Forsker kritiserer sorggrupper: ”Den gode intention kan få utilsigtede konsekvenser”

Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved, om sorggrupper, hvor børn og unge mødes for at tale om deres tab med en pædagog eller lærer, er gode for alle børn. Sorggrupperne er i dag et udbredt tilbud i skoler og institutioner til børn og unge i krise.

Det er helt indiskutabelt en god intention at have sorggrupper i skolen, hvor flest børn har adgang til tilbuddet, understreger Anne Suhr, der er adjunkt og ph.d. i socialpsykologi på Københavns Professionshøjskole. Hun har skrevet ph.d.-afhandlingen ’Sorggrupper i de danske skoler – en socialpsykologisk undersøgelse af grundlæggende antagelser bag etablering af sorggrupper for børn i danske skoler’.

”Problemet er, når man laver en one size fits all-løsning. Selvfølgelig skal børn have hjælp, når de har det dårligt. Det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, er, om sorggrupper er for alle, og om skolen er det rette sted,” siger hun. 

Sorg er en ekstremt kompleks størrelse

I praksis kan det være, at nogle børn ikke synes, at den pædagog eller lærer, der leder sorggruppen, er den bedste at tale med. Men det kan være svært for børnene at sige 'det vil jeg ikke' i skolen, fordi der er nogle magthierarkier mellem barn og voksen, hvor pædagogen eller læreren får en dobbeltrolle, forklarer Anne Suhr.

Samtidig stiller forskeren spørgsmålstegn ved, om pædagoger og lærere har den fornødne faglige ballast til at håndtere sorgen, som kan være en ekstremt kompleks størrelse.

”Hvis et barn har mistet en far, som har været varm, omsorgsfuld og empatisk, er tabet meget stort. Men har barnet mistet en dæmonisk, alkoholiseret og ustabil far, har barnet stadig mistet en far, men oplever måske en kæmpestor ambivalens ved også at føle en lettelse. Hvis det barn sidder sammen med andre børn, der ikke har denne ambivalens, kan barnet føle skam,” siger hun.

Ifølge Anne Suhr kræver håndteringen af den slags kompleksiteter i en gruppe af børn særlige faglige kompetencer.

Kun et tre-dages kursus i sorggruppeledelse

Anne Suhrs forskning viser, at sorggrupperne trækker på terapeutiske principper, men at det pædagogiske personale kun har et tre-dages kursus i sorggruppeledelse bag sig. 

Det skaber nogle fagetiske dilemmaer, hvor man kan diskutere, om den gode intention faktisk kan have nogle utilsigtede konsekvenser. 

Indenfor det terapeutiske felt taler man om myten om den bivirkningsfrie terapi og samtalers potentielt skadelige effekter. Det er på sin plads at tale om det perspektiv i terapeutisk inspirerede gruppetilbud i skoleregi, ifølge forskeren. 

”Sorggruppeledere, der udelukkende har været på et tre-dages kursus og ikke har kvalificeret terapeutiske kompetencer, kan stå i situationer, hvor de helt uden at vide det kan være med til at skabe re-traumatisering eller sekundær traumatisering af børn. Forestil dig, at et barn har mistet en forælder på grund af kræft og nu hører om selvmord og trafikdrab,” siger hun.

Mangler videnskabelig evidens bag tilgang til sorggrupper

Anne Suhrs forskning viser også, at der mangler videnskabelig evidens bag den tilgang til sorggrupper, som har vundet indpas i danske skoler og institutioner. Og at vi ved meget lidt om de børn, der ikke oplever at have gavn af tilbuddet. De negative perspektiver forsvinder i skyggen af den gode fortælling. 

”Mange børn har stor gavn af sorggrupper, og dem hører vi om. Men alle de børn, som ikke har brudt sig om det, er der ikke nogen, der har spurgt. Når du er en af dem, der har fået god hjælp, kan det lyde fuldstændigt vanvittigt at sige, at nogen ikke har gavn af det,” siger Anne Suhr. 

Den gode intention gør kritik og skepsis svær

Vi må ikke blive blinde for, at der er meget magt i gode intentioner, mener Anne Suhr. Hun kalder den gode intention bag sorggrupperne en ’godhedsmagt’, som let skaber en form for immunitet mod kritik og skepsis. 

”Den gode intention kan gøre kritikere, der måske har gode kliniske argumenter, afmægtige og kan anfægte moralen hos den, der udviser skepsis. Det er meget sårbart, også som forsker, at stille sig kritisk overfor tilbud, der er etableret for at gøre noget for sårbare børn. For hvem vil ikke gerne gøre noget godt for børn?  Der er mange svære følelser i spil,” siger hun.