Opfinder af ny ledelsesform: Børn har brug for bæredygtige ledere

Regenerativ betyder, at fænomener er i stand til at opbygge sig selv og skabe mere værdi, end de tager. Begrebet bruges især i biologi, men nu er det også slået igennem indenfor ledelse. Her handler det om at gøre op med mål om evig vækst og effektivisering og i stedet indrette arbejdslivet ud fra naturens livgivende processer.

Ledelsestænkerne Laura Storm fra Danmark og Giles Hutchins fra England skabte begrebet regenerativ ledelse, da de for seks år siden skrev bogen, der netop hedder ’Regenerativ ledelse’, og som er oversat til syv sprog.

”Mange medarbejdere, børn og unge er stressede. Samtidig har vi ødelagt det økosystem, vi er afhængige af. De to ting er forbundne, så vi er nødt til at gøre noget anderledes for at overleve på planeten,” siger Laura Storm, som driver virksomheden Regenerators.

Hun har en master i politisk kommunikation og lederskab fra Copenhagen Business School og rejser verden rundt for at fortælle ledere om regenerativ ledelse.

Interessen skyldes netop, at både det indre og det ydre økosystem er udpinte, mener hun.

”Vi har klimaforandringer, og tallene for stress, udbrændthed og selvmord stiger år for år. Jeg har brugt de seneste syv-otte år på at oversætte naturens visdom til ledelse og organisationsudvikling, da ledere spiller en central rolle for at få verden på ret køl. Men de opererer i en verden, som er langt mere kompleks end tidligere,” siger Laura Storm.

Ledere skal sende børn ud i naturen

Laura Storm vil gerne inspirere pædagogfaglige ledere til at skabe institutioner, som aktivt forbedrer trivsel, læring, fællesskab og miljø.

”Ledere i institutioner og skoler spiller en af de vigtigste roller i vores samfund. Det er vigtigt, at de betragter børn som frø, som har et kæmpe potentiale, hvis de får de rette betingelser for at kunne udvikle sig. De betingelser er, at vi tilbyder dem den rette nærende jord, sol og vand,” siger Laura Storm.

Det er en metafor, men den skal alligevel tages bogstaveligt, for en regenerativ institutionsleder bringer naturen ind i børnenes liv.

”Børn opholder sig alt for meget i beton og kunstig belysning. Vi skal bringe naturen meget mere i spil, for hvis man er blot 20 minutter i naturen, reduceres mængden af stresshormonet kortisol, og vi bliver målbart bedre til at optage ny viden, til at samarbejde og til at få adgang til vores iboende empati. Vi bliver også 50 procent mere kreative. Som mennesker er vi nødt til at forstå den planet, vi lever på. Vi skal have børnene ud, så de lærer, at de er en del af et større forbundet hele, og at naturen er altafgørende for vores civilisations fremtid,” siger Laura Storm.

Naturens cyklus byder på pauser og hvil

En anden vej er at bringe naturens cyklus ind i ledelsen af medarbejderne, hvis trivsel og udvikling er afgørende. På samme måde som naturen går i dvale efterår og vinter, har pædagoger løbende brug for pauser og hvile.

”Det er lige så stor en del af den regenerative tilgang, at ledere forstår, at ingen kan holde til at arbejde i et højt tempo hele dagen. Derfor skal lederen skabe en kultur, hvor pauser er vigtige. Gerne i rum, som sættes af til, at medarbejderne kan trække vejret dybt og komme tilbage til sig selv,” siger Laura Storm.

Pauser og refleksionsrum hjælper pædagoger til at være opmærksomme på både hinanden og på børnene og til at lytte i dybden. 

”Når vi ser stigende depression og angst blandt børn og unge, fortæller det, at børn har brug for en jord, hvor de kan slå dybere rødder, så de ikke så let vælter i stormvejr. Hvis pædagoger render fra det ene til det andet, bliver det et hektisk miljø, og det mærker børnene med det samme. Som leder har man et ansvar for at klæde medarbejderne på, og man kan begynde med at se på, hvordan de kan være mere nærværende over for børnene.”

Se institutionen som et økosystem 

Ledere behøver hverken tage på kursus eller læse bøger for at gå i gang med regenerativ ledelse, vurderer Laura Storm. Der skal heller ikke nødvendigvis store omvæltninger til i organiseringen. I den pædagogiske verden handler ledelsesformen i høj grad om, hvordan man taler med hinanden, hvordan man er til stede – og om børn og medarbejdere kommer ud i naturen.

”Det tager lang tid at udfolde regenerativ ledelse i sin helhed, men man kan begynde med at kortægge sin organisation som et økosystem, hvor man ser på forbindelserne mellem de forskellige medarbejdere og mellem medarbejdere og børn. Er forbindelserne præget af stress eller af sunde relationer? Børn og medarbejdere er forbundne, så man skal se dem som en del af den samme organisme, som aldrig kommer til at trives, hvis enten børn eller pædagoger mistrives.”

Find modet til at ændre kulturen

Man kan også se sin organisation som del af noget større: Skaber institutionen værdi til resten af samfundet, eller udpiner den omgivelserne? Og igen: Man kan se på, om organisationen tager afsæt i naturens cyklus.

”Man kan for eksempel begynde alle møder med et minuts stilhed, hvor deltagerne forbinder sig til sig selv med dybe vejrtrækninger fremfor den støj, som ofte er til stede i møder. Eller med to minutters stille musik eller naturlyde. Det er små greb, der skal til for at komme i overensstemmelse med naturens cyklus, og som ikke er afhængige af et budget. Det afhænger blot af, at lederen har mod til at ændre kulturen og evner at få medarbejderne med på visionen. Begynd i det små og se, hvilke forandringer det fører til,” anbefaler Laura Storm.