Kommuner vil have flere pædagoger hurtigt: Dobbelt så mange får merit i provinsen
Pædagogmanglen kradser nu så hårdt over hele landet, at stadig flere kommuner aktivt bruger merituddannelse af erfarne pædagogiske assistenter (PAU’er) og medhjælpere som middel til at skaffe flere pædagoger.
De indsatser kan tydeligt ses på optaget til landets merituddannelser til pædagog: I alt 582 personer tager i disse dage hul på meritstudiet, heriblandt 322 personer på uddannelser uden for Storkøbenhavn. Dermed er der i efteråret 2022 startet næsten dobbelt så mange meritstuderende i provinsen som i år 2021 (se kort nederst).
Blandt de provinskommuner, som i år er begyndt aktivt at bruge merit som et middel til at skaffe flere pædagoger er Odense, Vejle, Skanderborg og Silkeborg. De følger dermed eksemplet fra blandt andre Aarhus og en række af kommunerne i Storkøbenhavn.
Flere kommuner bruger merit: Pædagoger afgørende for kvaliteten
I Vejle Kommune oplever daginstitutionerne i stigende grad problemer med at finde egnede kandidater til opslåede pædagogstillinger, og det har nu fået kommunen til at gå meritvejen for at skaffe flere pædagoger.
”Det er afgørende for at kunne levere en god kvalitet, at vi har nok uddannede, og vi har jo set, at det går den forkerte vej med stigende børnetal og faldende optag på pædagoguddannelserne,” fortæller Rune Asmund Sørensen, chef for Dagtilbud i Vejle Kommune om baggrunden for, at kommunen dette efterår har sendt 38 ansatte i kommunens daginstitutioner på UC Lillebælts treårige merituddannelse til pædagog.
Stort potentiale: 6000 pædagogiske medarbejdere kan få merit
De kommunale meritordninger kan gøre en enorm forskel i kampen mod pædagogmangel landet over, viser en undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for BUPL i foråret 2022.
Ifølge undersøgelsen opfylder mere end 3.000 PAU’er og pædagogmedhjælpere ansat på daginstitutionsområdet kriterierne for at tage en merituddannelse som pædagog. Inddrager man også PAU’er og medhjælpere på skolefritidsområdet, fordobles antallet til i alt 6000 personer.
Det potentiale er særligt interessant i lyset af, at der kommer til at mangle omkring 14.000 pædagoger i år 2030 for at følge med børnetallet og indfasningen af minimumsnormeringer.
Dyr succes: Løn under uddannelse er afgørende
Vejle Kommune udbetaler – ligesom de andre kommuner, som har lavet ordninger – fortsat fuld løn til de PAU'er og medhjælpere, som uddanner sig til pædagog, og det gør ordningerne dyre for kommunerne.
Netop løn under uddannelse er dog helt afgørende for succesen, lyder det fra blandt andre Aarhus Kommune, der har flere års erfaring med meritordningerne:
”Vi har sendt folk på uddannelse, som har 10-15 års anciennitet. Hvis du har arbejdet og fået løn i ti år, så skifter du ikke bare den tilværelse ud med tre år på SU. Vi er helt klar over, at hvis muligheden for løn forsvandt, fordi ordningen var for dyr for os, så ville antallet af medarbejdere, som vælger at merituddanne sig til pædagog, falde væsentligt,” siger Anne-Kathrine Niebur, personalekonsulent hos Aarhus Kommune.
BUPL til Folketinget: Støt kommunernes indsatser for flere pædagoger
BUPL-formand Elisa Rimpler glæder sig over, at stadig flere kommuner udnytter potentialet for at skaffe flere pædagoger via merituddannelsen. Den udvikling bør Folketinget understøtte, mener hun.
”Folketinget bør som en del af en national rekrutteringsplan afsætte finansiering til uddannelses-stillinger, så det ikke er økonomien, der sætter en stopper for, at vi får flere pædagogkolleger. Men det er også vigtigt, at kommunerne tager et aktivt medansvar og ser udgiften til uddannelsesstillingerne som en langsigtet og nødvendig investering i den faglige kvalitet,” siger Elisa Rimpler.
Over for Børn&Unge efterlyser flere kommuner – ligesom BUPL – en national rekrutteringsplan fra Folketinget.
”Der er behov for at skrue på alle knapper: en styrket pædagoguddannelse, som er attraktiv for flere, bedre arbejdsvilkår og selvfølgelig et opgør med pædagogers historiske lønefterslæb,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
