Sammenhæng i hverdagen er afgørende for trivsel
Arbejdet med at skabe en god hverdag for børn og voksne er en af de væsentligste pædagogiske opgaver i daginstitutionerne, og begrebet ’trivsel’ er blevet hot inden for de senere år, også politisk.
Hvad ved pædagoger i daginstitutioner egentlig om trivsel? Og hvilke kritikker og ambitioner har de i forhold til deres arbejde med at skabe trivsel i hverdagen?
Det har i alt 50 pædagoger og andre medarbejdere fra tre forskellige daginstitutioner sammen med en gruppe forskere sat ord på i et såkaldt kritisk-utopisk aktionsforskningsprojekt.
Sammenhænge er omdrejningspunktet
Èn faktor går igen som fuldstændig afgørende i arbejdet med at skabe trivsel for børn og voksne i daginstitutionerne, viser forskernes analyse. Sammenhæng.
»Uanset hvilken trivselsambition man har, kan den ikke leve, hvis den bryder sammenhængen i hverdagen,« fastslår Signe Hvid Thingstrup, lektor på Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag projektet.
Hun giver en række eksempler på, hvordan sammenhæng har betydning på mange forskellige måder:
»For eksempel at man ikke bliver afbrudt, men at man får lov at fordybe sig i sin leg, til den løber ud. At børnene føler sig forbundet med de andre børn på stuen som en del af et kollektiv. At pædagoger og børn er i sync med hinanden, sådan at pædagogerne kan reagere relevant i forhold til det, børnene har behov for,« siger hun.
Også i samarbejdet med forældrene er sammenhænge omdrejningspunktet, hvor pædagogerne arbejder med at lave en sammenhæng mellem børns hjemmeliv og institutionsliv i overgangen.
Fortællinger skaber faglig anerkendelse
Pernille Nielsen er pædagog i børnehuset Søndergården i Måløv, som er en af de institutioner, der har deltaget i forskningsprojektet. Pædagogerne har arbejdet med at kommunikere deres pædagogik gennem små praksisfortællinger på institutionens Intra til forældrene.
»De er her måske i syv minutter, når de afleverer om morgenen og allerhøjst 12 minutter, når de kommer og henter. Der skal de nå at få en idé om, hvad det er for et liv, deres barn har hernede. Det kan være rigtigt svært,« siger hun.
Fortællingerne har givet forældrene et større indblik i hverdagen i daginstitutionen og den pædagogiske praksis, oplever Pernille Nielsen.
»Det er klart, at det gør vores arbejde meget nemmere, når forældrene kan se formålet med de ting, vi gør og har forståelse for det. At de kan sætte sig ind i, hvad der foregår her på vores arbejdsplads, og hvad er det for vilkår, som gør, at vi handler, som vi handler,« siger hun.
Stort arbejde at prioritere det vigtige
For at skabe sammenhænge, bliver pædagogerne nødt til hele tiden at afgrænse sig i forhold til de mange forskellige forstyrrelser, der præger hverdagen i daginstitutioner, viser forskningen også.
»Når der kommer en forælder og vil snakke, så skaber det en sammenhæng, men det bryder samtidig en anden sammenhæng, og så må pædagogen prioritere. Der ligger et stort arbejde i at beslutte sig for, hvad der er det vigtige her og nu,« siger Signe Hvid Thingstrup.
Det er en pædagogisk pointe, der handler om, at ’jeg har mit fokus et sted, ellers er jeg ingen steder’, men det er også en kommentar til den politiske situation, daginstitutionerne står i, mener hun.
»Vi får øje er på, at medarbejderne og lederne laver et stort stykke arbejdet med at afgrænse og oversætte nye tiltag udefra til en pædagogisk praksis. For hvis man bare lader alt komme ind, kan der ikke være et pædagogisk rum,« siger hun.
