Træerne vokser ikke ind i himlen, når normeringen er helt i skoven
Mere tid til nærvær. Mere tid til støtte. Mere tid til forberedelse. Pædagoger på specialskoler oplever, at de har bedre tid til det pædagogiske arbejde end deres kolleger på almene skoler. Det viser BUPL's medlemsundersøgelse på skole- og fritidsområdet, hvor pædagoger fra begge typer skoler har besvaret en række spørgsmål.
»Vores elever har ofte brug for en til en, og det har vi mulighed for at give dem« skriver en pædagog fra en specialskole i undersøgelsens åbne svar.
En anden pædagog skriver:
»Vi kan nå mere rundt om den unge, og derfor også det hele menneske – ikke kun hvordan det går i dansk.«
Sådan skal det være
Resultatet kommer ikke bag på næstformand Birgitte Conradsen, der er politisk ansvarlig for det specialpædagogiske område i BUPL. Det peger i samme retning som tidligere undersøgelser på området, og samtidig er en specialskole netop indrettet efter at give tid til nærvær.
»Det er godt, at pædagogerne i højere grad vurderer, at der er god tid, men det skulle der jo også gerne være, for på en specialskole er der som udgangspunkt afsat mere tid til fordybelse og samarbejde om det enkelte barn. Hvis de ikke havde svaret det, ville jeg virkelig være bekymret,« siger hun.
Undersøgelsen viser også, at samarbejdet med lærerne er bedre på specialskolerne end på det almene område. På specialskolerne svarer 85 procent af pædagogerne, at samarbejdet med lærerne fungerer i høj grad eller meget høj grad. På det almene område er tallet 67.
»Der er en tendens til, at samarbejdet fungerer bedre end i den almene skole. Det hænger måske sammen med, at det i højere grad er helt åbenlyst, at pædagogernes kompetencer passer til specialområdet,« siger Birgitte Conradsen.
Mangler tid til nærvær
Selv om pædagogerne på specialskolerne oplever, at de har bedre muligheder for at udføre deres arbejde, tegner undersøgelsen langt fra et klart lyserødt billede.
Halvdelen af specialpædagogerne har for eksempel svaret, at de dagligt eller flere gange om ugen mangler tid til at være nærværende over for børnene. 41 procent af pædagogerne på specialskoler siger, at de dagligt eller flere gange om ugen ikke kan give den nødvendige støtte til sårbare og udsatte børn. 43 procent mangler tid til at drage omsorg for børn, der ikke trives.
I undersøgelsen skriver en pædagog:
»Jeg arbejder på en specialskole med til tider udadreagerende elever på et meget lavt udviklingstrin. Mange af eleverne har brug for en til en-kontakt, men det kan vi ikke tilbyde på grund af normeringen.«
En kollega har en lignende oplevelse.
»På papiret er vores normering god, da vi har få børn pr. voksen. Oftest er virkeligheden anderledes. En kollega er til møde, et barn skal skiftes, et andet barn har et raserianfald etc. Meget af tiden går med hjælp til personlig pleje, en til en-hjælp, hvilket ofte går ud over kvaliteten af fritidsaktiviteter (planlagt og arrangeret), og vi laver en plan B.«
Trist tendens
Pædagogernes besvarelser er udtryk for en bekymrende tendens, mener Birgitte Conradsen.
»Jo mere udsatte børnene er, jo værre er det, at rammerne omkring dem ikke er gode nok. Lige præcis her er der brug for pædagogernes kompetencer. Det er trist at se, at der mange steder ikke er ressourcer nok til, at pædagogerne kan yde den indsats, der er brug for,« siger hun.
Spørgsmålet er, hvad der skal til for, at rammerne bliver bedre. Det oplagte svar er, at der er brug for mere personale, siger Birgitte Conradsen.
»Det er børn og familier med helt særlige udfordringer. Det er altafgørende, at der er tid til sparring, samarbejde og til nærvær med det enkelte barn. Skal det fungere, er man simpelthen nødt til at afsætte flere penge til det.«
