Flere akademikere skal merit-uddannes til pædagog: Sådan klarer de sig på rød stue

Pædagogmanglen vokser, og nu er der udsigt til, at akademikere skal være med til at rette op på udviklingen.

Siden 2021 har akademikere - personer, som har gennemført minimum en bacheloruddannelse - kunnet uddanne sig til meritpædagoger på 2,5 år på den såkaldte sporskifteuddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP).

Det er omkring 180 personer i øjeblikket i gang med. Langt de fleste med støtte fra en af de 20 kommuner, der samarbejder med KP om sporskiftemodellen (se boks).

Nu er der dog udsigt til, at antallet af akademiker-pædagoger bliver væsentligt højere de kommende år. For både VIA University College i Aarhus og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense åbner nu sporskifteuddannelser med inspiration fra netop KP's pilotprojekt om sporskiftemodellen.

Børn&Unge har derfor kontaktet ledere fra en række sjællandske daginstitutioner med sporskiftestuderende for at få deres vurdering af, om en udvidelse af sporskiftemodellen er en god ide.

Ledere: Erfaring gør en forskel

Det første hold sporskiftepædagoger fra KP bliver færdiguddannet i sommeren 2023. Og de ledere, Børn&Unge har talt med, oplever generelt, at de sporskiftestuderende bliver klædt ordentligt på, selvom der er skåret et år af uddannelsens længde.

Lederne peger på, at de sporskiftestuderende via deres erfaringer fra job og uddannelse er godt rustet til hurtigt at kunne tilegne sig fagligt stof og reflektere over det:

”Vores sporskiftestuderende har en ballast og er vant til at arbejde metodisk og tilegne sig ny viden og faglighed. Det gør en forskel i forhold til en helt ung person, som er begyndt på pædagogstudiet kort efter endt ungdomsuddannelse,” siger Thomas Cederblad, leder af den integrerede institution Nykløveret i Frederiksberg Kommune, som har to sporskiftestuderende.

Han sidder desuden i et netværk, som deler og evaluerer på erfaringerne med sporskifteordningen i Frederiksberg Kommune.

Stor indsigt i institutionens praksis

Flere af lederne anbefaler at give de sporskiftestuderende tæt vejledning, så de får det maksimale udbytte af både teori og praksis:

”Jeg mener, det er en vigtig vej til at sikre, at de studerende får mest ud af uddannelsen og får de bedste rammer for at omsætte teorien til praksis. Og det mener jeg, arbejdsgiverne har et medansvar for og en interesse i at sikre,” siger Inge Fabricius, som er områdeleder for syv daginstitutioner i Rudersdal Kommune med i alt seks sporskiftestuderende.

De sporskiftestuderende får dog mere praksiserfaring under uddannelsen end studerende på den almene pædagoguddannelse får i deres praktik, vurderer Karin Meyer, leder af daginstitutionen Solmarken i Frederiksberg Kommune, som har en enkelt sporskiftestuderende:

”Vores sporskiftestuderende får erfaring med børn med forskellige udfordringer, og hun er med omkring forældresamarbejdet og forældremøder og vil kunne stå for forældresamtaler med det samme efter endt uddannelse. Så jeg føler, uddannelsen og de praktiske erfaringer undervejs, klæder hende og andre studerende godt på til den praksis, de skal ud i,” siger Karin Meyer.

Bekymring gjort til skamme

Karin Meyer understreger, at hun har en klar forventning om, at de sporskiftestuderende vælger pædagogikken til, fordi de brænder for at arbejde med børn. Og indtil videre er hun ikke blevet skuffet.

Det samme gælder lederen af Nykløveret, Thomas Cederblad: 

”Oprindeligt havde jeg en teoretisk bekymring for, om de akademikere, som valgte sporskifteuddannelsen, gjorde det fordi de ikke kunne få job, og ikke fordi de havde motivationen til at være pædagog. Men den bekymring er gjort til skamme, for jeg oplever virkelig, at de vælger vores fag til og går direkte ind i de lavpraktiske opgaver. Og det er de samme tilbagemeldinger, jeg hører i vores netværk,” siger han.

Udfordring: Flere har fået ekstraudgifter

Der har dog også været en række bump på vejen for de storkøbenhavnske institutioner, der deltager i pilotprojektet med sporskiftestuderende.

Eksempelvis fortæller flere af de adspurgte ledere om ændringer af tidsplaner for studiet med kort varsel. Samtidig har der været logistiske udfordringer for institutioner, der har haft sporskiftestuderende ansat på mere end 30 timer om ugen:

”Undervejs i uddannelsen er der en praktik, hvor de sporskiftestuderende bytter arbejdsplads. Vores studerende arbejder 35 timer, men den studerende, der kom i stedet for ham, var kun ansat i 30 timer. Vi er en udflytterbørnehave med lange arbejdsdage, så da den anden studerende kun var ansat til 30 timer, måtte jeg selv betale for en vikar for at dække de sidste timer,” fortæller Kristina Hattel, leder af den selvejende udflytterbørnehave Høbjerg i Københavns Kommune.

Endelig dom: God ide at udvide ordningen

Samtlige ledere, Børn&Unge har talt med, er positive over, at sporskifteuddannelsen nu oprettes i både Aarhus og Odense. Især, hvis udfordringerne fra det sjællandske pilotprojekt bliver løst.

”Hvis man på Fyn og i Jylland står over for de samme udfordringer med rekruttering, som vi har i Storkøbenhavn, så kan jeg kun bifalde det her. Og jeg tror på, at flere sporskiftestuderende både kan sikre og styrke den pædagogiske kvalitet og faglige mangfoldighed i institutionerne,” siger Thomas Cederblad fra Nykløveret i Frederiksberg Kommune.

Leder af Solmarken, Karin Meyer, er enig:

”Jeg synes, det er en gave til faget, og som leder ville jeg gerne ansætte flere, som var i gang med sporskifteuddannelsen. Men de folk, som overvejer sporskifteuddannelsen, skal være klar på, at pædagogfaget indebærer, at de det ene øjeblik skal kunne igangsætte fede aktiviteter for børnene og det næste skal kunne tage svære snakke med forældre i krise,” siger hun.

Læs mere om sporskifteuddannelsen hos Københavns Professionshøjskole

Læs mere om den nye sporskifteuddannelse hos VIA University College 

Læs mere om den nye sporskifteuddannelse hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole