Overraskende ny viden om 'vrøvlende' børn

De to danske forskere Lars Holm og Annegrethe Ahrenkiel fra Center for Daginstitutionsforskning har observeret og videofilmet børn i børnehaven, og hvordan de kommunikerer med hinanden for at studere deres indbyrdes brug af sproget.

Forskerne har fået øje på et ’fascinerende og unikt’ kendetegn ved børns indbyrdes sprogbrug. Et fænomen, som de kalder ’sprogleg’.

”Børns sprogleg er ofte præget af en musikalitet. En af de ting, vi observerede flere gange, og som andre forskere før os også har bidt mærke i, er, at børn gentager hinandens rytme. Ofte ændrer de også vokalen og dermed lyden,” fortæller Lars Holm, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet.

Forstå børnenes sproglege

Børns sprogleg ofte er meget flygtig og en integreret del af den måde, børn interagerer sprogligt med hinanden på.

De gentager hinandens lyde, rytme og leger med de samme ord. Børn bruger sprogleg hele tiden i større eller mindre omfang, forklarer Lars Holm. 

”Når man ser børn lege sammen eller interagere med hinanden, vil nogle sige, at ’der kommer godt nok meget larm og støj ud af sådan nogle børn, og de siger en masse vrøvl og volapyk'. Men man kan også vende mønten om, for det betyder noget for børnene. De leger med sproget, og det er vigtigt at have den grundlæggende forståelse,” siger han.

Følger hinandens rytme

Sprogleg er meget improviseret og typisk noget, børnene skaber sammen i fællesskab, fortæller forskeren.

Børnene skifter mellem indholdsmæssig dialog, og så pludselig etableres det, som forskerne kalder et fælles lydtæppe, fordi det er rart og sjovt, forklarer Lars Holm.

”Sprogleg har helt klart den funktion, at børn skaber noget sammen. Vi kan se, hvordan sproglege gør, at børnene tuner sig ind på hinanden. De er optagede af at følge hinandens rytme og af at lege med de samme ord. Men ofte kun i en kort tid ad gange, så begynder de at tale om noget andet. Så vender de måske tilbage og starter en anden sprogleg,” 

Øver lyde og tryk

Når børn laver sproglege, har det udover den sociale og følelsesmæssige funktion også en funktion for deres sproglige udvikling, fordi sprogleg udvikler børnenes kendskab til fx sprogets rytme og til vokallyde, forklarer forskeren.

”Sprogleg er ikke bare pjat, for det er en øvelse og en læringsproces for børnene. Sprog er jo rytmisk, der er tryk i det danske sprog, og der er meget rytme i børns sprogleg. De leger med ændringer af vokaler, når de siger lyde. Der er en øvning og en afprøvning af ting. De skifter også konsonanter ud i starten eller i slutningen af ordet. Man kan kun lege med noget, som man til en vis grad har magt over, og børn lærer, hvad de kan skifte ud og erstatte i sådan en rytmisk ordleg,” siger han. 

Et særligt børnesprog

Det er vigtigt at interessere sig for et fænomen som sprogleg i forskningen, fordi det er et kendetegn ved den måde, børn skaber betydning, når de kommunikerer med hinanden.

Traditionelt har man set børns sprog som noget ufuldstændigt, noget som voksne skal lære dem at mestre. Men ifølge Lars Holm giver det mening at tale om et særligt ’børnesprog’, der eksisterer i sin egen ret.

”For børn er sproget så fuldstændigt, som det kan være, for de har ikke det kendskab til et anerkendt sprogsystem, som voksne har. De trækker på deres samlede sproglige og semiotiske ressourcer på en anden måde. Derfor giver det mening at tale om et særligt børnesprog, som er noget i sig selv. Man kan identificere en række forskellige træk, hvorigennem det adskiller sig fra voksnes sprog,” siger han.

Svært for de voksne

I stedet for at se børn som inkompetente sprogbrugere kan man se dem som kompetente sprogbrugere på deres præmisser, som indebærer at de bruger kroppen, lyde og genstande, fordi de trækker på deres samlede sproglige og semiotiske ressourcer, lyder opfordringen fra Lars Holm. 

”Så kommer man et lidt andet sted hen, hvor man som pædagog må arbejde mere på at forsøge at være så ligeværdig som muligt på børnenes præmisser,” siger han

Faktisk kan man sige, at børnesproget bliver et tabt sprog for de voksne, hvis vi ikke forsøger at forstå det i et børneperspektiv. 

”Det er vanvittigt svært for en voksen at komme ind i en sprogleg, børene har gang i. For man kender ikke præmissen eller udgangspunktet. Når en voksen kommer ind og siger noget, går legen næsten altid i opløsning og dør. Det ser vi gang på gang.” 

Slip børnesproget fri

Pædagoger bør være lydhøre og bevidste om, hvordan børn investerer deres energi og entusiasme i sprogleg. Hvor gør de det? Hvornår gør de det? Hvad bringer det frem? For nogle børn falder det naturligt at lege meget med sproget, for andre gør det ikke. 

Lars Holm opfordrer pædagoger til at tænke i, hvordan de kan stimulere børn til sprogleg.

”Det handler meget om at slippe børnesproget frit. Vi bliver ofte vældig belærende over for børn, men når det sker, klapper børnene i, og så er det ikke sjovt mere. Men det at gå med i at pjatte og lege med sproget på børnenes præmisser skaber et helt andet rum for kreativitet og at have de rart og godt med at skabe en fælles betydning.”

Find hele forskningstemaet om børns sproglege i Børn&Unge nr 7/2022.