Nye tal slår fast: Bedre normeringer gør pædagoger mindre syge

Pædagogerne har længe sagt det, men nu slår en ny undersøgelse det fast: Bedre normeringer i daginstitutioner nedbringer sygefraværet.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken DEA, som har undersøgt sygefraværet hos det pædagogiske personale i landets daginstitutioner i november i årene 2010-2019.

De pædagogiske medarbejdere var i gennemsnit syge i 9 arbejdstimer i de undersøgte måneder. Men jo bedre normering, institutionerne havde, jo lavere var sygefraværet.

Ifølge analysen er effekten så stor, at ét barn mindre pr. pædagogisk medarbejder får sygefraværet til at falde med 1,66 time om måneden (se analysens hovedkonklusioner nederst).

Gode normeringer kan mindske vikarudgifter

Analysen viser også, at hvis en pædagog i en institution med gode normeringer bliver sygemeldt, så er de øvrige pædagoger mindre tilbøjelige til at melde sig syge.

Den tendens kan ifølge rapporten indikere, at der er overskud til at tage en ekstra tørn i institutioner med gode normeringer.

Sygefraværet i institutioner med gode normeringer er så markant lavere, at omkostningerne til minimumsnormeringer ifølge analysen kan ses som en investering, der kan sænke institutionernes udgifter til vikarer og sygedagpenge.

Ifølge DEA-analysen er sygefraværet højere i daginstitutioner med børn fra en ’svagere socioøkonomisk baggrund.’ Undersøgelsen viser dog, at bedre normeringer også her mindsker sygefraværet.

BUPL: Ny tal understreger behovet for flere pædagoger

DEAs nye analyse understreger det akutte behov for at skaffe flere pædagoger. Sådan lyder det fra Johnny Gaardsdal, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for blandt andet arbejdsmiljø.

”Politikerne skal forstå, at problemet er massivt allerede nu. Det skal ikke løses om 5 eller 10 år. Det er nu. Og løsningerne skal være så ambitiøse, at de gør det markant mere attraktivt at blive og være pædagog,” siger han.

BUPL har en række råd til, hvordan pædagogmanglen kan mindskes. Heriblandt styrket rekruttering via højere pædagogløn og et løft af pædagoguddannelsen. 

”Men det kræver også bedre vilkår, så man kan holde til at være i faget et helt arbejdsliv. I øjeblikket arbejder 11.000 pædagoger uden for faget, blandt andet på grund af for dårlige vilkår i institutionerne,” siger Johnny Gaardsdal.

Nye tal: Disse kolleger kan øge sygefraværet

Hvis man skal tro den nye undersøgelse, er det langt fra ligegyldigt, hvem daginstitutionslederne ansætter for at leve op til de kommende krav om minimumsnormeringer.

Analysen indikerer nemlig, at pædagogerne, der arbejder tæt sammen med andre pædagoger, har lavere sygefravær. Til gengæld stiger pædagogernes gennemsnitlige sygefravær, hvis de arbejder sammen med pædagogiske assistenter eller pædagogmedhjælpere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Det gælder dog ikke, hvis medhjælperne har gennemført en ungdomsuddannelse.

Forsker: Ene-ansvar presser pædagogerne

Unni Lind er daginstitutionsforsker, ph.d. og docent ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hendes forskning viser, at pædagoger bliver presset af at stå alene med ansvaret for pædagogiske opgaver. De har brug for at faglig sparring i det pædagogiske arbejde med børnene.

På den baggrund giver det mening, hvis pædagogers sygefravær er lavere, når de arbejder tæt sammen med andre pædagoger, end når de arbejder tæt sammen med pædagogiske assistenter eller pædagogmedhjælpere.

”Samtidig viser arbejdslivsforskning, at det er vigtigt for arbejdsmiljøet, at man føler, man kan gøre et godt stykke arbejde, og at der er en fælles forståelse af, ’hvorfor vi gør, som vi gør.’ Pædagoger har samme faglighed, hvilket gør det lettere at opnå den fælles forståelse af opgaven,” siger hun.

Ulige tilgange kan forklare højere sygefravær

Til gengæld er det sværere at finde svar i forskningen på, hvorfor pædagogmedhjælpernes uddannelsesniveau skulle have indflydelse på pædagogernes sygefravær.

”En logisk forklaring kunne være, at pædagogmedhjælpere med en ungdomsuddannelse, som kun er i institutionen i et sabbatår, går ind i opgaven med en anden indstilling. De søger hjælp og bakker op om pædagogernes vurderinger, hvilket styrker den fælles forståelse,” vurderer Unni Lind. 

Omvendt kan medhjælpere, der har været i faget i lang tid – eller forventer at være det – i højere grad blive set – og se sig selv – som en integreret del af den pædagogiske personalegruppe:

”Her kan forskelligt ansvar og faglige uligheder gøre det sværere at opnå en fælles forståelse, hvilket kan øge sygefraværet. Desuden er det pædagogerne der i sidste ende står med ansvaret for at skabe et pædagogisk miljø og for at den pædagogiske kvalitet er i orden,” siger hun.