Indflydelse er en mangelvare: Ledere skal bruge deres magt opad

Indflydelse er afgørende for trivslen for både medarbejdere og ledere. For at sikre mere indflydelse er de pædagogfaglige ledere nødt til at bruge deres magt opad i systemet, mener forsker Malene Friis Andersen. Få også 10 spørgsmål til arbejdet med at skabe mere indflydelse.
Foto af stressforsker Malene Friis Andersen
Når medarbejdere mister indflydelse, kan de fx reagere ved umiddelbart at opfylde målene, men når ledelsen kigger væk, fokuserer de på det, de selv vurderer som vigtigst for børnene. Andre griber til skyggearbejde, fx arbejder om aftenen, viser forskning

I mere end 10 år som arbejdslivsforsker, underviser og førende erhvervspsykolog har Malene Friis Andersen beskæftiget sig med arbejdslivet, når det handler om lidelse, stress, sygefravær og depression.

Men nu havde hun behov for et mere positivt fokus og besluttede sig for at lede efter den vigtigste positive faktor i arbejdslivet. Og den fandt hun:

”Indflydelse har størst betydning for vores mentale sundhed i arbejdslivet, vores trivsel og for forebyggelse af depression og stress,” fastslår hun.

Indflydelse giver bedre trivsel og selvforståelse

Forskningen viser, at når vi har indflydelse, trives vi bedre, og vi løser opgaverne bedre. Når vi bliver hørt, oplever vi at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. 

Virkeligheden er desværre bare en anden på alt for mange arbejdspladser, også på pædagogers arbejdspladser. Her udhuler målstyring, standardisering og kontrol indflydelsen, hvilket fører til stress, resignation og rekordstor personaleomsætning, lyder det fra forskeren. 

Jeg har været optimistisk, rørt og imponeret over den store indflydelsestrang og handlekraft, som ledere og medarbejdere udviser hver dag for at fastholde eller generobre deres indflydelse."

Malene Friis Andersen, forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

 

Opråb på vegne af ledere og medarbejdere

Hendes bog ’Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet' er et opråb på vegne af alle de ledere og medarbejdere, der hver dag oplever, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder.

Og som ihærdigt forsøger at generobre den. 

’Jeg har været optimistisk, rørt og imponeret over den store indflydelsestrang og handlekraft, som ledere og medarbejdere udviser hver dag for at fastholde eller generobre deres indflydelse – bare for at kunne løse arbejdsopgaverne bedst muligt,’ skriver Malene Friis Andersen i bogens forord.

Det er et grundbehov at bidrage, føle sig hørt og forbundet

De seneste år har der været talt og skrevet meget om tab af mening og moralsk stress, som øger risikoen for forråelse og kynisme særligt hos omsorgsmedarbejdere som fx pædagoger.

Men ifølge Malene Friis Andersen er det kun en del af forklaringen. Det har også kæmpestor betydning, hvis der ikke tages hensyn til menneskets grundbehov for at bidrage, føle sig hørt og forbundet.

Man spørger sig selv, om det overhovedet er vigtigt, at man er her

”Indflydelse er fuldstændig essentielt for, om vi føler os som mennesker. Uden indflydelse begynder man at spørge sig selv, om det overhovedet er vigtigt, at jeg er her,” siger hun og spørger: For hvem har ikke indflydelse? Det har robotter, brikker og maskiner ikke. 

En del af Malene Friis Andersens feltarbejde har foregået foregik i en nybygget daginstitution. Her gik det op for forskeren, at også de fysiske rammer er afgørende for pædagogernes mulighed for indflydelse på det pædagogiske arbejde.

Arkitekter, bygherre og kommunen havde involveret pædagoger og ledere i forhold til at komme med input og ønsker til rammerne, legepladsen, og hvordan bygningen skulle se ud.

For pædagogerne og lederne var det nærmest en krænkelse af deres faglighed at have brugt tid på møderne med bygherre og arkitekter, når der kom zero ud af det.”

Malene Friis Andersen, forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

 

Stikkontakter i børnehøjde og ubrugelig legeplads  

Noget var helt galt, da byggeriet stod færdigt.

”De flytter ind, og de kan ikke genkende nogle af de ting, de har sagt. Der var stikkontakter i børnehøjde, børnene kunne kravle op på bygningens tag i fire meters højde, og legepladsen var ubrugelig, fordi den var farlig. Der var kun ét toilet til 25 børn, og håndvaskene sad så højt, at børnene ikke kunne nå op," siger Malene Friis Andersen.

"Det mest absurde var, at fordi bygningen var i flere etager, havde man i bedste mening for at gøre det mindre slidsomt for pædagogernes ryg lavet en rutsjebane fra 2. sal og ned, men i en vinkel så stejl, at børnene ville smadre lige ned i væggen for enden. For pædagogerne og lederne var det nærmest en krænkelse af deres faglighed at have brugt tid på møderne med bygherre og arkitekter, når der kom zero ud af det.” fortæller forskeren videre, mens hun tager sig til hovedet.

Tre strategier: Saurons øje, skyggearbejde og resignation

Ifølge Malene Friis Andersen kan tabet af indflydelse føre til forskellige generobringsstrategier.

Enten tendensen, hun kalder ’Saurons øje’, hvor medarbejderne umiddelbart opfylder de opstillede mål, men – når ledelsen kigger væk – i fællesskab fokuserer på det, som de vurderer, er det vigtigste for børnene for at bevare deres faglige stolthed. 

Eller det mere ensomme ’skyggearbejde,’ hvor den enkelte ’i skyggen’ springer pauserne over eller arbejder om aftenen i hemmelighed for kollegerne. 

Den mest nedslående strategi er, når man resignerer, stempler ind uden engagement og måske nok præsterer på det, man bliver målt på, men lukker øjnene for en masse andet.

Indflydelse er også at kunne og måtte sige nej

Lederne har ikke nok indflydelse på at prioritere deres arbejdsopgaver og arbejdstid, fastslår Malene Friis Andersen.

”Pædagogiske ledere bruger meget af deres tid på arbejdsopgaver, der forstyrrer den pædagogfaglige ledelse. De oplever, at de ikke har stor indflydelse på, hvad de bruger deres tid på, og hvad substansen er i deres arbejde som ledere,” siger hun og opfordrer lederne til at tilbageerobre det glemte ord nej.

”Det er jo nærmest blevet et vilkår, at der altid er flere arbejdsopgaver, end man kan nå, men indflydelse er også at kunne og måtte sige nej. Måske er det tid til, at ledere tager på sig at være med til at luge ud i, hvad vi måler på og standardiserer, som enten er ligegyldigt eller forringer indflydelsen og følelsen af ansvar hos dem, der skal udføre opgaverne?”

I det tjenende perspektiv ligger, at lederen omfortolker sin rolle og i højere grad er opmærksom på, hvad medarbejderne har brug for, at lederen gør, for at de bedst muligt kan løse arbejdsopgaverne.”

Malene Friis Andersen, forsker på Det Nationale Center for Arbejdsmiljø.

 

Hvad har medarbejderne brug for, at jeg gør som leder?

Den gode nyhed er, at noget kan gøres, lyder det fra arbejdslivsforskeren, som i sin bog kommer med bud på spørgsmål og overvejelser, der kan sætte samtaler i gang på arbejdspladsen for at tage indflydelsen tilbage (se boks nederst).

Ifølge Malene Friis Andersens handler det ikke om, at lederne skal afgive indflydelse i form af magt til medarbejderne.

”Vi ved fra forskningen, at noget af det, der er allermest produktivt og positivt for medarbejdernes trivsel og opgaveløsning er ’servant leadership’. I det tjenende perspektiv ligger, at lederen omfortolker sin rolle og i højere grad er opmærksom på, hvad medarbejderne har brug for, at lederen gør, for at de bedst muligt kan løse arbejdsopgaverne.”

Brug din magt opadtil

”Måske skal lederen især bruge den klassiske magt opadtil i systemet og ind mod forvaltningen i forhold til at synliggøre de problemstillinger og ressourceudfordringer, der er konsekvenser af de beslutninger, der bliver truffet i forvaltningen og krav om mål og standardisering. Men der er brug for ledere. Og der er edermame brug for dygtige ledere, som har mere indflydelse, end de har i dag. For lederne mangler lige så meget indflydelse i deres arbejde som pædagogerne, og så forsvinder arbejdslysten og motivationen, og det vinder ingen på,” fastslår hun.

10 spørgsmål til arbejdet med at skabe mere indflydelse

  1. Hvilket menneskesyn er vores arbejdsplads bygget på?
  2. Hvilken kvalitet vil vi gerne stå på mål for?
  3. Hvad længes vi efter at have indflydelse på, både i den nære opgaveløsning og i de mere overordnede rammer?
  4. Hvad muliggør og hvad forhindrer, at vi har mere indflydelse på det?
  5. Hvad gør, at vi ikke når i mål med det, vi gerne vil?
  6. Lover vi børn og forældre mere, end vi kan indfri med de ressourcer, vi har?
  7. Hvilke målepunkter i arbejdet bidrager positivt, og hvilke har negative konsekvenser for vores indflydelse og opgaveløsning?
  8. Hvilken mindste ting ville gøre den største forskel i forhold til, at vi føler os mere forbundet til arbejdspladsen?
  9. Hvornår har vi sidst oplevet at have indflydelse på en større beslutningsproces på arbejdspladsen? 
  10. Hvilken forskel gjorde det for os at have den indflydelse?

Kilde: Malene Friis Andersens bog ’Det kunne være så godt’ (2023).

Om forskeren

Malene Friis Andersen er psykolog og ph.d. og har i over 10 år arbejdet med stress, trivsel, ledelse, social kapital og sygefravær på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Desuden arbejder hun som selvstændig erhvervspsykolog og underviser i ledelse og processer i offentlige og private virksomheder.

Hun er forfatter til flere bøger om stress og ledelse samt deltager i tænketanke inden for stress, trivsel og ledelse. 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.