Stressforsker advarer ledere: I stiller høje krav til, hvad I skal kunne klare

Når lederne falder, så falder de med et brag. Især på det pædagogiske område, hvor lederen både er kaptajnen og samtidig har et stort omsorgsgen for medarbejderne.

Det mener Pernille Steen Pedersen, der forsker i stressrelaterede sygemeldinger, og hvad der ligger bag, når ledere og medarbejdere bliver syge af stress. Hun har fundet to vigtige forklaringer: skam og moralske konflikter.

»Det ligger i jobbet, at ledere skal kunne klare mere end andre, men det er normalt at komme til kort i forhold til at håndtere personalemæssige problemstillinger og konflikter. Og der har jeg en fornemmelse af, at pædagoguddannede ledere stiller højere krav til sig selv om, at det burde de kunne håndtere,« siger forskeren.

Føler os fagligt uansvarlige

Som postdoc på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS forsker hun i, hvordan ledere og medarbejdere kan håndtere stressrelaterede problemstillinger. Hun har interviewet over 100 personer, der har haft stress inde på livet, og mange af dem er pædagoger og ledere.

De beskriver oplevelsen af ikke at kunne stå inde for sig selv og føler sig fagligt uansvarlige. Og det skaber en følelse af skam, som ifølge Pernille Steen Pedersen er en afgørende faktor i udviklingen af stress. 

Holder skammen for sig selv

»Jeg oplever ekstremt stor skam hos lederne, som handler om at gå på kompromis med ledelsesfagligheden. De føler stor skyld, når medarbejderne bliver stresssygemeldt. Det stresser lederne mest, når de ikke kan give medarbejderne den ledelse, som de har brug for, fordi de ikke har tid nok til personaleledelse. Hvis de hele tiden føler sig utilstrækkelige, så kommer skamfølelsen,« siger Pernille Steen Pedersen, som oplever, at alt for mange ledere holder skammen for sig selv – indtil de til sidst falder med et brag.

Mellemledere i klemme

Især er Pernille Steen Pedersen bekymret for mellemlederne.

»En af de ting, der har overrasket mig mest i min forskning, er, hvordan ensomhedsfølelsen er dominerende hos mange af mellemlederne. Det er virkelig kommet bag på mig, hvor sårbare de er,« siger hun.

Forklaringen er blandt andet, at der opstår mange mellemmenneskelige konflikter, hvor personalet måske oplever, at deres nærmeste leder ikke ser og anerkender dem nok.

»Men bare det at kunne dele den følelse med andre ledere kan være en lettelse, sådan at man ikke bebrejder sig selv for ikke at slå til,« siger Pernille Steen Pedersen, som derfor kraftigt anbefaler ledergrupper på tværs, hvor lederne i et lukket og fortroligt rum kan dele de svære erfaringer med at lede.

Forstå dine egne reaktionsmønstre

Forskeren mener, at lederne skal klædes bedre på til at håndtere deres egen stress og forstå egne reaktionsmønstre. Hendes forskning har blandt andet handlet om at udvikle et sprog for de følelser, der gemmer sig bag stressreaktioner generelt. 

Det har resulteret i en række dialogværktøjer med nye perspektiver på stress og årsagerne. Formålet er at forebygge stressrelateret sygefravær, både hos lederne og medarbejdere.

Ifølge Pernille Steen Pedersen er hendes forskningsbaserede materiale det første bud på redskaber, som kan reducere stresssygemeldinger og forbedre relationerne på arbejdspladserne, uden at det handler om at ændre rammerne.

Indre, kritisk dommer

»I mange dialogspil skal man diskutere, om der er rimelig balance mellem opgaverne og den tid, der er til rådighed. Men det er der jo ikke. Balancen er aldrig rimelig,« siger hun og slår næsten i bordet for at understrege sin pointe:

»Selvfølgelig er det vigtigt at fokusere på rimelige rammer. Men hvis det udelukkende er det, vi tror, at vi skal fikse, får vi aldrig fat i alle de mellemmenneskelige konflikter og indre kampe, der handler om, hvordan vi kan være i den utilstrækkelighedsfølelse, der opstår i et moderne arbejdsliv med travlhed og kompromiser, hvor man skal være alene på en stue med 20 børn. Eller når en leder har så travlt, at hun ikke når at se sine medarbejdere i øjnene. Hvis vi ikke taler om det i vores arbejdsfællesskab, så kan den følelse udvikle sig til en indre, kritisk dommer, der siger, at du ikke er god nok,« forklarer forskeren.

Læs hele interviewet i Ledetråden nr. 1//2020