Ny dagtilbudslov: Lederne skal bære den nye læreplan frem
Når den styrkede pædagogiske læreplan skal foldes ud i landets institutioner, kommer de pædagogiske ledere til at gå forrest.
»De daglige pædagogiske ledere skal endnu tættere på praksis. De skal være tydeligere i forhold til at skabe refleksionsrum og en god evalueringspraksis, og de skal i det hele taget være bevidste om, hvilken kvalitet de vil have i dagtilbuddet,« siger Kristine Schroll, som er leder af Dagtilbud Hasle med 11 afdelinger i det vestlige Aarhus. Samtidig var hun blandt de praktikere og eksperter, der udviklede en såkaldt ”master” som grundlag for selve læreplanen.
Når der i masteren står, at der skal være fokus på kvalitet, er det langt fra tomme ord, mener den aarhusianske dagtilbudsleder.
»Vi får en højere kvalitet, fordi vi bliver mere bevidste om, hvad pædagogisk kvalitet er, når det bliver gjort mere tydeligt i læreplanen og masteren. Samtidig tager vi et skridt væk fra en kultur, hvor vi tester børn. I stedet kommer vi til at fokusere mere på de voksnes faglige refleksioner over pædagogikken,« siger hun.
Brug kompetencerne rigtigt
Andreas Rasch-Christensen er enig i, i at lederne kommer til at spille hovedrollen.
»Det er ikke nyt, men når man har forskellige kompetencer i personalegruppen og få ressourcer, er det helt afgørende, at de kompetencer bliver brugt bedst muligt. Nogle pædagoger er gode til udeliv, andre til dialog med forældrene. Det er centralt, at man bruger ressourcerne rigtigt, og det kan næsten kun lade sig gøre, hvis lederne er tæt på medarbejderne og børnene. Jo tættere på børnene, desto bedre. Det er allerbedst, hvis lederen er involveret i den daglige pædagogiske praksis,« siger, forsknings- og udviklingschefen hos VIA University College, der var en del af formandskabet for mastergruppen.
Nye evalueringsmetoder på vej
Helt centralt i arbejdet med den styrkede læreplan står, at lederne skal gå forrest i forhold til at skabe en evalueringskultur, der skal være afsæt for læring i personalegruppen. Andreas Rasch-Christensen understreger, at mængden af evalueringer ikke skal stige.
»Det skal være en evalueringskultur, der afspejler det børnesyn, at det at være barn er væsentligt i sig selv. Derfor skal børnene også høres, hvilket måske kræver, at der bliver udviklet nye evalueringsmetoder. Det er et stort ledelsesmæssigt spørgsmål, hvordan man støtter op om det,« siger forsknings- og udviklingschefen.
Eva Munck Immertreu peger på, at der skal udvikles en evalueringskultur, nysgerrighed og udviklende læringsmiljøer. Det er alt sammen noget, der kræver et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i den enkelte institution.
»Ellers kan man ikke være åben om de ting, der skal ændres. Det bliver svært at fortælle medarbejderne, at noget skal laves om, uden at man samtidig kommer til at sige, at det var forkert, hvad de gjorde i går – og det var det jo ikke. Fokus skal bare ændres lidt. Det kræver stort ledelsesarbejde, hvis medarbejderne ikke skal lade sig stresse af, at der kommer andre øjne på deres arbejde,« siger formanden for lederforeningen i BUPL.
