Pædagoger: Understøttende undervisning er afgørende for faglighed og relationer
Christina Johansen er på vej i krig. Sammen med børn, pædagoger og lærere fra hele Albertslund Kommune skal hun udkæmpe et slag. Slaget er en del af et stort rollespil, som blandt andet foregår, mens børnene har understøttende undervisning.
»Det foregår i samarbejde mellem lærere og pædagoger, men når vi laver rollespil, er det på vores hjemmebane. Det er en anden måde at arbejde med eventyr, og det er et alternativ til undervisningen i klasseværelset,« siger pædagog Christina Johansen, der er pædagogisk afdelingsleder i SFO'en på Herstedøster Skole i Albertslund og også har understøttende undervisning i en 1. klasse.
Hendes - og kollegernes - understøttende undervisning er varieret. Ofte læser hun for børnene, andre gange arbejder hun med fagene på alternative måder, hvor eleverne eksempelvis lærer matematik gennem bevægelse i skolegården. Det er dog ikke altid, aktiviteterne bliver gennemført som planlagt.
»Undervisningen ligger efter det store frikvarter, hvor der kan være opstået konflikter, og andet, der kræver vores opmærksomhed. Så bruger vi en del af tiden på at få snakket om tingene, så børnene igen er undervisningsparate,« fortæller Christina Johansen.
Børnene skal ned i gear
Pædagog Emir Smailagic har 16 timer om ugen i undervisningen på 3. årgang på Østervangsskolen i Randers. En del af timerne er understøttende undervisning. Det er første år, han har netop den klasse, og i øjeblikket er der fokus på relationer og social udvikling.
»For tiden leger vi ofte strukturerede lege med fokus på at være rummelige overfor hinanden. Det er lege, hvor de er afhængige af hinanden,« fortæller han.
Emir Smailagic tager også fagene med udenfor og laver alternativ undervisning. Samtidig har han fokus på bevægelse.
»Bevægelsen gør, at børnene kan klare den lange skoledag,« siger han.
Det samme fokus har hans kollega Anja Malling. Hun har også 16 timer i skolen om ugen, og ligesom Emir Smailagic laver hun ofte bevægelse med børnene, hun læser højt for dem, og hver onsdag står den på yoga og mindfullness.
»Skoledagen er lang, så mit primære mål er at få dem ned i gear, så de kan klare de sidste timer,« fortæller hun.
Går ud over fagligheden
Når børnene i Anja Mallings klasse har leget forskellige lege i en time, bruger hun de sidste fem til ti minutter på at tale med dem om, hvordan det er gået.
»De samtaler bruger jeg blandt andet til at rose elever foran hele klassen, hvis de har ydet en ekstra indsats og for eksempel på en god måde har håndteret en situation, der kunne være blevet til en konflikt,« fortæller hun.
Emir Smailagic vurderer, at den pædagogiske faglighed er yderst vigtig i skolen.
»Hvis man skal skære det lidt ud i pap, kan man sige, at vi pædagoger ser det hele barn. Vi har dem i mange timer, og vi ved, hvordan de har det i både undervisningen og i SFO'en. Vi oplever ofte, at lærerne læner sig opad os,« fortæller han.
Skærer man i den understøttende undervisning og indfører flere fagfaglige timer, kan det have negative konsekvenser.
»I yderste konsekvens vil børnene ikke kunne klare sådan en lang skoledag, som det stadig er, hvis de ikke har fokus på noget andet undervejs. Så vil de være færdige sidst på dagen, og så ender det med at gå ud over fagligheden,« siger Emir Smailagic.
Hans kollega fra Herstedøster Skole i Albertslund er enig. Christina Johansen peger på, at skolen har større projekter som rollespillet og andre, der mere direkte fokuserer på trivsel. Det vil være svært at gennemføre, hvis den understøttende undervisning bliver beskåret.
»Det vil have kæmpe betydning, og man kan ikke bare flytte det over i de andre timer, hvor man skal gennem nogle forholdsvis faste ting på et bestemt antal timer. Den understøttende undervisning spiller en afgørende rolle i forhold til arbejdet med børnenes dannelse og det relationelle,« siger Christina Johansen.
Læs også Lars Løkke vil justere skolereformen: Men ingen penge til mere SFO-tid
