Vi har opdaget, at der er science overalt

Det ville vi: 
Have science ind i eksisterende praksis

Vi er en byinstitution langt fra skov og strand og syntes, det var vanskeligt at koble science til naturpædagogik i kraft af vores placering og udearealer. Den begrænsede adgang til naturen påvirkede vores arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science. 

Vi mente, det var vigtigt at kvalificere vores arbejde og ville gerne have science mere ind i Firkløverens hverdagsaktiviteter ved at ændre tankegang og fokus indenfor vores eksisterende praksisser. Og så ville vi gerne tænke science ind i de øvrige læreplanstemaer.

Det er vores ønske at lægge kimen til livslang læring og interesse hos børnene ved, at de øver sig i at undres, tænke selv og finde svar. Dermed kan vi være med til at bygge bro mellem børnenes empirisk-sanselige tilgang til fænomener og videnskabens verden af abstraktion, altså skabe sciencedannelse. 

Sådan gjorde vi: 
Blev inspireret af åbne spørgsmål

Vi fik bistand af to konsulenter fra Professionshøjskolen Absalon/Center for Pædagogik. De hjalp os med at udfolde, hvilke udviklinger og justeringer der kunne skrue op for sciencedimensionen i aktiviteter.

I begyndelsen af forløbet valgte vi at tage udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvad har den? Hvad kan den? Hvad gør den? Vi brugte spørgsmålene, når vi fx fandt en mariehøne, og så indtog vi rollen som den ’bevidst ikke-vidende voksne’ med vilje for at få børnene på banen. 

Når et barn stillede spørgsmål som ’Hvad er det?’ brugte vi også åbne, nysgerrige spørgsmål, som viste vores interesse og understøttede barnet i sin undersøgelse af verden. Så undersøgte børnene mariehønen og fandt fx, at den havde farver og pletter, kunne kravle og flyve osv. Vi delte oplevelserne og sparrede med børnene og gav dem et sprog for det, de observerede.

Det lærte vi: 
Der er science overalt

Vi har erfaret, at alle læreplanstemaerne indeholder science. Science er ikke kun skov og krible-krable-dyr. Det er også science, når vi ser på farveblyanterne og taler om, hvilke der er længst eller tykkest. Vi skal gribe barnets observation og sammen med barnet begynde at undersøge, om alle farveblyanterne fx har samme størrelse, længde, tykkelse osv.

Det overraskede os: 
Undersøgelsen er vigtigere end svaret

Vi blev overraskede over, hvor simpelt det kan være at arbejde med science. Læreplantemaet kræver ikke en skov eller adgang til havet. Man kan bare tage en papirklips og bede børnene undersøge, hvad den kan. Eller stille spørgsmålet: Kan en terning trille lige så godt som en bold? 

Tidligere ville vi have givet svaret på mange af spørgsmålene, men nu ved vi, at undersøgelsen og det eksperimenterende er det vigtigste. Og børnene er begyndt selv at undersøge ting og tænke mere selvstændigt. Vi skal i vores dialog med børnene vise interesse over for barnets fund, og måske kan det udvikle sig til en aktivitet senere på dagen.

Det tager vi med os: 
Kommer der ispinde op af jorden?

Science er blevet en del af vores hverdag, præcis som vi håbede. Når vi sår karse til påske, sår vi i dag i både vat og jord, og stiller karse i både sol og mørke. Når frøene får vand, lys og varme, vokser de, mens de tørrer ud og visner, hvis det ikke sker. Derved kan vi få en dialog med børnene om fotosyntesen i børnehøjde.

Når vi bager honningkagehuse til jul, får børnene selv lov til at bestemme udseendet med ’vægge’ og ’tag’ og får en god oplevelse, selv om husene måske bliver vinde og skæve.

Når vi skærer frugt, taler vi om kernerne i æblerne. Den snak udviklede sig til et helt forløb, hvor vi såede forskellige planter. Så stak vi en ispind med plantens navn ned i jorden og ventede på at se, hvad der kom op. Børnene var især spændte på, om der kom ispinde op der, hvor vi havde ’sået’ ispinde i jorden.

Det vidste vi jo godt, at der ikke gjorde, men vi tog børnene seriøst, og da de erfarede, at der ikke kom is på ispindene, som heller ikke voksede, talte vi om, at nogle eksperimenter mislykkes – og sådan er det også ude i virkeligheden. Vi har stadig en peberfrugtplante fra forløbet.

Nu starter vi et nyt science-forløb med en helt ny gruppe børn og er nysgerrige på, hvordan det bliver. 

Gode råd til andre pædagoger: 
Tænk frem og giv ikke op

Nogle science-aktiviteter kræver, at man er lidt på forkant. Det kan for eksempel være god idé at lave drager og gemme til en dag med blæsevejr, hvor man er klar til at undersøge, hvad vind kan. Eller fryse legetøj ned i fryseposer eller -bokse og næste dag undersøge sammen med børnene, hvordan det tør op ved for eksempel at lægge det på radiatoren eller banke på det med en kagerulle. Og så har vi følgende råd:

• Øv dig i at stille åbne spørgsmål.
• Læring ligger i selve processen. Det handler ikke om at stå med et færdigt produkt.
• Tænk ud over skov, strand og krible krable-dyr. Science er meget andet end det.
• Det er godt at have en sparringspartner at dele sine erfaringer med.
• Giv ikke op, der er en dag igen i morgen. Man kan altid prøve igen.

Kontakt os gerne

Hvis I vil vide mere om projektet, kan I kontakte os på 5473 2750