Nye tal viser: Robotter rykker ind på stuerne

Bee-Bot, Ozobot, Dash eller Cubetto. Det er navnene på nogle af de nye legekammerater, børn i danske dagtilbud og skoler har fået. Det er naturligvis robotter, der er tale om – små programmerbare maskiner, der bliver brugt til pædagogiske formål helt ned på vuggestueniveau.

Og robotterne er for alvor rykket ind i pædagogernes arbejdsfelt. I en optælling, Børn&Unge har foretaget blandt landets kommuner, svarer 46 ud af 66 kommuner, at man har erfaringer med pædagogisk brug af robotter i enten skole, special- eller dagtilbud. Det svarer til to ud af tre kommuner.

»Robotter som sådan er ikke nye. Det nye er, at der kommer så mange robotter ind i børnehøjde, allerede i daginstitutionerne og i højeste grad også i folkeskole og gymnasium,« siger David Johan Christensen, lektor ved Institut for Elektroteknologi på DTU, der har forsket i robotter i 15 år.

Systematik og kreativitet

Efter hans mening er den store gevinst ved robotter i pædagogik, at man gennem dem kan lære børn mange af de kompetencer, de får brug for i fremtiden.

»Her tænker jeg på at lære at programmere, men også på den tankegang, der ligger bag at bygge og skabe med robotter: systematisk tænkning, kreativitet, at være innovativ og skabe nye ting, som kan have værdi for andre,« siger David Johan Christensen.

»Man taler om, at det bliver lige så vigtigt for nutidens børn at lære at programmere som at kunne tale engelsk, fordi programmering er det sprog, computere og robotter taler. Ligesom når du lærer at læse for at kunne lære andre færdigheder, åbner der sig en verden af muligheder, når du lærer at programmere,« tilføjer han.

Hverdagens teknologier

Gunver Majgaard, lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Institut, beskæftiger sig blandt andet med robotter i pædagogik og undervisning. Hun er enig i, at det er vigtigt at ruste børnene til en fremtid, hvor teknologi vil spille en stadig større rolle, og ser et potentiale i robotter på dette punkt.

»En grund til at bruge robotter er, at børn skal introduceres til hverdagens teknologier fra en pædagogisk vinkel. Det er vigtigt, at børn forstår hverdagens teknologier og bliver introduceret til dem på en måde, som pædagoger selv synes er meningsfuld i forhold til den måde, de ellers arbejder på,« siger Gunver Majgaard, som vurderer, at pædagoger kan være med til at afmystificere robotter og anden teknologi.

»Hvis børn kan se, at deres pædagoger ikke bliver forskrækkede over den nye teknologi, vil de heller ikke være det. Når jeg i dag underviser i programmering, har vi store dumpeprocenter, og en af grundene er, at der ikke bliver arbejdet nok med teknologi i folkeskolen eller endnu tidligere,« siger Gunver Majgaard.

Lærer børn logik og empati

Børn&Unges undersøgelse viser, at børnehavebørn møder robotterne i mere end hver tredje kommune. Og selv de mindste institutionsbørn i vuggestuerne gør sig erfaringer med robotter i knap hver sjette kommune.

At ruste børn til fremtidige udfordringer er dog ikke den eneste grund til at bruge robotter i pædagogik, mener Gunver Majgaard:

»Udover at børn gennem robotter kan få en matematisk forståelse og lære at tænke logisk, kan de også lære at sætte sig i en andens sted. Når man skal udtænke, hvad en robot skal gøre, og programmere den til at gøre det, skal man samtidig sætte sig i robottens perspektiv. Det er en færdighed, børnene kan bruge i mange andre sammenhænge.«

Læs hele temaet om robotter fra Børn&Unge nr 16/2017

Det viser rundspørgen

Børn&Unge har spurgt alle landets kommuner, om de har erfaringer med pædagogisk brug af robotter på henholdsvis vuggestue-, børnehave-, special- og skole-/fritidsområdet. Her kan du se, hvor mange procent af kommunerne, der svarer ja, fordelt på institutionstyper:

Vuggestuer: (15,2 %)
Børnehaver: (37,9 %)
Specialinstitutioner: (27,3 %)
Skole/fritid: (62,1 %)

Kilde: Børn&Unges undersøgelse blandt 98 kommuner, august-september 2017. 66 kommuner har svaret.