Sådan kan I bruge badminton pædagogisk
Udover at være et middel til motion kan badminton også lære børn at tage mere ansvar og opføre sig ordentligt overfor hinanden.
Det fortæller Kenneth Armose Johansen, der er pædagog og tidligere badmintontræner. Han har blandt andet startet badmintonhold for børn med udviklingshandicap som ADHD og autisme, men badminton er en sport for alle børn, siger han.
Når børnene selv skal sørge for, at spillet fungerer ved at holde øje med, om fjerbolden er ude eller inde, bliver de mere ansvarsbevidste og bedre til fairplay. Desuden er badminton en god måde at afreagere på, samtidig med at det ikke er en kontaktsport.
»Det kan være godt at have en banehalvdel selv, hvis man er lidt genert eller ængsteligt anlagt eller har et udviklingshandicap. Så ved man, at modstanderen ikke kommer over på ens bane,« siger Kenneth Armose Johansen.
I badminton bruger børn hele kroppen, og de bliver bedre til at krydskoordinere deres bevægelser. Samtidig er sporten også god, fordi du let kan tilpasse det efter børns forskellige fysiske og sociale evner.
»Jeg synes, at det er rigtig fedt ved badminton, at du ret hurtigt kan individualisere sporten efter, hvor børnene hver især er,« siger Kenneth Armose Johansen.
For eksempel kan man sætte nogle børn til at øve sportens grundslag, mens andre børn vil få mere ud af at starte med at se, hvor mange gange de kan skyde bolden over nettet til hinanden. Nogle børn vil have nemmere ved at øve slagene med balloner fremfor fjerbolde.
»Hvis det er for let, er det uinteressant for børnene, og hvis det er for svært, giver de også op, for så er det ikke sjovt. Men hvis det er tilpas udfordrende, eller man mestrer lidt t, og man kan mærke, at man bliver dygtigere, så kommer børnene i en ’flow-tilstand’, hvor de kan koncentrere sig,« forklarer Kenneth Armose Johansen.
Badminton for nybegyndere
Er du ny i badmintonuniverset, eller har du bare brug for en kort opridsning af sportens regler, kan du her danne dig et overblik.
- Inden kampen trækkes der lod, og vinderen af lodtrækningen kan enten vælge at starte med at serve, eller hvilken ende af banen man vil spille. Man server skråt i det højre felt på banen, og den skal gå over nettet og over i modstanderens servefelt for at gælde.
- Kampen spilles bedst af tre sæt. Sættet vindes af den, der først når 21 point, hvis der føres med to point ned til modstanderen. Vinderen af det ene sæt starter med at serve i det næste.
- Man får point ved at vinde duellerne. For eksempel ved at modstanderen begår en fejl, eller bolden rammer indenfor modstanderens banehalvdel. Taber man en duel, får modstanderen retten til at serve.
- Bolden er ude af spil, når den rammer nettet og falder ned på den side af banen, hvor slaget kom fra, eller hvis den rammer egen banehalvdel.
3 gode råd
Pædagog og tidligere badmintontræner Kenneth Armose Johansen har tre gode råd til jer, der overvejer at bruge badminton som et pædagogisk redskab.
1. Start med en god og sjov opvarmning. Sørg for at børnene får gang i hele kroppen gennem en alsidig opvarmning. Hvis kroppen ikke er varmet ordentlig op, er der større risiko for skader. Man kan blandt andet lege tagfat. På den måde får man børnene til at bevæge sig mere, uden at de opdager, at de får sved på panden. Samspilsøvelser kan også være en god idé, fordi de, der er på samme niveau, kan sættes sammen. På den måde kan man tilpasse øvelserne til den enkelte.
2. Lad børnene selv. Børnene lærer endnu mere, hvis du lader dem styre slagets gang. At børnene selv skal holde øje med, om fjerbolden er inde eller ude, træner dem både i spillets regler og gør dem mere ansvarsbevidste. Selvom det kan være fristende at snyde eller at lade veninden få et point, er det sjovere at spille og vinde på retfærdigvis. Tal med børnene om fairplay, og lad dem stå for at få spillet til at fungere.
3. Husk at det skal være for sjov. Børnene skal også være gode venner før og efter træning og kamp, så mind børnene om, at det ikke kun handler om at vinde, men også om at spille hinanden bedre. Mind børnene om at rose hinanden og ikke håne. På den måde styrkes det sociale også i en sport, der ellers kan være meget individuel. Træner man med børn, der har en diagnose som autisme eller ADHD, kan det også være en hjælp at motivere dem gennem visualisering. Eksempelvis kan man give barnet et klistermærke, hver gang det lærer et nyt slag eller bevægelse. På den måde kan barnet se, at han/hun bliver bedre.
