Forskere: Relationer holder bander på afstand
Børn og Unge i udsatte boligområder kan være i høj risiko for at havne i kriminalitet. Men risikoen ser ud til at falde, hvis de bruger de lokale fritids- og ungdomsklubber. Sådan lyder en af konklusionerne i forskningsprojektet ’Fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder’.
»Alle som en af de børn og unge, vi har lavet forskningsinterview med, fortæller, at det er vigtigt at have et sted at være, hvor der er voksne, som vil dem. En del af drengene siger direkte, at hvis der ikke var en fritidsklub, ville alternativet være gaden eller det lokale indkøbscenter, og derude ville der være banderelaterede aktiviteter«.
»De ser klubben som en slags beskyttelse, fordi den er kriminalitetsfri, og man bliver passet på,« siger projektleder Kirsten Elisa Petersen, som er lektor på DPU, Aarhus Universitet.
Relationer er afgørende
Projektet tager udgangspunkt i tre udsatte boligområder, som har en blanding af traditionelle klubber, hvor man skal være medlem, samt cafeer og væresteder, hvor de unge kan kigge forbi. Pædagogikken er grundlæggende den samme.
»Det er en kombination af mere eller mindre klassiske ungdomsklubaktiviteter som musik eller sport, men nedenunder løber der et spor af, at mange af børnene og de unge befinder sig i udsatte positioner eksempelvis i forhold til mulighederne for at klare sig godt i skolen, på arbejde og i uddannelse. Derfor arbejder pædagogerne på at skabe respektfulde, rummelige og inkluderende relationer til børnene og de unge,« fortæller Kirsten Elisa Petersen.
Vejen til de gode relationer går blandt andet gennem aktiviteter som fodbold, boksning eller musik. Aktiviteterne er dog ikke afgørende.
»Det er ikke kun at spille fodbold, der er vigtigt. Det er at spille fodbold i klubben og være en del af klubben, der tæller. Der er stor forskel for børnene og de unge, som jo ellers blot kunne spille fodbold på den nærliggende græsplæne. Får pædagogen ikke opbygget en relation til de unge, er det næsten lige meget med aktiviteterne,« siger Kirsten Elisa Petersen.
Rækker ud over boligområdet
Pædagogerne har fokus på, at fritids -og klubaktiviteterne meget gerne må række ud over boligområdet, hvor klubben er placeret. Det gør de eksempelvis gennem det, Kirsten Elisa Petersen kalder kompetenceaktiviteter.
»Hvis en ung bliver god til at bokse, kan man hjælpe ham ind i en anden bokseklub, så han kommer væk fra boligområdet – ud i andre dele af byen. Det er vigtigt, fordi netop aktiviteter uden for boligområdet er med til at skabe inklusionsfremmende processer til det omgivende samfund. Det giver muligheder for, at børnene og de unge kan føle sig som en del af samfundet, både i forhold til fritidsaktiviteter, fritidsjob og på længere sigt skole -og uddannelsesmuligheder,« siger forskeren.
Hun tilføjer, at kompetenceaktiviteterne også kan handle om at lave lektier med børnene og de unge på måder, der giver mening for dem, og som måske kan føre til succesoplevelser i skolen.
Om forskeren
Kirsten Elisa Petersen er uddannet psykolog, ph.d. og lektor i lærings- og udviklingspsykologi på DPU. Hun er en del af forskningsprogrammet ’Inklusion og eksklusion - i samfund, institution og pædagogisk praksis’ og arbejder med både socialpædagogiske og psykologiske perspektiver inden for uddannelsesforskningen.
Om forskningen
Projektet undersøger den pædagogiske indsats i fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder, og hvordan den indsats opleves af børn/unge og pædagoger. Et af fokusområderne er, om indsatsen har en forebyggende betydning for, om og børnene og de unge vil bevæge sig ind i kriminalitet og bandeaktiviteter. Dataindsamlingen er foregået gennem interview, spørgeskemaundersøgelser og observationer i tre udsatte boligområder. Projektet er støttet af BUPL's forskningsfond.
