Ny lederrolle: Du skal være agent for fællesskaber

Vi står midt i katastrofernes tidsalder, hvor klimaforandringer, corona, styringskrise og ressourcemangel udfordrer den offentlige sektor og sætter helt nye rammer for, hvad ledelse er og skal. 

”Vi behøver et radikalt anderledes ledelsesafsæt end New Public Management for at kunne håndtere kombinationen af en presset offentlig økonomi og et styringspres, som angriber problemer med kontrol og standardløsninger. Der er behov for at udvikle et mere bæredygtigt lederskab,” siger Christa Breum Amhøj, som forsker i offentlig ledelse og er ekstern lektor på CBS.

Bæredygtig ledelse

Hendes forskning koncentrerer sig om fællesskabelse af de offentlige opgaver og gentænkning af værdi og kvalitet, baseret på bæredygtig ledelse og ofte med afsæt i naturen.

Ifølge Christa Breum Amhøj har bæredygtig ledelse en fællesskabende tilgang, hvor målet er at få fat på de skjulte ressourcer og potentialer, som de traditionelle styringssystemer i New Public Management ikke fanger. 

New Public Entrepreneurship er betegnelsen for det nye innovative og kreative ledelsesparadigme, hvor fokus ligger mere på læring end på kontrol, og hvor det handler om at skabe og lede et kollektivt ansvar.

Nyt ledelsesparadigme

”Tidligere forbandt vi den gode leder med kontrol og overvågning, men fremover skal vi forstå ledelse mere som at fællesskabe aktiviteter. Bæredygtig ledelse er mere helhedsorienteret og handler ikke kun om at eksekvere den ydelse, der er defineret af systemet, men også om at have blik for det, der opstår undervejs,” siger Christa Breum Amhøj og peger på de nye krav, som det stiller til ledergerningen i det, hun kalder samskabelsessamfundet.

”Offentlig ledelse bliver et fælles anliggende. Lederne skal kunne skabe relationer til både forældre, naboer og lokale fællesskaber, og de skal kunne bruge naturen og kulturen som læringsrum. Det nye ledelsesparadigme er en legende, kreativ og eksperimenterende tilgang med blik for at skabe kvalitet og værdi på flere bundlinjer.”

I sin forskning undersøger hun, hvad der sker, hvis man bruger fællesskabende og kreative metoder, der sætter det formelle og styrende lederskab på spil. 

Fremtidsparat lederskab

Som aktionsforsker arbejder hun ofte med kommunale chefgrupper, hvor hun igangsætter arbejdsfællesskaber på tværs af siloer og faggrupper for at mobilisere nye ressourcer i samspil med frivillige, forældre, naboer og pårørende. Hun kalder det et nyt helhedsorienteret paradigme, hvor alle må være med til at løfte opgaven.

”Opgaven bliver for kommuner, daginstitutioner og alle, der arbejder med børn og unge, at blødgøre sig selv som organisation og blive meget mere lyttende og nærværende i forhold til de problemer, som mennesker kommer med, i stedet for at levere løsninger med en automatpilot. Det handler om at dyrke den kollektive omsorg og vores evne til at være nærværende og lyttende, fordi det er derigennem, nye løsninger kan opstå,” siger hun.

Modige chefer 

At det er nødvendigt at gå nye veje for at skabe højere kvalitet og mere værdi på børne- og ungeområdet, er der ifølge Christa Breum Amhøj en voksende bevidsthed om i landets kommuner, hvor det pibler frem med små forsøg og større projekter. 

”Vi er nødt til at gå nye veje, og den offentlige sektor er på vej. Mange modige chefer prøver at skabe nye eksperimenter med fx tværfaglige arbejdsfællesskaber, sådan at der ikke kun findes den lineære styringskæde fra politikerne til embedsmændene til lederne til pædagogerne og børnene. Man skal ikke tage fejl af, at der sidder nogle ledere rundtomkring, som godt ved, at vi er nødt til at gøre noget andet end målstyring,” siger ledelsesforskeren.

Løfter hele lokalområdet

Et ek­sempel er Gentofte Kommune, der har oprettet et opgaveudvalg på ungeområdet. Her arbejder lokalpolitikere sammen med virksomheder og frivillige om kommunens ungepolitik. Målet er at opbygge fællesskaber og mobilisere lokale ressourcer med afsæt i de unges liv. Ledelsens opgave bliver her at hjælpe politikerne til at få en mere deltagende rolle og at skabe rum til, at de unge bliver lyttet til, påpeger forskeren. 

En kommune, som Christa Breum Amhøj arbejder med, har politisk indført ’børnepakken’. Det betyder, at alle daginstitutioner skal arbejde med, hvordan de kan løfte ikke bare det enkelte barn, men hele lokalområdet.

”Deres praktikanter fra professionshøjskolerne skal ikke bare lære om god pædagogik i forhold til institutionens børn og familier. De skal også se og lede efter potentialer i rummene mellem andre daginstitutioner og aktiviteter i lokalområdet,” siger hun og nævner, at kommunens daginstitutioner fx har skabt fælles sundhedsfestivaler for familierne i samarbejde med lokale foreninger.

Fællesskabsagenter

”Her blev ledernes opgave at lede pædagogerne til at blive fællesskabs­agenter, som faciliterer rum til, at der kan opstå nye fællesskaber og krydsbestøvninger mellem beboerne i området. Der var fx en mødregruppe for mødre med anden etnisk bag­grund, som pædagogerne foreslog også kunne være relevant for andre af institutionens forældre. Og de personer, der mødtes omkring fællesspisning, kunne forbindes med dem, der laver byhaver. De skabte relationer på kryds og tværs, og dermed blev der dannet et økosystem af aktiviteter, der kommer familier og børn til gode,” fortæller forskeren og summer op:

”I forhold til inklusion af børn og unge bliver det ikke kun pædagogens rolle. I det her perspektiv betyder det også at skabe rum til, at det lokale samfund kan give tilbage til fællesskabet. Det handler om at gøre alle til deltagende mennesker fremfor at reducere dem til objekter for en ydelse. Dét skaber mærkbar værdi.”

Udvidelse af ledelsesbegrebet

Christa Breum Amhøj er opmærksom på, at nogle ledere måske oplever en tilgang, hvor de skal genopfinde løsninger i åbne processer sammen med andre, som at de bliver frataget deres ledelsesret og magt. 

Men bæredygtig ledelse redefinerer magt ifølge forskeren.

”Faktisk er det en udvidelse af ledelsesrummet, hvor man også leder efter muligheder i sprækkerne og lytter til ressourcer og kvaliteter i lokalsamfundet,” slår hun fast.

”Lederen bliver fællesskabsbestøver i forhold til ressourcer. Det er en helt anden måde at være leder på at skabe og bestøve netværk og nye relationer. Og at lede andre til at gøre det samme,” forklarer Christa Breum Amhøj.

Mikroeksperimenter

Hun peger på, at især ledere af ledere har en stor opgave her.

”Klyngeledere og områdeledere skal være i stand til at lede andre til at træde nye stier på kryds og tværs, og de skal måske også strategisk være med til at udpege aktiviteter, som kan sættes i spil,” siger hun.

Forskeren anbefaler lederne at lægge ud med mikroeksperimenter i dagligdagen. Det kan være at have samtaler med medledere og medarbejdere om, hvor og hvordan de sætter kerneopgaven fri til at blive løst på nye måder – og at anerkende anderledes løsninger. At skabe rum til at hele organisationen kan dele viden om, hvor og hvordan man skaber gyldne øjeblikke og stjerne­stunder, der viser nye veje.

”Hvis alle skaber små forskelle, så begynder hele systemet at ændre sig. Og så er det måske ikke så krævende, som man kunne tro.”