet har været en stor succes.

Grete Lisbjerg Jensen er bibliotekar på Randersgade Skole og møder de børn fra Østerfælled Børnehus, som var med ved projektets start, og som i år er begyndt i børnehaveklasse.

»Jeg har været skolebibliotekar i 30 år, og jeg kan ikke mindes nogensinde før at have haft så mange læseglade og skriveglade børn omkring mig,« siger hun.



Det begynder i børnehaven. I Østerfælled Børnehus har man oprettet et bibliotek, hvor børnene to gange om ugen kommer og får læst højt. Tit er det bøger, de har haft med hjemme fra, og omvendt låner forældrene børnehavens bøger med hjem. I stueetagen står bogvognen, som børnene selv kan betjene sig af, og en gang om ugen bliver børnene opdelt efter alder i små projektgrupper, hvor de sammen med pædagogerne lærer om bogens struktur, de skriver bøger, tegner illustrationer og laver skøre rim og remser.

Souschef Eva Korup-Lauridsen påpeger, at selvfølgelig er der mange daginstitutioner, som arbejder med rim og remser, og hvor børnene får læst op to gange om ugen, men hun mener, at forskellen ligger i det at have en bevidst metode og en plan med det, man gør.

Før de læser op, gør pædagogerne for eksempel meget ud af at vise børnene bogens forside, bagside og ryg. Det mener Eva Korup-Lauridsen giver barnet større fordybelse i bogen.

»Vi lærer børnene, at en bog ikke bare er en bog, men en kombination af mange ting. Bogen har en titel, der er en, som har skrevet den og en, som har udgivet den, og bagpå kan man læse om handlingen, som man kan fordybe sig i ved at åbne bogen. De forstår, at bogen er en kilde til information,« siger Eva Korup-Lauridsen, og hun tilføjer, at det netop er evnen til at søge information, der er altafgørende for at klare sig både i skolen og i et samfund, hvor viden ændrer sig fra dag til dag.

Også selve oplæsningsmetoden gør pædagogerne meget ud af. Pædagog Bodil Lind Andersen fortæller, hvordan hun for eksempel peger på linjerne, mens hun læser.

»Så forstår børnene, at man sætter bogstaver sammen til ord, og at det, der kommer ud af min mund, er noget, jeg læser,« siger hun.

Hun fortæller også, hvor vigtigt det er at lade børnene stille spørgsmål og snakke om bogens indhold, men ikke i munden på hinanden.

»Først når vi har læst siden ned, må de spørge, for det er vigtigt, at de lærer at lytte og respektere den, som taler,« siger Bodil Lind Andersen.

Eva Korup-Lauridsen mener, at børnene på den måde lærer at udskyde deres umiddelbare behov, og at det vil gavne dem i skolen.

»Børnene skal ikke først lære at sidde stille på en stol og lytte til andre, når de kommer i skole, i stedet kan de bruge deres energi på at lære og på at falde til. Det så vi jo, da vi var ovre på Randersgade Skole med et hold børnehavebørn, som skulle lytte til andenklassernes boganmeldelser. De var simpelthen sådan nogle guldunger at have med. De var så parate og optaget af at lytte til anmeldelserne. De sad der på gulvet og lyttede opmærksomt med vågne øjne i tre kvarter,« fortæller Eva Korup-Lauridsen. 

Pædagog Hanne Hejberg var også med og husker, hvordan skolebørnene bagefter var som små tutorer for børnehavebørnene og viste dem alt omkring computeren og biblioteket.

»En sådan omsorg udviser de store børn i børnehaven omvendt for de mindre vuggestuebørn. Mange har jo søskende her, og tit sidder de store sammen med en flok vuggestuebørn nede i sofaerne og fortæller løs. Enten kan de historien udenad, eller også finder de på ud fra billederne. De vil så gerne dele læseoplevelsen med de andre børn,« siger hun.



Tryg skolestart. Børnehavebørnene kender aktiviteterne i børnehaveklassen, de ved, hvordan man bruger skolebiblioteket, de har leget i skolegården, og de har spist og hygget sig sammen med både første og andenklasseselever. Derfor bliver skolestarten ikke en skræmmende og overvældende oplevelse for dem. Det mener Jens Saarup, der er sociolog og udviklingskonsulent på projektet. Han er tilknyttet CVU København og Nordsjælland og arbejder på evalueringsrapporten, der ligger færdig til oktober.

»Der opstår en sammenhæng i børnenes liv, både i forhold til de aktiviteter, der foregår i skolen, men også i forhold til de voksne, de møder, og det letter overgangen mellem daginstitution og skole,« siger han.

På skolen ser man en tydelig forskel på de børn, der kommer fra Østerfælled Børnehus, og de andre børnehaveklassebørn. 

»De er jo fuldstændig scenevante herovre, de er glade og hilser fra første dag,« fortæller skolebibliotekar Grete Lisbjerg Jensen.

Jens Saarup mener, at denne tryghed og glæden ved at bruge skolebiblioteket skaber basis for god indlæring.

»For børnene har projektet uden tvivl betydet en understregning af, at det her med bøger, det er skideskægt. Deres tilgang til bøger er blevet mere lystbetonet, og når de stimuleres allerede i børnehaven til at læse bøger for oplevelsens skyld, så tror jeg, de kan få mere ud af deres skolegang,« siger han.



Faggrænser nedbrydes. I august blev projektet Østerbrobygning tildelt Årets Læseinitiativpris, og det var tre stolte initiativtagere, daginstitutionsleder Sus Dreyer, bibliotekar Anna Anker og skolebibliotekar Grete Lisbjerg Jensen, der på Danmarks Pædagogiske Universitet modtog prisen. 

Randersgade skole kalder sig nu den læsende skole, på Østerbro Bibliotek er der rift om de populære børnebøger, og i daginstitutionen vrimler det med forfatterspirer og læseivrige børn. Men ikke bare hver især har institutionerne opnået deres mål. Det fælles læringsprojekt har givet dem en værdifuld indsigt i, hvad de kan bruge hinandens faglighed til. 

»Samarbejdet har helt klart nedbrudt nogle faggrænser mellem pædagoger og lærere. Lærene har fået øjnene op for pædagogernes måde at arbejde med barnet som et helt menneske med mange intelligenser, der skal næres - ikke bare den intellektuelle. Og pædagogerne er omvendt blevet mere åbne over for, at læsning kan bruges mere målrettet allerede i børnehaven,« siger Jens Saarup.

Grete Lisbjerg Jensen synes, at det har været fantastisk berigende at samarbejde med pædagogerne, fordi de hele tiden anskuer barnet som et samlet hele.

»Det er enormt positivt at blive mindet om, at børnene ikke bare er små mennesker, der skal lære. De skal ikke bare stimuleres intellektuelt, men også sprogligt og socialt,« siger hun.

Omvendt har pædagogerne turdet eksperimentere med læringsprojekter. Hanne Hejbjerg har opdaget, at hun i børnehaven sagtens kan lave mange af de samme ting, som de gør i skolen.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi også kommer i gang med at lave boganmeldelser med de store. Vi har jo lært, at sådan nogle ting kan man godt kaste sig ud i allerede i børnehaven,« siger hun.

Sus Dreyer mener heller ikke, at pædagogerne bør holde sig tilbage for at lege med læring, men hun understreger, at hun ikke ser sin daginstitution som en forskole. Hun mener, man skal se på indholdet i de metoder, man bruger.

»Det handler ikke så meget om, hvad man gør i børnehaven, som hvordan man gør det. Den danske del af PISA undersøgelsen, der blandt andet viste at danske børn læste dårligt, blev jo kaldt den grimme ælling. Skolerne er begyndt at stille krav til børnehaverne. Og forskning har vist, at tidlig sprogstimulation gør børnene til gode læsere. Jeg synes, det er god del af en børnehavekultur at lære børnene at sidde stille og lytte og koncentrere sig om de ting, de leger med. Børnehuset skal ikke være en forskole, men derfor kan vi godt bruge bøgerne på de vilkår, børnene er parate til det,« siger hun.

I starten førte denne nedbrydning af faggrænser til rolleforvirring og diskussioner om hvilke faggrupper, der havde hvilke opgaver.

»For eksempel var børnehaveklasselærerne bekymrede for, at vi ville lære børnene at læse, for hvad skulle de så gøre med børnene. Vi havde hver især vores faglige stolthed, og den skulle vi selvfølgelig bevare, men efterhånden fandt vi et fælles tredje omkring det at arbejde med bøger og stimulere børnenes lyst til at læse og lege med sproget,« fortæller Sus Dreyer.



Brobygning til forældrene. En sidegevinst ved brobyggerprojektet er det fælles tredje, som pædagogerne og forældre har fundet. Rikke Ryman, mor til Audrey på fire år, er blevet mere bevidst om det at læse højt for sit barn. Hun er især glad for børnehavens bibliotek.

»Når Audrey kommer og viser mig en bog i børnehaven, så går det jo op for mig, at det er den, hun går og snakker om. Så læser vi den også derhjemme, og det skaber en større helhed mellem daginstitution og hjem,« forklarer hun.

Også pædagogerne oplever helhed i deres arbejde. De bruger deres erfaringer fra skolesamarbejdet på forældremøderne.

»Jeg har jo set, hvilke krav barnet vil møde i skolen, så jeg synes, det er med en anden overbevisning, jeg nu kan sige til forældrene, at deres barn har udviklet sig i forhold til at kunne lytte og koncentrere sig, og at der er et stykke arbejde, de kan gøre derhjemme,« siger Eva Korup-Lauridsen.

Projekt Østerbrobygning slutter til oktober, men Sus Dreyer mener ikke, samarbejdet vil ophøre. 

»Nu er vores opgave jo at arbejde videre med de her ting. At gøre det til en del af børnehusets kultur at arbejde med rim og remser og at gøre bøgerne til en del af vores hverdag,« siger hun.

Det bliver ikke svært, for bogstavlegene er allerede en del af selv de mindstes hverdag. På vej ud af Børnehuset bliver jeg overhalet af en dreng og hans mor. Knægten har en guitar under armen og munden fuld af bogstaver.

»O-N-R-Y siger OLIVER,« synger han glad.



Årets Læseinitiativpris

Prisen uddeles til personer, der i det forløbne år har taget initiativ til at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre læsefærdigheden for de børn, de har med at gøre. Prisen består af 7000 kroner og æren og uddeles af Foreningen Årets Læseinitiativ, der er et privat foretagende oprettet af ildsjæle på læseområdet. 

Den 28. august blev prisen tildelt projekt Østerbrobygning, der er et samarbejde mellem skole, bibliotek og en daginstitution, der skal gøre børn fra fire til ni år til bedre læsere.

Foreningens næstformand og psykolog Gert Gamby siger om prisuddelingen: 

»Vi vil pege på de gode initiativer, der fremmer børns læsefærdighed, så andre kan nyde godt af ideerne. Østerbrobygningsprojektet skaber trygge rammer for børnenes overgang mellem daginstitution og skole, og herigennem kommer børnene hurtigere i gang med at læse. Jeg tror, der er meget inspiration at hente i dette projekt.«

Østerbrobygningprojektet er finansieret ved en omdeling af institutionernes egne ressourcer, ved midler fra den lokale udviklingspulje i Indre Østerbro Bydel "Leg og Læring" samt ved udviklingsmidler fra projektet "Under samme Hammel", der støttes af Uddannelsesstyrelsen og Biblioteksstyrelsen.



Børnehusets gode råd til højtlæsning

Hvilke bøger?

Vælg forskellige typer af bøger - både tegneserier, eventyr, fagbøger, alfabetbøger og bøger, hvor man kan tale om følelser, eller som appellerer til at digte 

videre. Lad efterhånden børnene selv bestemme bogen. Lad også barnet sammen med forældrene udvælge ugens bog.

Før du læser:

Kend selv bogen, før du 

læser. Kig bogen igennem med børnene, se på billederne og tal om bogens forside, bagside og ryg: 

"Hvilket forlag er bogen udgivet på, hvem er forfatteren, og hvad mon bogen handler om?" 

Mens du læser:

Hold bogen op, så børnene kan se billederne og peg på linjerne, mens du læser. Læs langsomt og tydeligt og forklar svære ord. Og snak om handlingen, når du har læst en side ned: "Hvad mon der sker nu?"

Når du har læst:

Snak om:

"Hvad var det mest spændende?"

"Hvad var det mest sørgelige?"

"Hvad var det bedste?"

"Var der noget, der var svært at forstå?"

"Var der noget, der undrede dig?"

"Fik bogen dig til at tænke på noget bestemt?"

Rådene er tiltænkt både pædagoger og forældre og udviklet i samarbejde med Kirsten Wangebo, pædagogisk konsulent, CVU København og Nordsjælland, Danmarks Pædagogiske Universitet.