Dårligt pensions-nyt for stor gruppe af pædagoger

Pædagogjobbet kommer med en risiko for nedslidning, og for mange pædagoger er det nødvendigt at stoppe i faget før folkepensionsalderen.

Af samme grund advarer BUPL Folketinget mod at hæve pensionsalderen yderligere. Det sker mens Folketinget netop forhandler om endnu en udsættelse af pensionsalderen.

BUPL's advarsler kommer blandt andet på baggrund af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). Den viser, at en stor gruppe af pædagoger har særdeles dårlig mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet før tid:

Ifølge analysen er friværdi i en ejerbolig afgørende for, om pædagoger har råd til at ’selvpensionere’ sig fem år før folkepensionsalderen.

’Selvpension’ betyder, at man kan trække sig fra arbejdsmarkedet for egen regning uden at være afhængig af sociale ydelser.

• Hvis man medregner friværdi, kan 9,4 procent af landets pædagoger ’selvpensionere’ sig fem år før folkepensionsalderen.
• Uden friværdi gælder det under tre procent af pædagogerne, viser analysen.

Analysen er især dårligt nyt for pædagoger i landets større byer som Aarhus og Storkøbenhavn. De bor i høj grad til leje og har dermed ikke udsigt til friværdi. Og det mindsker altså muligheden for at få råd til at 'gå fra' adskillige år før pensionsalderen.

Pædagogløn kan ikke konkurrere med boom i boligpriser

Selvom pædagogernes lønløft på sigt forbedrer deres pensionsvilkår mærkbart, forventes lønløftet ikke at øge muligheden for at købe hus i landets største byer væsentligt.

”En pædagogindkomst rækker ikke lige så langt i København eller Aarhus, som den gør i mindre byer. Det er klart. Og det får altså betydning for pædagoger i større byers mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Blandt andet fordi de ikke har friværdi i en bolig, som de kan tage lån i,” fortæller Sune Caspersen, chefkonsulent i AE-rådet, som har lavet analysen.

Pædagoger om usikker fremtid: Ville ikke gøre forskel at ’gældsætte os totalt’

To af de pædagoger, som har udsigt til dårligere muligheder for 'selvpensionering', er parret Nicklas Damgaard på 37 og Kathrine Nielsen på 36. De bor til leje i et rækkehus i Ballerup Kommune i Storkøbenhavn med deres treårige datter.

De drømmer om at købe bolig i området. Tæt på deres arbejdspladser, som de er glade for. Nicklas arbejder som klubpædagog på fuldtid, og Kathrine har job i en daginstitution, hvor hun i øjeblikket arbejder 35 timer om ugen.

Men da de for nylig spurgte deres bank, hvor meget, de kunne låne til huskøb, var svaret nedslående: 1,5 million kroner. Det rækker ikke langt i Ballerup Kommune. Heller ikke selvom kvadratmeterprisen her er lavere end i nærliggende kommuner som Brøndby, Glostrup og Herlev.

”Selv hvis vi lagde hele vores opsparing og gældsatte os totalt, ville vi i bedste fald kunne købe et håndværkertilbud. Og hvis der gik hul i taget, ville vi ikke have penge til at få det fikset. De huse, vi kan låne til at købe, ville simpelthen ikke være fornuftige køb,” siger Nicklas Damgaard.

Ekspert advarer: Billige huse er ikke billet til tidlig pension

Det kan være fristende for pædagoger i storbyen at rykke teltpælene op og flytte til områder med lavere huspriser. Men Sune Caspersen fra AE-rådet advarer mod at købe en billig bolig bare for at få udsigt til friværdi:

”Jeg vil absolut ikke opfordre til, at man flytter til et sted med lave boligpriser og køber hus, hvis formålet er at få friværdi til at kunne trække sig tilbage før folkepensionsalderen, siger han.

Det skyldes blandt andet, at man i områder med lave huspriser ikke kan forvente at se de prisstigninger, der har fået friværdien til at boome i storbyerne.

’Vi føler os lidt fanget’

Nicklas Damgaard og Kathrine Nielsen har flere gange talt om flytte ud af Storkøbenhavn. Eksempelvis til Vordingborg på Sydsjælland, hvor Kathrine er opvokset. 

”Der ville vi godt kunne købe hus. Men det er ikke sikkert, at det ville være en god ide økonomisk. For vi ville med stor sandsynlighed enten skulle gå ned i løn eller købe en bil mere,” siger Nicklas Damgaard.

”Vi føler os lidt fanget,” supplerer Kathrine Nielsen:

”Det betyder ikke så meget for mig, hvor vores bolig er, eller hvordan den ser ud. Men det bekymrer mig, at vores mulighed for at trække os tilbage før tid er så meget dårligere, bare fordi vi bor og arbejder i et område, hvor vi ikke har råd til at købe hus. For der er risiko for nedslidning i vores fag, Det gør mig bekymret for vores fremtid,” siger hun.