Pædagoger centrale i tværfaglig indsats: Nu har Hiba job

Hiba El-Chatle har travlt her til formiddag. Hun har sendt de små i børnehave og skole, og nu sidder hun i interview med Børn&Unge. Om lidt skal hun have taget fotos, inden hun skal køre senest kl. 9.45 for at være på arbejde kl. 10.

Sådan har hendes liv ikke altid været. Langtfra. 38-årige Hiba El-Chatle har været på offentlig forsørgelse, fra hun var 18 år. På trods af flere forsøg har hun aldrig haft et job på det ordinære arbejdsmarked.

Før nu, hvor hun er kommet i fleksjob som hjælper for sin fætter, der har brug for støtte til at lave mad, komme i tøjet og meget andet.

Godt at have noget at stå op til

”Jeg er rigtig glad for at have fået arbejde. Jeg står op om morgenen og sender børnene af sted. Så kan jeg lige nå at drikke en kop kaffe og rydde lidt op, inden jeg skal på arbejde. Det er godt at have noget at stå op til,” siger Hiba El-Chatle.

Hun er en af de 75 arbejdsløse i Gellerupparken i Aarhus, der har deltaget i projekt ’Opgang til opgang’ – en kommunal beskæftigelsesindsats med et helt særligt blik for de komplekse problemstillinger, som familier i udsatte positioner kan befinde sig i.

Og en indsats, som har haft positive resultater for de familier, der har deltaget i projektet: Over halvdelen af forældrene er kommet i arbejde eller uddannelse. Børnenes skolefravær er faldet markant, og langt flere unge har fået fritidsjob eller er begyndt til fritidsaktiviteter.

Makkerpar supplerer hinanden fagligt

Bag succesen ligger en unik tværfaglig indsats, hvor den enkelte beboer i Gellerupparken får hjælp til en lang række forskelligartede udfordringer, men kun har kontakt til to medarbejdere. De ansatte i indsatsen arbejder nemlig i makkerpar, som supplerer hinanden på tværs af uddannelse og faglighed.

Som ansat i ’Opgang til opgang’ kan du for eksempel være familierådgiver i socialforvaltningen, jobkonsulent fra beskæftigelsesforvaltningen, sundhedsmedarbejder – eller du kan være pædagog ligesom Christina Lennon og Mette Bødskov.

Vi kommer hele vejen rundt om problemerne

De er hver især rådgivere for omkring 15 familier sammen med skiftende makkere med andre faglige baggrunde. Den måde at arbejde på giver dem mulighed for at hjælpe familierne på en måde, de ikke har været vant til i deres arbejde som dagtilbudspædagoger.

”Når du er pædagog i en daginstitution og skal vejlede forældre om udfordringer med deres børn, ender du tit med, at forældrene får et kæmpe ansvar, som du ikke kan hjælpe dem med at løfte, fordi du selv undervejs bliver hægtet af indsatsen. Den foregår eksempelvis i familiecentret. Her har vi mulighed for at komme hele vejen rundt om problemerne,” siger Christina Lennon, der foruden at være uddannet pædagog også er kandidat i pædagogisk psykologi.

Du er selv ekspert i dit eget liv

Et vigtigt ord for de to pædagoger er ligeværd: Borgerne er selv eksperter i deres eget liv, og Christina Lennon og Mette Bødskov stræber efter at møde dem i øjenhøjde.

”Vi sender ikke bare et brev med et tidspunkt, hvor de skal møde til samtale. Vi ringer og spørger, om de har tid til at mødes i næste uge. ’Passer det bedst hjemme hos dig, eller vil du hen til os? Skal vi gå en tur?’ Og vi har ikke en fast dagsorden. Hvis vi ikke bliver færdige, kan vi bare mødes igen,” siger Christina Lennon, og Mette Bødskov tilføjer:

”Men nogle gange bliver vi nødt til at tage myndighedskasketter på. Der er nogle regler for beskæftigelse, som vi skal leve op til. Og når vi får en underretning om børnene, skal vi selvfølgelig handle. Men det er ikke svært at tage de kasketter på, når vi har en relation til borgerne, og de ved, at vi har et oprigtigt ønske om at hjælpe dem.”

Måtte tage sig af søsterens børn

Mette Bødskov er rådgiver for Hiba El-Chatle, som er født i Palæstina. Hun var to uger gammel, da hun blev adskilt fra sin mor og ældre brødre, der flygtede fra krigen. Selv blev hun i Palæstina med sin far og søstre og kom først senere til Danmark, hvor hun har gået i skole.

Hun droppede ud af 9. klasse, fordi hendes søster blev dræbt i Syrien, så hun med sine forældre måtte rejse dertil for at tage sig af søsterens børn. Tilbage i Danmark blev hun gift som 18-årig og fik hurtigt børn. I dag har Hiba El-Chatle 5 børn på henholdsvis 20, 18, 9, 6 og 3 år.

De voldsomme oplevelser, hun har haft gennem livet, har givet hende angst og depression. På grund af nogle svære graviditeter har hun en diskusprolaps, som sender stråler af smerte fra lænden og ud i benene.

En kastebold i systemet

”Jeg har haft det svært. Jeg har prøvet mange ting for at få et job, men det er ikke lykkedes. Nogle gange har jeg følt, at jeg blev kastet frem og tilbage i systemet. Først igennem ’Opgang til opgang’ blev jeg udredt og fandt ud af, hvorfor jeg havde så mange smerter og bekymringer,” fortæller Hiba El-Chatle.

Det er ikke bare hendes egen sundhed og arbejdsløshed, der har givet hende søvnløse nætter. Hendes ældste søn og datter har begge haft problemer i skolen, og især for sønnen var det svært gennem hele skolegangen.

”Vi fandt først ud af, at han var ordblind i 9. klasse. Han kunne næsten ingenting i skolen, og det var så hårdt for ham og så svært for mig at opleve. Jeg sad hver dag og var bekymret og tænkte på, hvordan han havde det,” siger Hiba, og Mette Bødskov nikker.

”Da jeg først mødte dig, var du så tynget af, at børnene mistrivedes. Du havde så mange bekymringstanker, at der slet ikke var plads til noget andet,” husker pædagogen.

Nu er jeg klar

Et af succeskriterierne i ’Opgang til opgang’ er, at borgerne kommer i job eller får afklaret deres arbejdsevne. Men Mette Bødskov og hendes kollega tog fat et andet sted end på jobmarkedet. Hiba El-Chatle fik hjælp til at blive udredt for sine smerter, og hendes søn blev testet for ordblindhed og fik støtte til at komme på efterskole. Det begyndte at gå fremad for ham, for den store datter og for hele familien, og en dag ringede Hiba til sin rådgiver og sagde: ’Nu er jeg klar til at komme i praktik’.

”Når min familie har det godt, har jeg det også selv godt. Og så kan jeg klare meget mere,” siger Hiba El-Chatle, som har mærket sine børns stolthed over, at hun er kommet i arbejde.

”Hvis de bliver spurgt om, hvad deres mor eller far laver, så fortæller de: ’Min mor arbejder for kommunen. Hun hjælper andre.’ Det er de meget glade for at kunne sige. Før sagde de: ’Hun laver intet. Hun sidder bare og keder sig’.”

Udbreder det pædagogfaglige blik

Der er selvfølgelig forskel på at arbejde i en daginstitution og i en indsats, som skal hjælpe arbejdsløse med at få job og fokusere på hele familiens trivsel. Det tog lang tid for Mette Bødskov og Christina Lennon at blive klar over, hvordan de kunne tage deres pædagogfaglighed med ind i projektet og få den til at fylde på lige fod med de andre fagligheder.

”Der var så meget nyt, vi skulle lære, og beskæftigelse fyldte rigtig meget i starten. Men vi er blevet klar over, at vi kan bidrage med det pædagogfaglige blik på familierne, og det prøver vi at udbrede til hele vores team,” siger Christina Lennon.

Ikke naturligt for alle at spørge til børnene

Hvis man for eksempel har en sundhedsfaglig baggrund eller arbejder i jobcentret, er det ikke naturligt at spørge en familie, om børnene møder stabilt i skole og børnehave, om de har venner med hjem om eftermiddagen, eller om de går til fodbold eller håndbold i den lokale klub.

”Vi har været med til at udvikle en spørgeguide, så alle medarbejdere husker at få spurgt ind til hele familien. Det behøver man sådan set ikke, hvis der ikke er en sag i familiecentret. Men det er noget, vi rigtig gerne vil,” siger Christina Lennon.

”Også for at arbejde forebyggende,” tilføjer Mette Bødskov.

”Hvis vi kan støtte børn og forældre i at møde op og være deltagende, kan vi tage mange problemer i opløbet, før de udvikler sig til noget stort og uoverskueligt. Det ser jeg som en af vores fornemste opgaver,” siger hun.

Tværfaglighed er en styrke og en udfordring

Tværfagligheden er den store styrke i ’Opgang til opgang’. Og den helt store udfordring for de ansatte.

”Den her måde at arbejde på giver 100 procent mening for familierne, men den har givet meget bøvl blandt medarbejderne. Vi kommer hver især fra områder, hvor vi har været dygtige. Og pludselig skal vi bevæge os ind på andres fagområder. Nogle gange famler vi i blinde, og jeg har tit følt mig uvidende og haft brug for hjælp. Det er jeg ikke vant til,” siger Christina Lennon.

Pædagogerne i indsatsen skal ikke være socialrådgivere, og sundhedsmedarbejderne skal ikke være pædagoger. Men alle skal kunne hjælpe Gellerupparkens beboere med en bred vifte af problemer. Nogle opgaver skal man løse selv. Andre må man kalde på hjælp til fra de specifikke fagområder.

Fedt at gå på arbejde hver dag

”Vi skal være åbne for at lære og arbejde med en vis usikkerhed. Vi bliver ofte forstyrret i vores måde at gøre tingene på. Og de forstyrrelser tvinger os til at fokusere på, hvad familierne har behov for, så vi bliver ved med at have en kreativ tilgang til at hjælpe dem. Det kan være hårdt i perioder, men vi kan handle og gøre det, der skal til, og det er samtidig meget givende. Så det er fedt at gå på arbejde hver dag,” siger Mette Bødskov.

Hvad sker der, hvis vi rykker pædagoger, socialrådgivere, sundhedsmedarbejdere og andre af kommunens folk helt ud til borgerne, hvor de lever og opholder sig?

Hvis vi giver medarbejderne myndighed til at hjælpe familierne med en lang række problemer i et tværfagligt samarbejde med blik for både børn, unge og voksne?

Kan vi så hjælpe flere i arbejde, flere børn i skole og børnehave, flere unge i fritidsjob? Og kan vi endda gøre det billigere og til større tilfredshed for borgerne?

Sådan var tanken bag projekt ’Opgang til opgang’, som nu er gået i drift og er blevet en fast del af Aarhus Kommunes tilbud til borgerne i Gellerupparken og andre boligområder.

Flueben ved alle målsætninger

For projektleder Pernille Randrup-Thomsen kan nemlig sætte flueben ved alle målsætningerne.

”Og jeg er faktisk allermest stolt af, at børnenes skolefravær er faldet med 25 procent. For tænk bare på fremtiden. Når børnene passer deres skole, øger det deres muligheder for at komme i gang med en ungdomsuddannelse, få et fritidsjob og blive en del af samfundet,” siger hun.

Der er ikke det, medarbejderne ikke har turdet

De flotte resultater skyldes ikke mindst pædagogerne og de andre medarbejdere, der har mødt beboerne i Gellerupparken og brugt både deres egen faglighed og fælles viden til at hjælpe dem med deres komplekse problemstillinger.

”Jeg har Danmarks modigste medarbejdere. Der er ikke det, de ikke har turdet. Og hold op, hvor har de været slidte undervejs i forsøget på at finde vejen til at stå solidt i deres egen faglighed, samtidig med at de har arbejdet tværfagligt,” fortæller Pernille Randrup-Thomsen.

Projektet har krævet mange diskussioner om, hvilke opgaver alle forventes at kunne løse, og hvilke opgaver der ligger bedst hos medarbejdere med en bestemt faglighed. Og medarbejderne har skullet være stærke til at sætte ord på deres egen faglighed, så den kunne få plads i den samlede vifte af tilbud.

Pædagoger skal sætte ord på fagligheden

Det har vist sig at være en udfordring for pædagogerne, fortæller Pernille Randrup-Thomsen:

”Henne i institutionen er pædagogfagligheden jo i spil hele tiden. Men når man rykker den ud af den kontekst, hvordan får man så italesat, hvilke pædagogfaglige kompetencer andre fagligheder skal lære at kunne koble sig på? Det skal pædagoger, tror jeg, øve sig på at sige højt,” siger hun og understreger, at pædagoger har været lige så uundværlige for succesen som de andre faggrupper.

”Vi har brug for pædagogernes viden om børns udvikling til at hjælpe kollegerne i teamet med at få øje på, hvornår vi er inden for det normale, og hvornår vi bør bekymre os. Det er vanvittig vigtigt i forhold til at forebygge problemer og til at fastholde de nye strategier, som vi beslutter sammen med familierne,” fortæller projektlederen.

Læs mere om projektet i evalueringsrapporten ’Opgang til opgang’