Pædagoger forebygger konflikter: Vi har alle en haj og en delfin i os
Tolerance og fællesskab kommer ikke af sig selv. På Gentofte Skole i Gentofte lige nord for København har pædagogerne i indskolingen besluttet at gøre en ekstra indsats for at sikre børnenes trivsel.
Pædagogerne Louise Bidstrup, Nadia Torp og Kim Berglund fra skolens GFO’en (Gentofte Fritidsordning) på er i gang med at designe et trivselsforløb for indskolingen, for skolen vil gerne fremme arbejdet med børnenes trivsel. De har hver fået bevilget 60 timer til at udarbejde materiale og formidle det til kollegaerne i indskolingen.
Der er god grund til at arbejde med børnenes trivsel, mener Kim Berglund.
»Trivsel er lige så vigtigt som dansk og matematik – og det kan flere og flere faglærere heldigvis se fornuften i,« siger han.
Trivselsforløbet skal arbejde med børnene, før skaden er sket, påpeger Kim Berglund.
»For vi har også konflikter. Selvfølgelig og heldigvis, for det er mennesker, vi har med at gøre. Men det er vigtigt, at vi ikke bare reagerer, men at vi også kan være på forkant og forsøge at indarbejde nogle ting, som giver tolerance og fællesskab, en følelse af at være en del af en gruppe, hvor man godt må lave fejl, uden at hammeren falder,« siger Kim Berglund og tilføjer:
»Vi kan mærke stor forskel på de klasser, hvor vi har været, og de andre.«
Skuespil viser konflikt
I den her 2. klasse på Gentofte Skole har eleverne i hvert fald fanget pointen lige nu. For scenen er sat. Vi er midt i timen. Sofia sidder og skriver i sofaen. Pludselig kommer Nicolai hen til hende.
»Giv mig den, jeg skal bruge den,« siger han og flår blyanten ud af hånden på hende og løber hen til sin egen plads.
Sofia går efter ham.
»Det er min blyant. Kan du ikke bare tage en anden blyant?« spørger hun roligt.
»Nå jo,« siger han, afleverer den stjålne blyant og går hen og tager en anden.
De sætter sig begge og går i gang med at tegne.
Klapsalverne brager i klasselokalet på Gentofte Skole. Sofia og Nicolai har lige opført et lille skuespil, der skal vise lidt om de begreber, 2. klassen lige har arbejdet med.
Hajer og delfiner
Her har pædagog Kim Berglund nemlig haft trivsel på skemaet i løbet af skoleåret, og børnene har lært om den eftertænksomme ’stop op-snegl’ og den impulsive ’hurtighund’. Og det var netop det, Sofia og Nicolai viste med skuespillet. Hurtighunden, der ikke havde tålmodighed til at vente på at få lov til at låne en blyant, og stop op-sneglen, der ikke hidsede sig op.
De kunne selv vælge, om deres lille skuespil skulle ende med konflikt eller kompromis.
Det endte heldigvis med et kompromis, kan Kim Berglund konstatere.
»Selv voksne kan have svært ved at indgå kompromis, når man føler sig uretfærdigt behandlet, men det er bare så meget nemmere, hvis man lige bøjer lidt af, og den anden også gør det,« siger Kim Berglund.
Børnene har også lært om hajer og delfiner. Hajer er ikke særligt kloge, og de bider, for sådan er hajer. Delfiner er hjælpsomme og noget mere empatiske end de koldblodede hajer. Men man er ikke enten haj eller delfin, siger Kim Berglund til klassen.
»Alle kan have en haj og en delfin i sig. Så vi går ikke rundt og siger: ’Du er haj. Du er delfin’. Det er ikke det, man bruger det til. Man bruger det til at tænke over, hvordan man selv får sagt ting. For mange gange, når man kommer op og skændes eller bliver uenige, skyldes det, at man er kommet til at sige noget på en ikke så smart måde. Så kan man sige: ’Hov, jeg kan godt høre, det lød lidt skrapt’,« forklarer han.
