Pas på med at overdrive unges risikoadfærd
Blandt pædagoger, lærere og forældre til københavnske børn og unge florerer helt overdrevne antagelser om, hvor udbredt det er at blive bandemedlem og kriminel, hvis man bor i nogle af de udsatte boligområder.
Det viser et nyt studie af sociale misforståelser blandt de unge og de pædagoger, lærere og forældre, de er omgivet af. Og resultaterne er bemærkelsesværdige.
”Hvad angår risikoadfærd, er misforståelserne og fordommene større blandt de voksne end blandt børnene. Det gælder også de pædagoger, som de har i skolen og fritidsklubben. Derfor er det nødvendigt at inddrage pædagoger og lærere for at skabe en mere positiv og retvisende fortælling blandt de unge om dem selv,” siger sociolog Aydin Soei.
Aydin Soei har skrevet en række bøger om kriminalitetstruede unge på kanten af samfundet, og de nye forskningsresultater er kulminationen på syv års arbejde. Han har udført studiet sammen med to førende kriminologer: Flemming Balvig og Lars Holmbjerg, der tidligere har lavet undersøgelser af risikoadfærd og sociale misforståelser.
Tror, at bandemedlemsskab er tre gange så udbredt, som det er
Forskerne har gennem tre år fulgt børn og voksne i fire udsatte og fire ikkeudsatte boligområder i København, og de har bedt dem svare på spørgeskemaer om risikoadfærd og trivsel i skolen.
At unge selv overdriver, hvor udbredt deres risikoadfærd er i forhold til kriminalitet, rygning og alkohol, er et velkendt fænomen i forskningen og blandt pædagoger, der arbejder med unge.
Men det nye studie er, ifølge forskerne, det første, der undersøger, om de samme misforståelser gør sig gældende blandt forældre, lærere og pædagoger. Det gør de i høj grad.
”Pædagoger og lærere tror, at det er tre gange så udbredt for unge i 14-15-års alderen at være bandemedlem eller at hænge ud med bandemedlemmer, end det i virkeligheden er,” siger Aydin Soei.
5 pointer fra artiklen
- Pædagoger, lærere og forældre har overdrevne antagelser om, hvor mange unge der bliver bandemedlemmer og kriminelle i de udsatte boligområder.
- Misforståelserne og fordommene om de unges risikoadfærd er større blandt de voksne end blandt de unge.
- Synet på de unge som potentielle bandemedlemmer kan risikere at smitte negativt af på deres trivsel og livschancer.
- Både børn og voksne underdriver samtidig, hvor glade de unge er for at gå i skole.
- Vi kan påvirke børnene i en mere positiv retning ved at dæmme op for ’tavshedens spiral’, så de tør tale højt om, at de er glade for at gå i skole.
Pædagoger skal være opmærksomme på overdrivelser
Blandt forældrene er misforståelserne endnu større end blandt pædagoger og lærere. Forældrene i udsatte boligområder tror, at 27 procent af de unge er bandemedlemmer. Det står i skarp kontrast til virkeligheden, hvor kun 1 procent har svaret, at de er bandemedlemmer.
I de middelklassedominerede områder i nabodistrikterne har også 1 procent af de unge svaret ja til, at de er bandemedlemmer. Men forældrene her tror, at det er 20 procent. ’Meget markante overdrivelser’, kalder Aydin Soei det.
”Det er meget voldsomt at tro, at så stor en del af en ungdomsårgang er bandemedlemmer i en alder af 14 -15 år. Især når vi ved, at der ifølge rigspolitiet på landsplan er 1.200 -1.400 bandemedlemmer i alt. Det ville se meget sort ud i de her områder, hvis virkeligheden var sådan, men det er den heldigvis ikke,” siger han.
Sociologen understreger, at pædagoger skal være opmærksomme på de udbredte overdrivelser, og hvordan risikoadfærden reelt ser ud i de udsatte områder, for de har et godt grundlag for at tale med forældrene og aflive misforståelserne.
Synet på de unge smitter af på deres trivsel og livschancer
Det er vigtigt at aflive misforståelserne og fordommene om, hvor udbredt bandefænomenet er i udsatte områder, fordi synet på de unge som bandemedlemmer eller potentielle bandemedlemmer kan smitte negativt af på deres trivsel og livschancer, ifølge forskeren.
”Indenfor forskningen er det vel kendt, at sociale misforståelser kan blive selvopfyldende profetier,” siger Aydin Soei.
Når det handler om kriminalitet, skal vi skal være meget opmærksomme på de fordomme og myter om unge i udsatte områder i overgangen fra folkeskole til voksenliv. Det er måske i den overgang, at pædagoger er vigtigst. For det er en meget sårbar fase i de unges liv, understreger Aydin Soei.
Pædagoger er de vigtigste for unge på kanten
”De unge er omgivet af voksne, mens de går i folkeskole, og pludselig skal de stå på egne ben. De opdager, at der er alle mulige antagelser om dem, fordi de begynder at bevæge sig mere ud af området. Når jeg har interviewet unge over de seneste 15 år, er det gået igen og igen, at mange oplever negative forventninger. De opdager, at den familie, man kommer fra, har en betydning i livet.”
For unge på kanten af samfundet er pædagoger den vigtigste faggruppe, mener Aydin Soei.
”Pædagogerne har de bedste forudsætninger for at skabe tætte relationer til de unge, fordi de er dygtigst til relationsarbejde, og fordi de unge kommer frivilligt i ungdomsklubberne. Men det kræver, at de unge kommer der, hvor pædagogerne er. Og det er en udfordring at få flere unge til at vælge klubberne til,” siger han.
Klubber beskytter mod vold og kriminalitet
I et tidligere forskningsprojekt, Nordvestundersøgelsen fra 2021, som Aydin Soei står bag, så han, at der også eksisterer sociale misforståelser om klubberne, både blandt de 15-18-årige og blandt deres forældre.
De unge, der ikke kommer i klubberne, har enten et negativt indtryk, eller også aner de ikke, hvad det vi sige at gå i klub. Men 8 af 10 af de unge, der går i klub, er glade for det, viste undersøgelsen. Den pegede samtidig på, at det at gå i klub og samtidig deltage i en anden fritidsaktivitet beskytter de unge mod at havne i vold og kriminalitet.
”Hvis vi taler om forebyggelse, er det en lavthængende frugt at sørge for, at flere unge bliver indskrevet i klubber, og langt de fleste klubber har plads til fle re. Men forældrenes negative antagelser om de andre unge i området kan have en betydning for, om man er tilbøjelig til at indskrive sit barn i de lokale institutioner,” siger han.
De alarmerende høje sociale overdrivelser om bandekriminalitet blandt unge er ikke tilfældige, selv om der de seneste 15 år har været en positiv udvikling i de udsatte boligområder, hvor de fleste unge nu tager en uddannelse.
Fortæl de unge, at flertallet tager en uddannelse
”Bandekriminalitet fylder meget i debatten. Det er et fænomen, der skaber moralsk panik, fordi det er en alvorlig form for kriminalitet, der i yderste instans koster menneskeliv,” siger Aydin Soei.
”Der skal kun en person til at trykke på aftrækkeren og tage et andet menneskes liv. Det husker man i området i årevis, og det giver god mening, at man kommer til at overdrive forestillingen om den form for kriminalitet”, påpeger han.
Derfor er det endnu vigtigere at snakke om det og vise de unge, at normen er ikke at blive bandekriminel, men at man følger flertallet, hvis man tager en uddannelse, påpeger forskeren.
”Kløften mellem virkeligheden og antagelserne om virkeligheden er stor i de her år. Når vi snakker om udsatte områder, er det netop områder i landet med enormt stor social mobilitet. Det er paradoksalt, når vi har politikere, der kalder områderne ’huller i Danmarkskortet’, ’ghettoer’ og ’parallelsamfund’. For udviklingen i den virkelige verden er er ekstremt positiv,” siger han.
'Man taler ikke højt om, at man er glad for at gå i skole'
Studiet viser samtidig, at både børn og voksne underdriver, hvor glade de unge er for at gå i skole. Her har de unge selv de største fejlantagelser: Eleverne tror, at kun cirka halvdelen af de jævnaldrende skolekammerater er glade for at gå i skole, men i virkeligheden er det næsten 80 procent.
Det er et reelt skoleproblem på tværs af skoledistrikter, understreger siger Aydin Soei.
”Der eksisterer en tavshedskultur, hvor man ikke taler højt om, at man er glad for at gå i skole. Man taler mere om, at man er træt, eller at man ikke gider brøkregning,” siger han.
Forskerne har på en workshop over to timer vist eleverne de retvisende tal for, hvor mange der i virkeligheden kan lide skolen, undervisningen, lærerne og det sociale fællesskab. De sociale misforståelser om at gå i skole blev efterfølgende reduceret med 20 procent, og den faktiske skoletrivsel ser ud til at være øget med 15 procent, forklarer Aydin Soei.
”Vi kan påvirke den brede gruppe af elever i en positiv retning ved at dæmme op for ’tavshedens spiral’, så de tør tale højt om, at de er glade for at gå i skole. Vores studie tyder på, at det har en effekt,” siger han.
7 spørgsmål til refleksion
Hvis I vil diskutere, hvordan sociale misforståelser kan have betydning hos jer, kan I tage udgangspunkt i disse spørgsmål.
- Hvilke forventninger har vi til børn og unges trivsel og skoleglæde?
- Hvilke forventninger har vi til børn og unges risikoadfærd?
- Hvordan kan vi undersøge, om vores antagelser stemmer overens med virkeligheden?
- Hvordan kommer vores forventninger til børn og unge til udtryk i vores praksis?
- Hvordan kan vi arbejde, så vi stiller positive og høje forventninger til børn og unge?
- Hvordan kan vi arbejde konkret med at aflive vores egne sociale misforståelser om de unges adfærd og indstillinger?
- Hvordan kan vi arbejde konkret med at aflive sociale misforståelser blandt forældrene?
