Når ledere tager ordet: Lær af kunstens verden
»For et par år siden sagde lederne: ’Vil du hjælpe mig med at lave nogle flotte slides?’, og så kunne de – lidt karikeret fortalt – stå med ryggen til tilhørerne og lire dem af. Men nu ønsker de i højere grad at være gode til at fortælle historier, gerne understøttet af noget visuelt, for eksempel slides, modeller eller produkter.«
Sådan fortæller Linda Greve, der er kandidat i teologi og retorik, ph.d. i virksomhedskommunikation, og som har skrevet bogen ’Forandrende ledelseskommunikation – metaforer i organisationer’ sammen med ledelsesprofessor Steen Hildebrandt.
»Der er efterhånden stort set ikke et eneste emne, man ikke kan finde noget om på TED Talk eller YouTube. Så når ledere kommunikerer mundtligt, må de i dag give tilhørerne noget andet, end de kan få fra en video derhjemme. Lederen skal turde være præsentationen selv – turde være historien. Lederen skal give tilhøreren følelsen af, at lederen vil lige mig noget, ikke resten af verden,« siger hun.
Lær af musikeren: Improviser som en jazzmusiker
Evnen til at improvisere er uhyre vigtig, hvis man skal have god kommunikation med sine tilhørere, mener ledelses- og kommunikationsekspert Linda Greve.
»Lederen skal sige: ’Hvad vil jeg med de her mennesker, og hvilke greb har jeg for at få dem hen, hvor jeg gerne vil have dem?’ I stedet for at levere en fejlfri besked skal lederen mestre en mere interagerende forhandling om, hvad vi egentlig snakker om her,« siger hun og sammenligner det med at være en dygtig jazzmusiker:
»Udefra kan det se ud, som om det bare er noget, vi finder på, men det er ikke så frit, som det lyder. Der er et stramt toneskema at holde sig til. Som leder skal du kende emnerne og vide, hvor du vil have folk hen, og hvor lang tid du har. Indenfor den ramme kan du være fri til at udtrykke dig.«
At improvisere kræver en anden slags forberedelse. Man skal have en plan, men det kommer ikke til at virke sådan, når Linda Greve selv arbejder på den måde:
»Jeg har ikke forberedt, hvad jeg præcis skal sige. Mit fokus ligger på, hvad jeg undervejs skal have ud af tilhørerne. Jeg medbringer bestemte pointer og bestemte temaer, som jeg gør relevante i konteksten.«
Lær af grafikeren: Tegning er et genialt værktøj
I den improviserede ledelseskommunikation er det et genialt værktøj, hvis du tegner, for eksempel på slides, samtidig med at du fortæller.
Det mener Linda Greve, ledelses- og kommunikationsekspert. Først og fremmest falder tempoet, men samtidig er det en god metode til inddragelse.
»Rent praktisk har jeg selv en række håndtegnede skabeloner af ufærdige tegninger og symboler, som jeg bruger. De ufærdige skitser tegner vi færdige, mens vi er sammen. Der er nemlig uhyre stor forskel på, om vi gennemgår nogle slides, som jeg har forberedt hjemmefra – eller om vi står med en tegning, tilhørerne skal bidrage til at tegne færdig.«
For nylig holdt Linda Greve det samme oplæg seks dage i træk med samme målgruppe. Illustrationerne endte alligevel med at blive meget forskellige.
»Selv om jeg starter med den samme skabelon, ser den aldrig ens ud, når jeg er færdig. Dialogen og samspillet præger resultatet.«
Lær af scenografen: Mødelokalet kan dufte af brød
Stole, der er behagelige at sidde i. Skøn musik i højtalerne. Et mødelokale, der dufter af nybagt brød. En overvejelse værd?
Ja, hvis man spørger scenograf Signe Beckmann, der arbejder med at formidle temaer og budskaber i alt fra udstillinger og til museer.
»Som scenograf manipulerer man med vilje med folks følelser. Man forsøger at styre stemningen. Det kunne være interessant, om folk kunne blive hurtigere enige om noget, hvis man skabte et rigtig rart rum: Hvis mødet foregik i bløde lænestole omgivet af et beroligende lydunivers. Eller hvad med et rødt rum, som fik pulsen op? Ville de ’søvnige medarbejdere’ så tage flere initiativer?«
Omgivelserne påvirker os mere, end vi aner, mener scenografen.
»Vi påvirkes ved hjælp af lys, farver, form og lyd. Hvis rummet og bordet er rundt, vil det så betyde, at alle føler sig hørt lige meget? Måske kunne et møderum, der dufter af kaffe og nybagt brød, helt uden vinduer (som et hyggeligt kælderrum), betyde, at alle er mere fokuserede,« spår hun.
Farver kan få mennesker til enten at slappe mere af eller fokusere bedre. Blå er kendt for at være afslappende, mens rød er mere ophidsende. Vil du understøtte en oplevelse af rigdom, så kombiner varme farver med gode materialer. Ligesom der er forskel på en stemning i et rum, afhængigt af om der er gulvtæpper eller knirkende gulve.
»Kast jer ud i det, og prøv jer frem. Vær ikke så bange for, at medarbejderne lægger mærke til, at der er taget andre virkemidler i brug, end de er vant til. Hvis det foregår klart og tydeligt, behøver man ikke være nervøs for, om nogle oplever sig manipuleret,« lyder anbefalingen fra scenografen.
Lær af skuespilleren: Du skal turde være
Uanset om lederen skal tale eller involvere tilhørerne, kan det være en overvindelse ’at turde give af sig selv’, siger skuespiller, instruktør og foredragsholder Jens Arentzen, der har flere end 50.000 om året til sine foredrag om at kommunikere.
Vi kan nemt blive ramt af en grundangst, der har sit afsæt i menneskets skræk for at blive udstillet, grinet eller tiet ud af flokken. En undersøgelse fra Wall Street Journal fortæller således, at 41 procent af de amerikanske ledere frygter det at tale offentligt mere end døden. Det kan med andre ord være frygtindgydende at tale til en forsamling.
»Vi taler om en emotionel mangel på grounding og en uro, der især er stor, hvis vi ikke har øvet os i at stå foran andre. Vi er nødt til at lege med det, at øve os – og ikke på den X Factor-agtige måde,« siger Jens Arentzen til Lederweb og peger på, at den autoritative og ubesværede præstation er kendetegnet ved ikke at ville ligne, men være.
»En taler skal strukturere sin tale selv og så ellers bare kaste sig ud i det og lade munden løbe. Vi er en handicappet befolkning, der ikke tror, vi har noget at fortælle andre. Og det har vi heller ikke, hvis vi er budbringer for andres synspunkter. Og det er ledere ofte.«
