Blev overraskede: Eventyret endte helt anderledes

Det ville vi:
Arbejde med rollerne som kulturskaber og kulturformidler

Vi var inspireret af Merete Cornét Sørensen, lektor og ph.d. i leg, drama og æstetiske læreprocesser. Hun ser pædagogen som både kulturformidler og kulturskaber, og de to roller ville vi gerne arbejde med i projektet.

At være kulturformidler handler om, at pædagogen formidler kunst og kultur og igangsætter lege og æstetiske praksisser med børnene. Det kræver mod at gå foran og sætte sig selv i spil. Man skal eksperimentere og komme med input, bygge fantasiverdener sammen med børnene og formidle skabende processer indenfor de æstetiske formsprog som musik, drama, maling, tegning. Det kan f.eks. ske ved at leve sig ind i en rolle og ændre stemmeføring i legen, eller når man læser højt.

At være kulturskaber handler om, at pædagogen skaber rum for og understøtter børns leg og skabende praksis ved at facilitere rammer og herefter gå ved siden af og bagved børnene. Det kræver også mod at være medskaber og eksperimentere og lege med. Man skal gribe børnenes input og bygge videre på dem gennem idéudvikling og improvisation. Æstetik kan skabe livsglæde og udvikle børnenes personlige og kulturelle identitet, fordi de gennemgår en fortolkningsproces, hvor deres indtryk bliver til udtryk.

Vi ønskede også at udvikle balancen mellem styring og improvisation, da vi kan komme i tvivl, om vi indimellem styrer for meget for at sikre læringsindholdet og bevare kontrollen og roen. 

Sådan gjorde vi:
Fremhævede succeser fremfor fejl

Vi tilknyttede Merete Cornét Sørensen som konsulent, og hun hjalp med at planlægge forløbet, kom med input til indhold og var på besøg i løbet af projektet, hvor hun sparrede med os. Vi fokuserede på det positive. Små og store succeser blev fremhævet og italesat fremfor problemer og fejl. Dermed blev der skabt det nødvendige frirum og mod i personalegruppen til at eksperimentere med rollerne som kulturformidler og kulturskaber.

Vi arbejdede med et eventyr ad gangen i længerevarende forløb fra januar til forsommeren 2023 med en fast gruppe af børn og pædagogisk personale en gang om ugen. Børnene var med til at udvikle forløbet, og den ene gruppe valgte fx at lave et teaterstykke baseret på et eventyr, vi havde læst sammen. 

Det lærte vi: 
Vi blev klogere på mulighederne

Vi blev klogere på pædagogens roller og muligheder for at skabe rum for æstetisk virksomhed. Projektet gav desuden huset et fælles sprog. Samtidig er den pædagogiske leder blevet klogere på at facilitere et udviklingsprojekt og kompetenceudvikling båret af kreative metoder til dataindsamling.

Det overraskede os: 
Vi blev ved med at finde energi

En af grupperne arbejdede med eventyret Tommeliden, og vi forventede, at børnene ville være meget optaget af den del af eventyret, som handler om en ulv. Men det var børnene helt ligeglade med. De var meget mere interesserede i, at Tommeliden var så lille, at han kunne sidde i øret på en hest og styre den derfra. Så vi støbte et aftryk af deres tommeltotter, og fremfor at udstille det på en hylde, som vi plejede at gøre, fik børnene lov at lege med deres ’egen tommeltot’. De skar også hver en hest ud af træ og havde den med alle steder. Når vi for eksempel var på tur i skoven og så hestespor, talte vi om, at Tommeliden nok havde reddet der.

Det overraskede os, hvor meget børn og voksne kunne blive ved med at finde energi i temaet, som regel går vi ellers forholdsvist hurtigt døde i et emne. Tidligere ville vi have haft fokus på at være formidlere, nu stoppede vi op og lod børnene blive kulturskabere. Da vi satte tempoet langt ned, oplevede vi, at også de stille børn kom på banen. Der var f.eks. en pige, som lige så stille fandt på at sætte træklodser på benene af sin hest. Da vi blev opmærksomme på det, ville alle børnene pludselig efterligne hende og have ’rulleskøjter’ på deres hest. Eventyret udviklede sig helt anderledes, end vi voksne havde regnet med.

Det tager vi med os: 
Forberedelse og evaluering er en styrke

Vi brugte lang tid på at forberede forløbet og udfyldte et evalueringsskema efter hver gang, som vi anvendte som afsæt til at forberede næste gang. Det var dejligt at have tid til at fordybe sig, og det gik op for os, hvor afgørende tid til forberedelse er for at skabe kvalitet og arbejde systematisk med data opsamling.

Gode råd til andre pædagoger:
Fællesskabet ligger i processen

Vi vil anbefale at have meget mere fokus på processen i forløb, for der er børnene med. Når vi fx skulle save, var det svært for børnene, men vi valgte at have fokus på, at øvelsen var vigtigere end resultatet. Børn er ligeglade med, om noget bliver flot eller ej, det er i processen, vi oplever fællesskabet.

Desuden skal man ikke være bange for, om noget er for småt. Et stykke stof over et bord og et kunstigt stearinlys – så har man skabt en stemning af hule og hygge og kan idéudvikle derudfra. Vær heller ikke bange for at dvæle ved ting og gentagelser. 

Kontakt os gerne

Hvis I vil vide mere om projektet, kan I kontakte os på 4184 8565