Forsker: Derfor er pædagoger så gode til at arbejde med social intelligens
Lea Ringskou, lektor på Via University College Campus Viborg, hvor hun forsker i fritidspædagogik og pædagogen mellem skole og fritid, forklarer her, hvordan pædagoger kan hjælpe børn, når deres hjerner i preteen- og teenageårene tager et stort udviklingsspring.
Hjerneforskningen viser, at der er god grund til at prioritere ressourcer til børnene, når de når 10-12-årsalderen. Er vi opmærksomme nok på behovene hos den aldersgruppe?
”Når vi sætter fritidspædagogikken på dagsordenen, fokuserer vi primært på SFO. Det er der en god grund til, for det er et vigtigt område for fritidspædagogikken. Men der er en tendens til, at vi overser fritidspædagogikken på mellemtrinnet og fritidspædagogers arbejde mellem skole og fritid.
Det virker, som om man tænker, at når børnene er færdige med SFO’en, er de klar til, at båndet mellem fritidsdelen og skoledelen bliver kappet. Det giver ingen mening for mig, for de er altså stadigvæk kun 10 år. Pædagoger er vigtige i forhold til trivsel, omsorg og læring, også i den aldersgruppe.”
Den sociale intelligens skal trænes og udvikles, når børnene er på vej i puberteten. Er det en opgave for pædagoger?
”Pædagoger kan i den grad arbejde med social intelligens. Der er en tendens til, at vi individualiser trivslen og trivselsarbejdet, men jeg kan gennem min egen og andres forskning se, at pædagoger lægger vægt på trivsel gennem fællesskaber. Børn og unge efterspørger fællesskaber, for de er afgørende for deres trivsel.”
”Måske har vi for travlt med at dyrke den akademiske intelligens i de her år. Viden og faglige kompetencer hos børnene sættes højt, men den sociale intelligens er jo mindst lige så vigtig og skal prioriteres. Fremtidsforskere siger, at de sociale kompetencer bliver afgørende. Det at kunne samarbejde og være en del af et team og i fællesskab at kunne løse komplekse samfundsproblemer bliver om muligt endnu mere afgørende i fremtiden.”
Når hjernen nu er så klar til forandring hos børnene i fritidsklubalderen, skal pædagoger så gøre noget særligt for at understøtte forandringen?
”Fritidspædagogik i 10-12-årsalderen handler tit om aktiviteter, men bag det ligger relationsarbejdet og arbejdet med fællesskaber. Udover at børnenes indbyrdes relationer er afgørende for, om de kommer i fritidsklubberne, siger børnene selv, at det særlige ved at komme i fritidsklubberne er, at her er voksne, som de kan snakke med, og som ikke dømmer dem. Voksne, der lytter og er nysgerrige. Det har de enormt meget brug for i den her alder, hvor det hele begynder at være kaotisk inde i deres små hjerner. De har brug for trygge relationer, og det skal prioriteres og bliver prioriteret i fritidspædagogikken.”
Bliver fritidspædagogikken og fritidsklubberne prioriteret højt nok politisk?
”Det er blevet bedre, men der er stadig lang vej. Vi kan se, at den ny børne- og undervisningsminister, Mathias Tesfaye (S), er opmærksom på fritidspædagogikken. Det er positivt, og generelt har fritidspædagogikken fået mere medvind politisk. Men samarbejdet mellem fritidspædagogikken og folkeskolen burde prioriteres højere politisk. Og der burde afsættes flere midler til fritidspædagoger, som arbejder på tværs af skole og fritid på mellemtrinnet. Politikere og kommunalfolk siger ofte i denne tid, at fritidspædagogikken kan noget i forhold til børn og unge i udsatte positioner. Det er vigtige udtalelser, men vi mangler konkret handling og flere ressourcer.”
