Ny pædagogisk læreplan: Men to kommuner siger nej til efteruddannelsespenge

Kommunerne kan søge om samlet 164,2 millioner kroner til efteruddannelse i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Næsten alle har søgt, men på Læsø kan det ikke betale sig økonomisk, og i Gribskov vil forvaltningen ikke søge, fordi det ikke passer ind i andre aktiviteter. BUPL Nordsjælland undrer sig over, at en kommune, der er midt i en sparerunde, ikke tager imod penge.

Nej tak. Vi vil ikke have penge til at efteruddanne pædagogerne i vores kommune. Sådan lyder svaret fra to af landets 98 kommuner på tilbuddet om at få del i 164,2 millioner kroner, der er afsat til kompetenceudvikling af blandt andre pædagoger i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan, som blev vedtaget tidligere i år.

Baggrunden for at sige nej til pujlen, der lukkede for ansøgninger i april 2018, er vidt forskellig i de to kommuner.

For små beløb

På Læsø, som med lidt over 1.800 indbyggere er landets mindste kommune, er det helt normalt at lade være med at søge den type puljer, forklarer Lone Broe Christiansen (V), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Læsø Kommune.

»Vi søger ikke, fordi det er for dyrt. Vi har kun én institution på øen, og det er så forholdsvis små beløb, vi kan få, at vi kan ende med at sætte penge til, fordi vi skal have en revision af, hvordan vi har brugt pengene. Det koster næsten lige så meget, som vi kan få, og vi skal jo også have vikarer ind, når nogen er på kursus,« siger hun.

Hun tilføjer, at medarbejderne i kommunens dagtilbud løbende får efteruddannelse.

»Vi synes, denne pulje er en god idé, men den passer bare ikke til vores lille kommune, hvor vi ikke har stordriftsfordele,« siger Lone Broe Christiansen.

Ikke for enhver pris

I Gribskov Kommune er der knap 41.000 indbyggere. Her handler prioriteringen ikke om, at det ikke kan betale sig at søge.

»Vi vurderer alle puljer ud fra, hvordan de passer med de aktiviteter og tiltag, vi i forvejen har igangsat. Som udgangspunkt er det jo dejligt med midler udefra, men ikke for enhver pris. I dette tilfælde passede puljen ikke med de temmelig store indsatser, vi selv har igangsat, så derfor sprang vi over,« siger Anne Steffensen, der er centerchef for Børn og unge i kommunen.

De store indsatser handler blandt andet om at implementere det, man mange steder kalder ”Herning-modellen”, som særligt retter sig mod udsatte børn.

»Det bruger vi ressourcer på i stedet for at søge tilfældige puljer,« siger Anne Steffensen.

BUPL er kritisk

Hos BUPL Nordsjælland har næstformand Dorte Ellegaard dog svært ved at forstå, at kommunen har undladt at søge.

»Jeg synes, det er rigtig ærgerligt. Gribskov Kommune har genåbnet budgettet, fordi der skal spares. På børneområdet skal der findes 12,5 millioner kroner, så det er ikke, fordi kommunen ligefrem vælter sig i penge,« siger hun.

Hun peger på, at pengene er afsat, fordi der er brug for dem i kommunerne.

»Min tilgang er, at når regeringen sætter penge af til at finansiere en reform, som kommer til at koste penge at implementere, så skal man også søge de penge. Det går over min forstand, at man ikke søger,« siger hun.

Anne Steffensen afviser dog kritikken.

»Vi siger ikke nej, fordi vi bare har penge nok. Men vi tager heller ikke blindt til takke med penge fra puljer, hvis det belaster organisationen, og denne pulje er ikke relevant lige nu,« siger centerchefen.

Om puljen til efteruddannelse

Ansøgningspulje til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne
Der er afsat 164,2 millioner, som kommunerne kan søge til at tilrettelægge kompetenceudviklingsforløb for faglige fyrtårne og ledelse i dagtilbud. 30 procent af pengene er dog øremærket dagplejere. Projektperioden løber fra 1. august 2018 til 31. juli 2022.  Læs mere om puljen her.

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.