Forsker: Legen er børns kilde til læring
Skal danske børn testes i børnehaver, og skal de tidligere i skole? Debatten ruller, men 400 anerkendte og internationale undersøgelser kan ikke tage fejl. Og med dem i baghånden, svarer udviklingspsykolog Dion Sommer 'nej'!
Undersøgelserne viser, at børns vigtigste kilde til læring ikke er instruktioner i bogstavlære og talterpeti, men derimod den eksperimenterende leg i eget tempo.
Dion Sommer har kigget på forskningen om langtidseffekterne af på den ene side ’early academics med tidlig læse- og regnetræning, og på den anden side det, som forskeren kalder ’en mere 'Fröbel-agtig' og 'helhedsorienteret' tilgang til børnenes skoleforberedelser i daginstitutioner. Han ønsker, at andre ville gøre det samme.
»Jeg kan blive helt harm over, at man i den her debat kan ignorere så gedigen forskning i indlærings- og udviklingspsykologi. Undersøgelserne er lavet af nogle af de allerbedste forskere i USA på det her område, og de viser, at legen er den største læringsdynamo i børnenes liv overhovedet,« siger Dion Sommer.
Legen vinder i det lange løb
På baggrund af den seneste Pisa-test debatterer politikere og professorer ellers vidt og bredt, om danske børn vil klare sig bedre i den internationale test, hvis de kommer tidligere i skole eller udsættes for læsetræning og test i vuggestuer og børnehaver.
I daginstitutioner i dag foregår sjældent egentlige test, men der anvendes i høj grad pædagogiske metoder og redskaber i arbejdet med at understøtte børnenes både personlige udvikling og læring. Nysgerrigheden for bogstaver og tal leges ind, langt mere end den terpes. Og det giver ifølge de amerikanske undersøgelser også de bedste resultater på langt sigt, fortæller Dion Sommer.
»Man er så bange for, om vi nu kan klare os i det her kvalificeringsræs til konkurrencesamfundet og i globaliseringen. Og så prøver man at starte skolen så tidligt som muligt, fordi man tror, at danske børn hurtigere vil komme på et mere avanceret niveau. Man bruger sådan en byggeklodsmodel, som siger, at jo tidligere du starter med at give børnene matematisk forståelse og lærer dem bogstaverne, jo bedre resultater vil børnene opnå tidligt i skolen. Men det fører senere til det stik modsatte resultat, og man kommer til at tabe en generation vidensmæssigt på gulvet,« advarer Dion Sommer.
’Early academics’ fjerner lærelysten
USA har både tradition for institutioner, der satser på ’early academics’, hvor børnene skal lære konkrete facts, nye sprog, tal og bogstaver meget tidligt, og institutioner, der arbejder mere helhedsorienteret, sætter barnets sociale kompetencer i centrum og satser på læring gennem leg og kreativitet. Dion Sommer har nærstuderet undersøgelser, som dokumenterer, hvordan det går de amerikanske børn senere hen i grundskolen og gennem uddannelsessystemet.
»Det viser sig meget sikkert, igen og igen, at jo tidligere du starter, jo større er risikoen for, at du klarer dig meget ringere i skolen i både basal matematik og andre kompetencetest. Desuden får børnene syv gange så ofte urolige tendenser, de mangler selvværd og er testangste. Man har åbenbart fjernet lærelysten ved at starte for tidligt,« siger Dion Sommer.
Forklaringen er ifølge udviklingspsykologen, at ’instruktionspædagogikken’, hvor man som 2-3 årig bliver instrueret i at bruge tal og bogstaver, kun resulterer i ’overfladelæring’, der preller af med årene.
»Mens børnene lærer det, klarer de det faktisk ret godt, men når de så vurderes nogle år senere, er det helt modsat. Jeg vil vædde på, at hvis vi indfører test og tidlig skolestart i Danmark, så vil vi klare os endnu dårligere i Pisa-undersøgelsen,« siger Dion Sommer.
Kritik af Pisa-test
Tænketanken Kraka har ellers, skriver Politiken, analyseret sig frem til, at danske skoleelever vil stige til tops i Pisa-testen, hvis de starter et år tidligere i skole.
Dion Sommer kritiserer hele den måde, Pisa-testen sammenligner eleverne på, og mener politikere og andre forskere i debatten skal holde igen med at tale om ændringer i det danske uddannelsessystem.
»Grundlæggende er der enorme problemer med troværdigheden i Pisa-undersøgelsen. Landene skal jo rangeres, og nogle vil være lidt foran nogle andre, men i nogle målinger er der ingen signifikante forskelle mellem for eksempel nummer 8 og nummer 17 på listen. Og så opstår der en skandalediskussion om, hvad vi nu skal gøre med skolepolitikken, og nogen mener, at børn nok skal et år tidligere i skole og sådan noget. Men det sker på baggrund af fup og fidus, simpelthen,« siger Dion Sommer.
Bogen ’Læring, dannelse og udvikling – Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole’, redigeret af Dion Sommer og Jacob Klitmøller, udkommer i efteråret 2014 på Hans Reitzels Forlag.
Læs også 'Tidlig start i skolen kan få Danmark i Verdenstop' i Politiken.
