Som pædagog er din faglighed vigtigere end din personlighed
Martin Bayer stiller i sin bog skarpt på, hvad det betyder, når pædagoger bruger udtryk som, ’det gælder om at være personlig og autentisk’, eller ’jeg bruger min person i mit arbejde’. Bogen ’Person – pædagogik, profession og forskning’ fra 2017 beskriver, hvordan ’det personlige’ historisk er blevet tillagt stor vægt inden for pædagogfaget og stadig bliver det.
Martin Bayer har bl.a. været forskningschef på Københavns Professionshøjskole, og i dag er han selvstændig konsulent inden for det pædagogiske felt. Bogen, der er fra 2017, diskuterer forholdet mellem personlighed og professionalisme. En central pointe i bogen er, at ’det personlige’ må vige for det faglige og professionelle, hvis pædagogerne skal have den anerkendelse, de fortjener.
Kræver det en særlig personlighed at blive en god pædagog?
»Generelt er der ikke noget belæg for, at det kræver en særlig personlighed at blive en god pædagog. Hvis man snakker om, at der findes fem til syv forskellige personligheder i vores verden – det gør man inden for personlighedspsykologi – så kan man ikke sige, at én særlig personlighed er bedre end en anden. Men mange tænker, at det er en god idé, at man kan indgå i relationer, at man kan overskue og analysere den situation, man er i, at man kan handle, og at man kan kommunikere. Der findes personer, som i udgangspunktet ikke har de kvalifikationer, når de starter på uddannelsen. Min grundlæggende pointe er, at de kan lære det. En særlig personlighed er ikke nok for at blive en god pædagog.«
Hvad betyder det, at det personlige tillægges så stor vægt?
»Det har historisk set være sådan, at det var en god idé, at der i den pædagogiske branche var ildsjæle med en grundlæggende kærlighedserklæring til børn, unge og gamle. Men i dag betyder det, at rigtig mange mener, at bare man er en bestemt støbning, kan man blive pædagog. Det betyder, at pædagoger ikke opnår den anerkendelse, de fortjener. Sådan har det været med alle professioner. De startede med at være særlige personer, som kunne noget. For pædagogprofessionen er det bare fortsat sådan.«
Hvorfor er bogen vigtig?
»Den er vigtig, fordi den skal give et kritisk og konstruktivt indspark til professionen om at tage diskussionen om, hvad personen betyder for professionen. Jeg prøver at gøre det på en måde, som også er solidarisk og respektfuld. Bogen skal løfte pædagogprofessionen ind i det næste trin af sin professionalisering.«
Bogen ’Person – pædagogik, profession og forskning’ opsamler og diskuterer den pædagogiske professionsviden og -forskning om relationer mellem person og arbejde. Undervejs fortæller otte fagfolk fra forskellige fag (pædagog, præst, skuespiller, jurist, m.fl.) om forholdet mellem person og profession.
