Ny forskning: Stereotyper er stadig på spil i danske børnehaver
Vi tænker, at vi giver alle børn lige muligheder og ikke putter dem i kasser ’stille piger’, ’vilde drenge’. Men gør vi egentlig ikke det?
Det spørgsmål stillede en pædagog i forskningsprojektet ’Køn i børnehaven’, hvor forskere har fulgt fire børnehaver for at undersøge, hvordan køn får betydning i pædagogisk praksis. Svaret er ja.
Kønsstereotyper er stadigvæk på spil i danske daginstitutioner. Og det i en grad, der har overrasket forsker Kira Saabye Christensen, lektor og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag projektet.
”På trods af intentioner om det modsatte er kønstraditionelle forståelser stadigvæk rigtig meget i spil i danske daginstitutioner. Det er jeg overrasket over, for køn har været på dagsordenen samfundsmæssigt i mange år,” siger hun.
Stærk ambition om at se barnet - og ikke kønnet
For at få et indblik i, hvordan forståelse af køn udspiller sig i helt ’almindelige’ børnehaver, har forskerne udvalgt fire institutioner, der ikke har et særligt fokus på køn. Her har de observeret hverdagen og interviewet børn og personale.
Forskerne finder en stærk ambition i praksis om ikke at gøre forskel på køn, og pædagogerne siger da også, at ’vi gør os enormt umage med ikke at se kønnet, men at se barnet’.
Det er derfor ikke bevidste, men ’forskellige subtile kræfter’, der spiller sammen, og som er med til at forstærke reproduktionen af de stereotype forestillinger om, hvad ’rigtige’ drenge og piger er, forklarer Kira Saabye Christensen.
5 pointer fra artiklen
- Stereotype forestillinger om køn er stadigvæk i spil i danske daginstitutioner, viser ny forskning.
- Det er især materielle ting i institutionen som legetøj, udklædningstøj, legehjørner og bøger, der præsenterer stereotyper til børnene.
- En anden faktor er de traditionelle forståelser af køn, som pædagogerne har med sig helt ubevidst, fordi de er indlejret i vores kultur.
- Børnene selv er også en væsentlig faktor, for de sætter hinanden på plads, når nogen udfordrer de traditionelle måder at praktisere køn.
- På den positive side ser forskerne, at mange af de ting, pædagoger i forvejen gør, kan være med til at understøtte en mere kønsmangfoldig praksis.
'Prækønnet' legetøj
Forskerne har især set tre forskellige faktorer af betydning. Den første handler om de materielle ting i institutionen som legetøj, udklædningstøj, legehjørner og bøger.
”Meget legetøj er det, vi kalder ’prækønnet’. Det kalder på børnene gennem for eksempel farver og brands. Det kan også være udklædningstøj eller legehjørner, eksempelvis dukkekrogen, der suger bestemte børn til sig,” siger Kira Saabye Christensen.
Der sker en implicit socialisering, som bliver forstærket af børnene selv, for de lurer hurtigt, ’hvad er jeg for en, og hvad for noget legetøj skal jeg lege med’, forklarer hun.
”Børnene lærer, hvordan de skal være normale, passende drenge og piger. Her ser vi, at det materielle spiller en stor rolle.”
Ofte er hovedpersonen en dreng
Især bøgerne i institutionerne reproducerer ofte meget stereotype forståelser af køn, påpeger forskeren.
”Vi elsker bøger i de danske institutioner, og det er jo godt for børn at læse. Men der har ikke rigtig været fokus på indholdet i forhold til køn. Typisk er de maskuline figurer hovedrollerne. De er handlende, modige helte, der skal ud at redde verden. Pigerne har oftere biroller og er portrætteret i mere hjemlige omgivelser,” siger hun.
De stereotype forståelser af køn, som børnene bliver præsenteret for, bliver et problem, når vi vil arbejde med ligestilling og mangfoldighed i institutionerne, understreger forskeren.
Børn socialiseres til at tænke på sig selv på en bestemt måde
”Hvis ikke vi er opmærksomme på, hvilke forståelser af køn vi formidler til børnene, præger det den måde, børnene forstår sig selv på og deres muligheder,” siger forskeren og uddyber:
”Vi har opnået meget ligestilling i Danmark, men vi har stadig et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, og de unges valg af uddannelse er stadig meget kønnet. Når man kigger ind i daginstitutioner, tænker man, at børnene socialiseres tidligt til at tænke på sig selv på en meget bestemt måde.”
En anden faktor er de forståelser af køn, som pædagogerne ubevidst selv har med sig, fordi de er indlejret i vores kultur og betyder, at vi automatisk tillægger de to køn forskellige interesser.
Kønsforståelser ligger på rygraden
”Der står i den pædagogiske læreplan, at børn skal have mulighed for at udfolde alle deres potentialer og mulighed for alsidig personlig udvikling. Men det sker ikke, hvis pædagogerne bliver snydt af de kønsforståelser, der ligger på rygraden. Så bliver det mere oplagt at møde piger på én måde og drenge på en anden måde,” forklarer Kira Saabye Christensen.
”Vi ser en tendens til at forstå drenge som nogle, der er vilde, har brug for bevægelse og er konkurrerende, hvor piger opfattes som mere følsomme, ansvarlige og optaget af tætte relationer,” siger hun.
Det betyder, at pædagogerne kommer til at fortolke børnenes handlinger, perspektiver og måder at være på som udtryk for deres køn, og det bliver selvforstærkende.
Drenge i klatrerum og piger i krea
”Hvis man ser et par drenge, der løber lidt rundt, tænker man, at de har brug for at komme ud at ’krudte af’. Det er mere oplagt at spørge en dreng, om han vil med i klatrerummet, mens man spørger pigen, om hun vil med i krea.”
Pædagogerne kan på den måde uintenderet komme til at tilbyde aktiviteter til børn, der er baseret på deres køn, og derved er de med til at understøtte den tendens, forskerne ser: At børn finder sammen i kønshomogene grupper i kønstraditionelle lege.
”En tendens, som bliver, ser vi, forstærket, jo ældre børnene bliver. Muligvis fordi de lærer, hvad det vil sige at være en passende dreng og pige,” siger Kira Saabye Christensen.
Udvid børnenes forståelser af køn
Børnene selv en tredje væsentlig faktor, for de trækker hinanden på plads, når nogen udfordrer de traditionelle måder at praktisere køn på. At få øje på det kræver, at man er tæt på børnene og lytter til, hvordan børnene selv trækker på stereotype kønsforståelser, understreger Kira Saabye Christensen.
”Når man som pædagog hører, at børnene trækker på stereotype forståelser af køn, kalder det på, at man arbejder mere systematisk med at udvide børnenes forståelser af køn,” siger hun.
På den positive side ser forskerne, at mange af de ting, som pædagoger i forvejen gør, kan understøtte en mere kønsmangfoldig praksis, selv om tiltagene ofte er begrundet i andre hensyn. Det handler eksempelvis om de fælles aktiviteter, som pædagoger sætter i gang.
Potentiale i den pædagogiske praksis
”Når pædagogen selv er med sammen med børnene, inviterer det ind på tværs af køn og alder, og her bliver det mere legitimt for børnene at indtage andre positioner. På den måde er der masser af potentialer i praksis allerede,” siger Kira Saabye Christensen.
Men det kræver, at køn bliver et mere integreret fokuspunkt i pædagogers refleksioner og konkrete pædagogiske arbejde, fastslår hun.
Når det lykkes pædagoger at skabe lige deltagelsesmuligheder på tværs af køn, sker det ofte med baggrund i det almenpædagogiske arbejde med fællesskaber.
”Vi lægger op til, at man får øje på, hvor vigtigt det arbejde er også i et kønsperspektiv, for lige nu er det ret upåagtet,” siger hun. ●
