Faglig ledelse i fritidstilbud er helt afgørende - men den bliver presset
Forskerne var nødt til at tjekke et par gange ekstra, for sammenhængen mellem faglig ledelse og pædagogernes oplevelse af kvalitet i fritidstilbud er usædvanlig stærk.
”Oplever pædagogerne, at der bliver udøvet god faglig ledelse, er der en positiv sammenhæng til næsten alt det, vi har spurgt dem om. Pædagogerne er mere motiverede, har større arbejdsglæde og oplever, at deres faglige kompetencer er bedre.”
Det fortæller Bente Bjørnholt, som er seniorforsker hos VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og står i spidsen for en ny undersøgelse af faglig ledelse i fritidstilbud.
I rapporten siger en pædagog:
”Jeg sætter stor pris på en afdelingsleder, der formår at skabe en form for fælles forståelse for, hvor vores faglighed ligger, og hvad den kan bruges til i hverdagen. Så vi ligesom har den samme forståelse for, hvorfor det er vigtigt, og hvordan vi kan anvende det i dagligdagen.”
Pædagoger efterspørger feedback
I undersøgelsen anskues faglig ledelse ud fra to overordnede vinkler:
I den ene betydning fastlægger lederen en faglig retning for fritidstilbuddet, mens lederen i den anden sparrer med pædagogerne og følger op på, om de praktiske handlinger også peger i den valgte faglige retning.
Tilsyneladende står det bedre til med den første vinkel end med den anden.
Pædagogerne vurderer nemlig, at lederne i stigende grad arbejder på at sætte en faglig retning for fritidstilbuddene, og at de har fokus på, at de pædagogiske aktiviteter skal begrundes fagligt.
Til gengæld oplever de, at lederne, når de har udstukket kursen, sjældent observerer og giver feedback på pædagogernes praksis. Og når det sker, er det typisk uformelt.
”Det vil have stor positiv effekt på pædagogernes oplevelse af kvaliteten, hvis lederne var mere med i dagligdagen og gav mere feedback. Samtidig vil det virke positivt, hvis lederne i højere grad rammesætter feedback pædagogerne imellem. Det oplever pædagogerne også som positivt,” siger Bente Bjørnholt og tilføjer:
”Det handler blandt andet om, at der skal skabes en kultur, hvor det bliver en naturlig del af den faglige samtale, at man også fortæller, når noget skal gøres anderledes.”
Kommunale initiativer presser lederne
Den faglige ledelse er altså særdeles vigtig. Undersøgelsen peger dog også på, at flere faktorer gør det svært for lederne at udfolde den faglige ledelse.
En er, at politiske ambitioner på både skole- og fritidstilbudsområdet resulterer i flere kommunale initiativer og projekter. Der er ikke nødvendigvis noget galt med det enkelte projekt, svarer lederne i undersøgelsen. Men det opleves som problematisk, at der er så mange.
”Lederne har ikke arbejdsro til at implementere den retning og de initiativer, som de vurderer, passer til netop deres institution. Lederne er nødt til også at bruge tid på meget andet,” siger Bente Bjørnholt.
En leder siger i rapporten.
”Mit ledelsesrum er da blevet mindre og mindre. Det er der ingen tvivl om. Altså der kommer jo hele tiden nogen, der vil en hel masse med os. (…) Når man sidder i en politisk organisation, kommer der hele tiden en ny politiker, som vil en hel masse med os. (…) så får de lige den her fantastiske ide, fordi de så kan fremhæve sig selv. For os er det jo et kæmpe arbejde plus en kæmpe udgift, fordi der ikke følger penge med.”
Mange fritidsledere har uklar rolle
Endnu en udfordring ved de kommunale projekter er, at de ofte som udgangspunkt handler om skolen.
”Så skal man lige huske at have fritidsdelen med. Det er med til at skævvride lederes og pædagogers faglige fokus over imod skoledelen. Det betyder, at der er et stort arbejde med at oversætte det til fritidstilbuddenes hverdag,” siger Bente Bjørnholt.
Det bliver ikke lettere af, at lederen af et fritidstilbud ofte er den eneste i ledelsen, som arbejder med fritidsområdet. I nogle tilfælde fungerer den fritidspædagogiske leder som leder for medarbejdere, som skolelederen har det formelle ledelsesansvar for.
”Det presser lederne, at de har vidt forskellige ledelsesvilkår. For nogle er det uklart, hvem de er ledere for og har ansvar for. Hele tilknytningen til skolen gør rammerne og ledermandatet lidt uklart,” siger Bente Bjørnholt.
Forskeren fra VIVE understreger, at der skal være mere rum til ledelse.
”Skal man se positivt på det, er det godt, at nogen vil noget med fritidsområdet. Men netop fordi det er så vigtigt for børn og unge, skal lederne have mulighed for at udfylde deres ledelsesrolle,” siger Bente Bjørnholt.
Den nye VIVE-rapport ’Faglig ledelse i fritidstilbud – Kan faglig ledelse understøtte fagligheden, medarbejdermotivation og kvalitet i fritidstilbud?' kan læses her.