Stresscoach: »Det værste for en pædagog er følelsen af ikke at slå til«

»Ikke overraskende« og »Det kommer ikke bag på mig«.

Sådan lyder reaktionerne fra to stresseksperter, da de hører om en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som blandt andet viser, at en stadig større andel pædagoger går ned med stress.

Henrik Hopff er erhvervspsykolog og coacher pædagoger og pædagogiske ledere både individuelt og på arbejdspladserne i at forebygge eller bekæmpe stress. Han genkender tendensen.

»Jeg oplever at få flere henvendelser fra alle faggrupper, men ikke mindst fra pædagogerne, så jeg kan godt bekræfte undersøgelsen,« siger han.

Også ph.d. og postdoc ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, Pernille Steen Pedersen, møder som forsker i blandt andet stress og sygefraværsforebyggelse mange pædagoger, som udviser stresssymptomer.

»Når jeg interviewer pædagoger og ledere i forbindelse med min forskning, ser jeg et fag, hvor folk er presset og føler sig presset. Det handler selvfølgelig om normeringer, men også om sammenlægninger af institutioner, svingende børnetal med mere. Det er faktorer, der presser pædagoger meget,« siger hun.

Fra press til stress

Forskeren fremhæver især, at pædagoger føler sig meget forpligtede over for de børn og unge, de arbejder med, og at det gør dem sårbare overfor stress, når besparelser og omstruktureringer rammer børneområdet.

»De tager nærmest børnenes skæbne på sig, når der kommer ændringer eller nedskæringer,« siger hun.

Også Henrik Hopff lytter til pædagogers beretninger om, hvordan de på grund af nedskæringer i stigende grad oplever magtesløshed og føler dårlig samvittighed overfor de børn, unge og andre borgere, som de er sat i verden for at udvikle.

»Følelsen af ikke at slå til og ikke at kunne udøve sin faglighed er det værste for en pædagog,« siger han og beskriver udviklingen fra at være presset til at gå ned med stress:

»Når også budgettet er presset er der ikke penge til at kalde en vikar ind for en syg kollega, og så bider man tænderne sammen og ’klarer den’. Men man ser også børnene gå langs væggene og mistrives, fordi der ikke er tid nok til dem. Og dem der hiver en i buksebenet, må man hele tiden afvise. Så kommer ’jeg har ikke gjort det godt nok’-følelsen. Og lederen kan man ikke få hjælp fra, for lederen er også presset og stresset,« siger Henrik Hopff.

Prioritér uddannelse

Som stresscoach arbejder Henrik Hopff primært med at forebygge, at pres ender i stress. Det kan være ved at hjælpe ledere eller ansatte med at prioritere arbejdsopgaverne. Eller hvis en medarbejder har svært ved at gå til sin leder, kan han hjælpe vedkommende med at blive sin egen leder. Og han hjælper arbejdspladser med at navigere i de pressede situationer og tænke på en måde, så man kommer ud over den dårlige samvittighed og oplevelse af faglig utilstrækkelighed.

»I stedet for hele tiden at tænke ’øv, vi kan aldrig mere tage på tur, fordi vi ikke er personaler nok, og det er synd for børnene’. Så kan man i stedet tænke i gode, pædagogiske aktiviteter, som børnene kan få ligeså meget glæde ud af at lave hjemme på legepladsen,« siger han.

Han mener, at så længe ressourcerne er knappe, spiller især lederne en vigtig rolle for det psykiske arbejdsmiljø, og især lederuddannelse bør derfor prioriteres i kommunerne.

»Kommunerne skal sikre dygtige ledere og prioritere uddannelse i personaleledelse og pædagogisk udvikling, sådan at ledelsen har føling med de ansatte og bevarer empatien for medarbejdernes situation,« siger han.

Opkvalificér relationerne

Pernille Steen Pedersen minder om, at man også må have fokus på rammerne for hele børneområdet, men mener ligesom Henrik Hopff, at der også er mange andre vigtige stressproblematikker for pædagoger – herunder ikke mindst interpersonelle konflikter både mellem ansatte og ledere og de ansatte imellem.

»Når man føler sig presset af rammerne, så kommer man nemt til at bide af hinanden. Løsningen er derfor også at sætte massivt ind på at opkvalificere relationerne på arbejdspladsen, så ledere og medarbejdere får mere viden om, hvad det gør ved os, når vi står i moralske konflikter og skal prioritere benhårdt,« siger hun.