Nye pensionstal: Pædagoger står langt dårligere end lærere og sygeplejersker

Pædagogjobbet er hårdt for både ryg, knæ og hoved, og langt hovedparten af landets pædagoger har forladt arbejdsmarkedet tre år før de når folkepensionsalderen.

Derfor er en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) deprimerende læsning. Den viser nemlig, at pædagogers mulighed for at gå på pension før tid for egen regning er langt dårligere end andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse.

Ifølge analysen, som AE-rådet har lavet for BUPL og Pædagogernes Pension (PBU), har kun 9,4 procent af pædagoger råd til at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen og leve af deres pensionsformue, frie midler og friværdi.

Blandt sygeplejersker og lærere gælder det 21-22 procent.

Der er dog udsigt til bedring for især yngre pædagoger. Mere om det senere.

To grunde til, at pædagoger halter efter 

Der er primært to årsager til, at pædagoger i mindre grad har råd til såkaldt ’selvpensionering’ – altså tidlig pension for egen regning – end andre med en mellemlang videregående uddannelse. Det fortæller Sune Caspersen, chefkonsulent i AE-rådet, som har lavet analysen.

”Pædagogernes erhvervsindkomst er lavere end eksempelvis lærere og sygeplejerskers. Det betyder kort sagt, at pædagoger har lidt færre penge at lægge til side, når de basale udgifter er betalt. Over et helt arbejdsliv ender det med at blive mange penge,” siger han.

Den anden afgørende ting er, om man ejer sin bolig eller bor til leje.

”Friværdi i bolig er helt afgørende for muligheden for at stoppe eksempelvis fem år før tid. Der er så godt som ingen, der kan leve for deres pensionsformue og frie midler alene,” siger Sune Caspersen.

Mange pædagoger er gået glip af friværdi-boom

Og analysen viser, at mange pædagoger netop mangler mulighed for at tage lån i friværdi. 

”Pædagoger bor spredt ud over hele landet, også i landområder, hvor huspriserne er lave. Samtidig bor pædagogerne i de større byer i høj grad til leje. Det betyder, at mange pædagoger ikke er kommet med på det damplokomotiv af friværdi, som boligmarkedet i de større byer har været de sidste mange år,” siger Sune Caspersen. 

Lønløft forbedrer pensionsøkonomi – men det tager tid

Der er dog også et lys i mørket for især yngre pædagoger, der ikke tror, de holder i faget til pensionsalderen:

”Det lønløft, pædagogerne har fået ved treparten i 2023, kommer til at forbedre deres pensionsvilkår og mulighed for tidlig pension. Det siger sig selv. Men det tager mange år, før det reelt vil gøre en forskel for, hvor mange pædagoger der har råd til at stoppe eksempelvis fem år før tid,” siger Sune Caspersen.

BUPL: Brug for bedre seniorvilkår nu

Selvom lønløftet har forbedret pædagogernes pensionsvilkår på den lange bane, kæmper BUPL for, at flere pædagoger også på kort sigt får gode senior-år. Sådan lyder det fra Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL's forretningsudvalg med politisk ansvar for blandt andet pension.

"Pædagoger skal ikke kæmpe sig igennem de sidste år på arbejdspladsen. Det kræver en bred indsats for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, bedre normeringer, mere plads til faglighed og meget mere," siger han.

Og til pædagoger, der tvivler på, om det er muligt at komme i mål med den indsats, peger Lasse Bjerg Jørgensen på, at det også krævede mange års kamp at sikre et lønløft:

"Det viser virkelig, hvad vi kan, når vi står sammen om et fælles mål," siger han og understreger, at BUPL fortsætter kampen for både styrkede arbejdsvilkår samt for at bevare seniorpensionen, som flere gange har været i regeringens sigtekorn.

Læs også: Efter hårdt pres: Regeringen dropper forringelse for nedslidte pædagoger