Forældresamarbejde: Tilliden er under pres

Tilliden i samarbejdet mellem forældre og pædagoger er vigtig, men også skrøbelig, viser forskning. ”Vi er nødt til politisk at sikre ressourcer ude i de forskellige dagtilbud. Det er vigtigt for at værne om tilliden og børns trivsel,” lyder det fra forskeren bag, Noomi Mathiesen.
Dreng i daginstitution

Tillid er kernen i samarbejdet mellem forældre og pædagoger, og de små børn er dybt afhængige af, at forældrene og de professionelle har tillid til hinanden. Men tilliden er skrøbelig og under pres i daginstitutionerne. Det konkluderer forskere bag et studie om forældresamarbejde fra 2021.

Egentlig skulle forskningen handle om, hvordan forældre og pædagoger kan støtte børns læring og udvikling. Men da forskerne begyndte at interviewe pædagoger og forældre, stod det klart, at netop tillid var det altoverskyggende tema. Det i sig selv ser forskerne som et tegn på, at tilliden mellem forældre og pædagoger er under pres, forklarer Noomi Matthiesen, der er lektor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet og en af forskerne bag studiet.

”Når vi er i en relation, som er tillidsfuld, så tænker vi ikke over tilliden. Vi bliver først opmærksomme på tillid, når der opstår mistillid. At tillid bliver et så gennemgående tema for os, er et signal om, at noget skurrer her,” siger hun.

Sammen med de to andre forskere på projektet har Noomi Matthiesen. skrevet bogen ’Skal vi vinke? Tillid, kommunikation og pædagogik i forældresamarbejde i dagtilbud’, der tager afsæt i forskningen.

Bekymringer giver gnidninger

Gennem et halvt år fulgte forskerne det pædagogiske arbejde i otte børnehuse samt hos seks dagplejere i Viborg Kommune. I alt blev 18 børn mellem et og fem år fulgt. Forskerne lavede gruppeinterviews med i alt 62 forældre, 22 pædagoger og seks dagplejere. De fortalte om stor frustration, når tilliden i samarbejdet blev brudt eller ikke var til stede.

Især det store fokus på vigtigheden af barnets første år og på alt det, der kan gå galt, sætter ifølge Noomi Matthiesen tilliden under pres. Pædagoger skal navigere i at være eksperter på den ene side, men samtidig skal de bevare en ligeværdig relation til forældrene. Det er en vanskelig balance.

”Vi så eksempler, hvor pædagogerne var bekymrede, og forældrene ikke kunne genkende deres bekymring. Omvendt så vi også situationer, hvor forældre var bekymrede, og hvor pædagogerne ikke kunne genkende bekymringen. Det skabte gnidninger.

Pædagogerne brugte energi på at mindske bekymring hos forældrene, og forældrene brugte energi på, at få pædagogerne til at tage deres bekymring alvorligt,” siger forskeren.

Mangler tillid til rammerne

I løbet af det halve år, hvor forskerne fulgte familierne og det pædagogiske personale, skete det i enkelte tilfælde, at forældre helt mistede tilliden til dagtilbuddet og valgte at flytte deres børn. De var bekymrede over helt lavpraktiske ting, som at deres børn ikke fik nok hjælp til at få flyverdragter eller huer på om vinteren.

I dette tilfælde handlede manglen på tillid ikke om barnets trivsel og udvikling, men om de rammer og betingelser, der var omkring børnene, forklarer Noomi Matthiesen. De forældre fortalte, at de oplevede udbrændte pædagoger, hvilket var udslagsgivende for, at de valgte at flytte deres børn til en anden institution.

”Forældrene oplevede, at pædagogerne mødte dem meget defensivt med, at de ikke havde ressourcer til at give børn huer og handsker på, selvom det var bidende koldt. Det gjorde, at forældrene mistede tilliden. Rammerne spillede en rolle kombineret med en oplevelse af ikke at blive taget alvorligt,” siger hun.

Nødvendigt med flere hænder

For den enkelte pædagog og forælder skaber mistillid dårlige betingelser for samarbejdet. Samarbejdet er vigtigt for barnets trivsel, så i sidste ende kan mistillid skabe dårlige betingelser for barnet, påpeger Noomi Matthiesen.

Samtidig kan det blive det et reelt samfundsproblem, hvis der breder sig en generel mistillid til dagtilbuddet. Der er vi ikke endnu, understreger forskeren, men de forringede vilkår i dagtilbud kan på sigt føre til en generel tillidskrise, som kan få vidtrækkende konsekvenser, frygter hun.

”Jeg kan frygte, at flere vælger at passe deres børn selv. Det vil gå ud over ligestillingen, da det oftest er kvinder, der vælger at gå hjemme. En anden konsekvens kunne være, at der opstår flere private tilbud ligesom på skoleområdet, måske med en bedre normering, og at vi dermed får skabt et a- og b- dagtilbud,” siger hun.

For at genoprette tilliden er man først og fremmest nødt til politisk at sikre, at der er ressourcer ude i de forskellige dagtilbud, siger Noemi Matthiesen.

"Flere hænder. Det er nemt at sige, men jeg tænker, det er vigtigt, for at værne om tilliden. For vi mødte pædagoger, der var pressede,” siger Noomi Matthiesen.

Om forskeren

Noomi Matthiesen er lektor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet. Hun forsker i forældresamarbejde i både dagtilbud og skole. Hun har samarbejdet med Lene Tanggaard, cand.psych. og ph.d., og Paula Cavada-Hrepich også cand.psyk. og ph.d. i psykologi om forskningsprojektet, der ligger til grund for bogen ’Skal vi vinke – tillid, kommunikation og pædagogik i forældresamarbejde i dagtilbud’.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.