Musketereden smuldrer: BUPL går stadig efter en aftale for alle
I månedsvis har musketereden ’en for alle, alle for en’ givet lønmodtagerne en fælles front i overenskomstforhandlingerne. Men nu krakelerer sammenholdet. En gruppe fagforeninger er gået solo og har på regionernes område sagt ja tak til en aftale, der giver en samlet lønramme på 8,1 procent og en reguleringsordning, der sikrer, at de offentlige og private lønninger i stor udstrækning vil følges ad. Samtidig mener de, at de formuleringer, der ligger omkring den betalte spisepause er betryggende.
Det er LO-forbundene FOA, 3F, HK, Socialpædagogerne og FTF-fagforeningen Dansk Socialrådgiverforening, der har sagt ja til aftalen på regionernes område.
Lige nu forhandles der på det kommunale område. Her er LO-forbundene også klar til at gå solo, skriver Politiken:
»Skulle vi komme i den situation, at vi har alt indholdet på plads undtagen spisepausen, så er vi der, at vi ikke kan forestille os at gå ud i en konflikt kun baseret på spisepausen. Så vil vi forhandle videre. Er der andre grupper, der vil gå fra bordet, så er det deres gode ret. Men hos os, er det afklaret, at skulle vi komme i den situation, så bliver vi siddende og forhandler videre«, siger Ellen Lykkegård, der er formand for 3F offentlig, til Politiken.
BUPL: Vi vil have alle med
BUPL’s formand Elisa Bergmann ærgrer sig over udviklingen.
»Det gør det unægtelig sværere, at der er en lille gruppe, der er gået solo på regionernes område, for det sætter ligesom prisen i forhandlingerne. Det gør, at handlemulighederne er mindre,« siger hun.
LO-fagforeningernes sololøb ændrer ikke på BUPL-formandens mål med forhandlingerne:
»Jeg vil stadig gerne sikre mig, at vi får en bred aftale, og at vi alle kommer i mål. Det handler ikke om at komme først i mål, det handler om, at vi får alle med,« siger Elisa Bergmann og tilføjer:
»Og nu må vi så tage bestik af, om det kan lade sig gøre. Det bliver desværre sværere, når man ikke kun har en forhandlingsmodpart, men to.«
BUPL’s hovedbestyrelse skal mødes onsdag eftermiddag og beslutte, hvordan den nye situation skal håndteres.
Lønnen er næsten i mål
De 8,1 procent i lønstigning, der er nikket til fra solo-løberne, lover generelle lønstigninger på 6,1 procent til alle. Det burde være nok til at sikre en reallønsfremgang. Det økonomiske råd forventer en inflation på 2 procent i år og 1,6 procent næste år. Rådet har ikke en prognose for 2020, men hvis vi antager, at den ligger på niveau med 2019, vil den samlede inflation i den næste tre år være 5,2 procent.
Lønaftalen indeholder også et opgør med arven fra Bjarne Corydon, det privatlønsværn, der krævede, at de offentlige lønninger skulle falde i præcis samme takt som de private, når der var lønnedgang, mens de kun kunne stige 80 procent af forskellen i opgangstider. Nu vil reguleringsordningen udmønte 80 procent af forskellen begge veje.
»Det er rigtig vigtigt, for det betyder, at vi nogenlunde kan sikre en parallel lønudvikling. Aftalen er ikke prangende, og den opfylder ikke målet om, at vi skal følge den private lønudvikling, men den er næsten i mål,« siger Elisa Bergmann.
Hun ærgrer sig over, at fagforeningerne ikke kunne gå den sidste mil sammen.
»Det, der har bragt os hertil, er det stærke sammenhold. Vi var aldrig nået derop, hvor vi har fået fjernet privatlønsværnet, hvor vi er kommet op på 8,1 procent, hvis vi ikke havde stået sammen,« siger hun.
Nu ser løndelen af overenskomsten fornuftig ud. Kommer pædagogerne så til at strejke for frokostpauser og lærernes arbejdstid?
»Nu handler det ikke kun om spisepauser, det handler om fremtidsperspektiverne. Lærernes arbejdstid og spisepausen er symboler på, hvordan man prøver at forringe vores arbejdsvilkår for en gruppe ad gangen. Det er det, vi som pædagoger også vil stå op imod. Hvis vi står sammen, så har vi en større chance for at gå imod de forringelser. Det er det, der er på spil.«
