Næste generation står klar: Pædagoger spotter bandespirer i hele landet

74 procent af pædagogerne har spottet unge, der er i risiko for at ryge ud i bandekriminalitet. De er i tvivl om, hvor de kan hente hjælp til at få dem på ret kurs. Det viser en ny undersøgelse fra BUPL.

Artikel

Signe Rosa Skelbæk, Mathilde Margrethe Graulund, journalister

Udgivet den 17. januar 2018

I foråret blussede bandekrigen endnu engang op, denne gang på Nørrebros gader i København. Skudepisoderne kostede tre livet, imens 25 blev såret. Lige nu er der fred på Nørrebro, men alt tyder på, at vi ikke har set det sidste til banderne. Deres fællesskaber tiltrækker masser af unge i hele landet, lyder det fra pædagoger i en ny undersøgelse foretaget af BUPL.

Undersøgelsen viser, at 74 procent af de adspurgte pædagoger, der arbejder med børn i skolealderen, har været i kontakt med unge, der er i risiko for at havne i bandemiljøet.

Tallet bakkes op af lektor i læring og udvikling på Aarhus Universitet Kirsten Elisa Petersen, der har forsket i udsatte børn og unge i bandemiljøer siden 2012. Ifølge hende spiller pædagoger en væsentlig rolle i arbejdet med at tilbyde de unge gode, meningsfulde alternativer til bandegruppernes sammenhold.

»Pædagogernes rolle er den relationelle. De kan skabe kontakten, relationen og samværet med de udsatte unge, så de kan invitere til en fortrolighed om, hvad de unge begiver sig rundt i og måske er på vej ud i,« siger hun.

Flest i klubberne

Især klubpædagogerne møder unge, der efter deres vurdering er på vej ud i bandemiljøet. 88 procent af de pædagoger, der arbejder med de 14-18 årige har været i kontakt med unge, der er eller har været i risiko for at havne i et bandemiljø.

Forsker Kirsten Elisa Petersen mener, at pædagogernes arbejde er særligt vigtigt i risikofasen, inden den unge er røget ud i bandemiljøet.

»Pædagogerne er i front og får den første information eller indikation på, at en ung er på vej ud i bandegrupperinger. Samtidig er det også dem, der kan være fortrolige med de unge,« siger hun.

Kirsten Elisa Petersen har i sin forskning talt med flere unge, der er integreret i bandemiljøerne. Hun kender derfor til de fællestræk, der er hos de unge, der søger miljøet.

»Der er især to ting, der er gældende for de unge i risikogruppen. De er alle på en eller anden måde faldet ud af skolen eller haft svært ved det. Og så er de vokset op og lever i udsatte boligområder, hvor der er en form for bandelignende konstellation i området, og dermed mulighed for at blive inviteret derind,« fortæller hun.

Bandefokus i nytårstalen

Det er ikke kun pædagogerne, der oplever, at bandemiljøet kommer tættere på. Statsministeren nævnte i nytårstalen den 1. januar, at der i Danmark findes et parallelsamfund, som danner eksistensgrundlag for banderne. Regeringen vil derfor senere på året præsentere et udspil mod ghettoområderne, hvor banderne opstår: ’Fordi ghettoerne også sender fangarme ud på gaderne, hvor kriminelle bander skaber utryghed’. Der skal tages hånd om de børn, der er på vej ud af skolerne, og man skal overveje om udsatte børn skal tidligere i daginstitutioner, mener statsministeren. ’Ud af hjemmet i ghettoen og ind i et dansk miljø,’ lød det i nytårstalen.

Derfor spiller Lars Løkke Rasmussen bolden videre til pædagogerne, der skal arbejde med de udsatte børn. BUPL-formand Elisa Bergmann ser positivt på, at statsministeren anerkender daginstitutioners betydning, men understreger dog at en tidlig indsats kræver investering.

»Det er godt, men ikke tilstrækkeligt, at børnene kommer i daginstitution. Det kræver høj faglighed, tid og ressourcer, når vi som pædagoger skal bygge bro til familierne og sørge for den bedst mulige understøttelse af børn i udsatte positioner. Det kræver en målrettet forebyggende indsats, og det koster,« siger Elisa Bergmann.

Tavse forældre

I BUPL’s undersøgelse nævner over halvdelen af pædagogerne, at de oplever at have for lidt tid, eller at der mangler personale til at arbejde med unge i risikogruppen. Men det er ikke kun mangel på tid, der er problemet. I undersøgelsen fortæller flere pædagoger, hvordan manglende forældresamarbejde bremser deres arbejde med de udsatte unge.

En pædagog svarer sådan her på spørgsmålet om, hvilke udfordringer de ser i arbejdet med at nå børn og unge, der er i risiko for at havne i bandemiljøet: ’De unge er hårdt skadet af belastet barndom og pressede familier. De unge har kun tillid til få’. En anden svarer: ’Forældres manglende erkendelse af, hvad deres børn foretager sig’.

Ifølge Kirsten Elisa Petersen er det vigtigt, at pædagoger bidrager til at få de unge på rette spor ved at finde pædagogiske fællesskaber til dem og engagere forældrene. Hun er netop nu i gang med et forskningsprojekt, der er støttet af BUPL’s forskningsfond, som skal vise, hvor vigtige pædagogiske fællesskaber er, når det handler om at forebygge bevægelser ind i bandegrupperinger.

»Pædagoger er ekstremt vigtige, når de unge er 12-15 år. I denne præ-bandefase er det vigtigt, at pædagogerne holder fast i gode aktiviteter og hjælpe de unge med at være tilknyttet fritidsaktiviteter. De skal hjælpe dem med at finde fritidsjob, og de skal altid holde kontakten til forældrene. Der skal være invitationer til børnene om at deltage i fællesskaber, som ikke er kriminelle,« siger hun og understreger, at det er en kæmpestor og krævende opgave, pædagogerne har.

Flere sten på vejen

Men ikke kun tid, personale og manglende forældredeltagelse står i vejen for, at pædagogerne kunne hjælpe de unge, der enten er i risikogruppen eller er blevet en del af en bande eller bandelignende gruppering.

I undersøgelsen svarer hver 8. pædagog, at de ikke ved, hvor de kan få hjælp til at håndtere udfordringerne med de unge i risikogruppen. Mange har forsøgt at reagere, men en snak med socialforvaltere eller underretninger har ikke har hjulpet:

En pædagog uddyber: ’Selvom vi kan se, at børnene har problemer, som ligger ud over, hvad vi som pædagoger umiddelbart har kompetencer eller tid til at håndtere, er det ofte, at systemet er ’stift’ og langsommeligt, og derfor når hjælpen aldrig eller for langsomt frem.’

Landsdækkende problem

Selvom bandekrigen er mest omtalt i Københavnsområdet, viser BUPL’s undersøgelse, at pædagoger over hele landet har kendskab til lokale bander, der frister de unge.

Det er især pædagoger fra Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Greve, Helsingør, København, Lolland, Næstved, Aalborg og Aarhus kommune, der oplever problemer med bander i nærområdet.

Mens nogle pædagoger arbejder i områder, hvor store, kendte bander som Satudarah, Brothers, AK81, Bandidos, Black Army, Loyal to Familia og Hells Angels holder til i deres område, er der også mange, der ser mindre, lokale grupperinger.

En pædagog fra undersøgelsen skriver: ’Efter at ungdomsklubben er lukket, ser vi større grupperinger af unge, som åbenlyst mangler et tilhørsforhold og en ’synlig’ voksen, de kan gå til. De er i særdeleshed udsat for grupperinger inden for banderne.’