Skolereform skaber ulighed: De fattigste sparer fritidshjem væk
De fattigste familier undlader i stigende grad at sende deres børn i sfo eller fritidshjem efter skoletid. Forældrene har ikke råd. Det har de rigeste familier til gengæld.
Det fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udarbejdet om 'Børn og unges brug af fritids- og klubtilbud' før og efter, at skolereformen blev indført i 2014.
Mens 9 ud af 10 børn (90 procent) fra de fattigste familier gik i sfo eller fritidshjem før skolereformen, var det kun 83 procent af dem, der gik der i 2016, og flertallet af de forældre (56 procent) angiver, at prisen er årsagen til at vælge fritidstilbuddet fra. Til gengæld er andelen af de rigeste familiers børn steget fra 92 til 94 procent.
»Det er så bekymrende, at det er børn fra de mindst bemidlede familier, der ikke kommer i fritidsinstitution. De har rigtig meget brug for at være en del af de stærke fællesskaber, som fritidsinstitutioner kan skabe for børn,« siger formand for BUPL, Elisa Bergmann.
Kortere åbningstid
Skolereformens forlængede skoledage har betydet, at fritidstilbuddene har reduceret åbningstiderne til 9,3 timer ugentlig for de alleryngste mod 13,8 timer før reformen, men prisen er ikke faldet. Den varierer fra 715 kroner om måneden i de billigste kommuner til 2073 kroner i de dyreste.
»Åbningstiden er kortere, og normeringen lavere. Det vil sige, at forældrene oplever at få et kvalitetsmæssigt ringere tilbud, der koster det samme. Måske endda mere,« påpeger Elisa Bergmann.
BUPL foreslår at lægge loft på forældrebetalingen i fritidstilbud, så den max udgør 30 procent af udgiften som på daginstitutionsområdet.
»I nogle boligområder kunne man også gøre det helt gratis for flere børn at komme i fritidsinstitution. Vi har svært ved at støtte børn, der mistrives, og som ikke er en del af fællesskabet, hvis vi ikke kan møde dem.«
Ja til opsøgende arbejde
BUPL har foreslået en lovændring, der gør det muligt for pædagoger at lave opsøgende arbejde også blandt børn i indskolingen.
»Vi ved, at hvert 5. barn i 8. klasse føler sig ensomt eller uden for fællesskabet og ikke trives. Det skal vi forebygge, og det skal vi gøre, fra de er helt små. Vi skal skabe de stærke fællesskaber, der skal løfte børn, som er mest udsatte. Det kræver endnu mere forældresamarbejde, som vi ved skal til, men vi er udfordret på ressourcerne.«
Færre ture ud af huset
I de enkelte institutioner oplever pædagoger og ledere, at de har fået større indsigt i børnenes hverdag, fordi de nu arbejder en del af tiden i skolen. Til gengæld har de mindre tid til de aktiviteter, der styrker børnenes relationer, som fx ture ud af huset.
»Hvis vi fx tager i svømmehal, så kan vi først gøre det kl. 15, hvor børnene har fri. De skal hjem kl. 17. Og vi skal med tog og bus frem og tilbage. Vi gør det, men det er blevet sværere og mere tidspresset, og vi har været nødt til at skrue ned på nogle aktiviteter,« fortæller Arne Hansen, klubleder i Gadehaven, der ligger i et udsat boligområde i Høje-Taastrup Kommune.
»Skolereformen har betydet, at fritidsinstitutioner har mistet 1,2 milliarder kroner. Det er på tide, at politikerne begynder at interessere sig for, hvad de udsatte børn laver, når skoledagen slutter. Lige nu har Christiansborg travlt med at tvinge udsatte børn i daginstitution. Det er en dårlig fremgangsmåde. Forældre skal hellere sende børnene frivilligt afsted. På fritidsområdet er udfordringen omvendt. Her er politikerne tilsyneladende ligeglade,« siger Elisa Bergmann.
