Nedgang i udlandsophold: Studerende bliver herhjemme

Emilie Kure ville gerne have været i praktik i udlandet. Måske Irland. I hvert fald ville det være spændende at opleve et andet lands måde at arbejde med pædagogik på. Men når hun næste sommer begynder sit tredje praktikforløb, kommer det til at forløbe i Danmark.

»Jeg føler da, at jeg går glip af noget. Men det virker uoverskueligt at planlægge,« siger den 25-årige pædagogstuderende fra Københavns Professionshøjskole.

»Økonomien er den største udfordring. Ikke alle har mulighed for at låne penge af deres familie, og det er en jungle at søge legater og få arrangeret opholdet, når man samtidig har et travlt studieliv. Jeg har savnet vejledning og inspiration fra skolens side,« forklarer Emilie Kure.

Mobilitet og kvalitet

De tanker er hun langt fra alene om at have. I 2017 var det således kun 11 procent af årets 4.195 pædagogdimittender, som havde været på studie- eller praktikophold i udlandet i forbindelse med deres studier. Det viser de seneste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er ellers vigtigt og lærerigt for de studerende at drage udlands. Sådan lyder det rundt om på uddannelserne, og hos uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er holdningen den samme:

»Det er supergodt, når danske studerende har lyst til at drage ud i verden, mens de læser. Det giver et internationalt udsyn og erfaringer, som kan ruste en som menneske, som studerende, og som man får brug for på vores globale arbejdsmarked,« lyder det fra Tommy Ahlers i en skriftligt kommentar til Børn&Unge.

Han afviser, at der er brug for en ny målsætning for at få flere pædagogstuderende til at rejse ud.

»Min ambition er, at mange studerende tager til udlandet under deres studier, og vi skaber gode muligheder for det, blandt andet via Erasmus+-programmet. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal have kvantitative mål for, hvor mange der skal rejse ud. Regeringen har fokus på, at mobilitet bidrager til kvalitet i uddannelsen, og at den studerende oplever et højt fagligt niveau og lærer det, de skal,« forklarer Tommy Ahlers, som hæfter sig ved, at antallet af studieophold på tværs af de videregående uddannelser er i stigning.

Flere årsager

Der er mange forskellige forhold, som ligger til grund for nedgangen i udlandsophold blandt pædagogstuderende, siger institutchef Anne Kirstine Nielsen fra Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole. Her tager godt syv procent af de studerende et praktikophold i udlandet.

»Familiemæssige bindinger og verdens mange uroligheder hindrer muligvis flere i at rejse ud. Desuden ligger deadline for ansøgning om udlandsophold længe inden, at opholdet begynder, og det kan være svært at overskue fremtiden. For eksempel er der deadline 1. november for ophold, der begynder 1. juni,« siger Anne Kirstine Nielsen.

»Bekendtgørelsen indeholder en række strukturelle barrierer, for eksempel ligger 2. og 3. praktik meget uheldigt, hvis man skal læse eller være i praktik i udlandet, fordi de ligger hen over sommer- eller juleperioden,« siger hun.

Institutchefen peger også på sammenlægningen af pædagoguddannelser i Storkøbenhavn i 2016 som mulig årsag til, at der i overgangsperioden har været færre udlandsrejser.

»Sammenlægningen har gjort, at internationalisering og de internationale koordinatorer ikke er så synlige, som de tidligere har været,« siger hun og understreger, at der nu arbejdes på at vende udviklingen.

»Vi arbejder på at synliggøre internationalisering i uddannelsen, og de internationale koordinatorer har meget fokus på kommunikation om de mange muligheder og fordele ved internationale ophold i studieforløbet,« siger Anne Kirstine Nielsen.

På professionshøjskolen Absalon peger uddannelsesleder Trine Ankerstjerne på, at man generelt gennem de senere år har intensiveret fokus på kvaliteten i studieopholdene frem for kvantiteten.

»Det har blandt andet medført, at flere indiske og afrikanske praktiksteder ikke længere er tilgængelige for de studerende,« siger hun.

Nedskæringer

At der er en stor faglig værdi i at rejse ud, mener også Mia Rebecca Lund, faglig sekretær i Pædagogernes Landssammenslutning, PLS. Hun mener, at faldet i udlandspraktikken skyldes de årlige nedskæringer på uddannelsen.

»Det betyder mindre vejledning og færre undervisningstimer, hvilket gør, at de pædagogstuderende finder deres faglige identitet senere end før, og derfor har de sværere ved at rejse ud for at udfordre deres egen professionsidentitet,« siger Mia Rebecca Lund.

Hun peger på, at det i dag mest er privilegerede studerende, der tager afsted, fordi de har økonomien og overskuddet til at få det praktiske til at hænge sammen – uden at gå ned med flaget undervejs.

»Hvis det skal blive mere tilgængeligt at tage afsted, kræver det mere vejledning på hver enkelt professionshøjskole i det faglige og i det praktiske samt en gennemsigtighed i, hvilke legater der kan søges,« siger Mia Rebecca Lund.