Jesper udsat for kvælertag fra 8-årig: Chokket kom senere

Jesper Wildenrath har i snart 9 år været pædagog på specialskolen Brøndagerskolen i Albertslund. Han er også tillidsrepræsentant, og med sin baggrund som både Falckredder og soldat havde han ikke troet, at vold fra en frustreret 8-årig kunne chokere ham.

»Jeg er rustet til krig og til at tackle krisesituationer, men den her situation gik alligevel under huden på mig,« siger han om en oplevelse for tre år siden.

Den dag havde Jesper Wildenrath idræt med en klasse på skolen for børn med autisme, og den 8-årige elev var frustreret i undervisningen og ville løbe ud af salen.

»Han har det med at stikke af, og på vej ud, satte jeg mig på hug for at snakke med ham i øjenhøjde. Jeg sad lige foran døren, og vi havde prøvet det mange gange før, men han var meget sur og tog bare hænderne op med det samme og tog kvælertag på mig,« fortæller Jesper Wildenrath.

Han var overrasket over reaktionen.

»Normalt plejer han at slå ud efter en, og så griber man hånden, og så er det overstået. Men her blev jeg overrumplet. ’Hallo, det skal du ikke, det stopper du med’, sagde jeg. Og så talte vi lidt, og den voksne, som han var sammen med, tog ham med ud,« fortæller han.

Brød grædende sammen

Jesper Wildenrath gennemførte resten af idrætsundervisningen med sin kollega, men oplevelsen havde sat sig dybere, og da eleverne skulle i bad, gik han direkte til sin pædagogiske leder.

»Hun smed, hvad hun havde i hænderne, og vi talte i 30-40 minutter, og jeg brød også grædende sammen undervejs. Drengen var jo ikke stærkere, end at jeg bare kunne tage hans hænder ned, men jeg var simpelthen ikke klar til, at han ville lave den handling,« siger Jesper Wildenrath.

Efter oplevelsen kom han i en tilstand af chok.

»Jeg troede, jeg var vant til sådan nogle situationer. Men alle kan blive ramt. Drengen havde slået mig masser af gange i maven, tjattet til mig, revet mig og været sur. Det lyder ikke af meget, men over tid slider det nok på nerverne, og når så der sker sådan noget som et kvælertag, så kan det pludselig slå hårdt. Det tog en dag eller to, før jeg var på arbejde igen,« siger han.

Sygemeldinger og påbud

Som tillidsrepræsentant har Jesper Wildenrath også set kollegaer blive sygemeldte i både kortere og længere tid på grund af voldelige hændelser i arbejdet med en elev.

Privatfoto

Andre pædagoger på specialområdet, som Børn&Unge har talt med, melder om samme oplevelser, og en ny undersøgelse fra FTF viser, at volden mod BUPL’s pædagoger på både dag- og døgnområdet fra 2001 til 2017 er steget fra 9 til 25 procent.

Jesper Wildenrath genkender udviklingen, men den senere tid er det lykkes for hans egen arbejdsplads at vende voldskurven.

Det skete især, da Brøndagerskolen fik tre påbud fra Arbejdstilsynet om:

• ’at sikre at arbejde med høje følelsesmæssige krav ikke forringer de ansattes sundhed’
• ’at forebygge risiko for vold i arbejdet med elever’
• Og ’at etablere effektive foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp’.

»Vi har stadig elever, der har en adfærd, som har påvirket de ansatte, men at vi har sat fokus på vold og arbejdet med at leve op til de her påbud har betydet færre hændelser med vold for eleverne og et bedre arbejdsmiljø og mindre sygdom for personalet,« siger Jesper Wildenrath.

Skub i forebyggelsen

Skolen har altid haft fokus på low-arousal tilgange og registrering af vold, og personalet har via kommunen haft adgang til Falck Healthcare ordninger med psykisk førstehjælp.

Men de tre påbud har sat skub i en lavine af nye forebyggende initiativer, eksempelvis konflikthåndteringskurser, foredrag for hele arbejdspladsen, uddannelse i psykisk førstehjælp til arbejdsmiljørepræsentant og ledelse, ekstern supervision samt udformning af handleplaner ved voldelige hændelser.

»Vi føler, der er blevet taget hånd om det. Det er bare sørgeligt, at det først er når der kommer påbud, at kommunen tager hånd om det,« siger Jesper Wildenrath.

Må aldrig blive et vilkår

Volden er også sænket på Brøndagerskolen, fordi nogle af de børn, som havde en meget udadreagerende adfærd, var fejlplacerede og er kommet videre til tilbud, som passede bedre til dem.

»Jeg oplever ikke, at vi har børn, der slår direkte efter os, men børn, der kan have en udadreagerende adfærd, og det kan være, hvis de ikke er i det rette tilbud, og så må man reagere hurtigt og finde det tilbud, hvor de kan trives bedre,« siger Jesper Wildenrath.

Før det kommer så vidt, mener han også, at pædagoger kan gøre og allerede gør meget for at undgå, at børnene ender i frustration og reagerer med vold.

»Det er noget med at kortlægge og kende børnenes handlingsmønstre, og man må lære af de gange, hvor volden er sket. Måske skal der være to voksne sammen med et bestemt barn i nogle situationer, og måske er der en pædagog, som et barn i en periode skal fritages for, fordi der er noget med kemien, der kræver lidt tid. Jeg tror ikke, at vold helt kan undgås, når man arbejder med menneskelige relationer og måske særligt med en børnegruppe som vores, men vold i arbejdet må aldrig blive et vilkår,« siger Jesper Wildenrath.

Altid fokus på forebyggelse

Mens 25 procent af pædagogerne generelt, og op mod 24 procent af skole- og fritidspædagogerne i FTF-undersøgelsen angiver at have været udsat for fysisk vold de seneste 12 måneder, gælder det lidt færre, nemlig 16 procent af pædagogerne på rene specialskoler som Brøndagerskolen.

»Måske skyldes det, at vi på de rene specialskoler har fået mere uddannelse til at håndtere de tungere elever. Uddannelse og ressourcer er jo mange steder ikke fulgt med ud på normalskolerne, når der skal inkluderes elever med specielle behov. Men vi har jo også haft problemerne. Forebyggelse af vold er noget, vi som skole altid skal have fokus på,« siger Jesper Wildenrath.