Hvorfor var du så sur i dag: Fritidspædagogikken skal også bruges i skolen
Det er langt fra på alle skoler, den røde løber har været rullet ud for at tage imod de pædagoger, der med skolereformen i 2014 blev en del af skolens hverdag. Reformens famlende start har ikke indfriet målet om mere bevægelse og en varieret skoledag, og mange pædagoger har været presset af krav om klasseledelse eller en uklart defineret understøttende undervisning. Og mange pædagoger har haft svært ved at finde plads til deres faglighed i skolen.
Men nu skal fritidspædagogikken have et ordentligt rygstød – også i skolen. Undervisningsministeriet og BUPL er gået sammen om et projekt, der skal skabe et stærkere fundament for pædagogikken i skole og fritid.
Det bliver Trine Ankerstjerne, uddannelsesleder på Professionshøjskolen Absalon, der skal stå for at samle trådene i projektet. Hun har store forventninger til det forestående arbejde:
»Jeg forventer, at vi kan få trukket den grundfaglighed frem, som pædagoger, der bevæger sig mellem skole og fritid, er fælles om,« siger hun.
Hvorfor var du så sur?
Den grundfaglighed kan nemlig få det svært i skolens virkelighed. Trine Ankerstjerne har hørt mange fortællinger om pædagoger, der har brugt meget tid på at klasselede.
»Så har de måttet finde nogle arbejdsformer, som måske ligger langt fra den forståelse, de har af sig selv. Rigtig tit har jeg hørt den med, at børnene, når de kommer på fritter eller klub, spørger pædagogen: ’Hvorfor var du så sur i dag?’,« siger Trine Ankerstjerne.
Hun håber, at projektet kan vise andre veje.
»Forventningen til projektet er at få undersøgt – og måske verificeret – at pædagoger ikke skal ændre adfærd, om de er i skole eller fritid, at den pædagogiske faglighed udspiller sig der, hvor børn og unge er,« siger hun og understreger, at det selvfølgelig kræver en anden organisering at være i skolen end den traditionelle platform, pædagogerne har haft på fritidsinstitutionerne.
»Men den faglighed, de møder skolen med, er med afsæt i den traditionelle fritidspædagogik, selvfølgelig anno 2017. De værdier og de måder at arbejde på er lige så væsentlige og interessante, når de står i skoledelen,« siger hun.
Laboratorier skal udvikle et fælles sprog
Projektet skal køre i tre faser. Første fase er et litteraturstudie, hvor relevant forskning om det pædagogiske arbejde i skole og fritid skal gennemgås.
I anden fase skal projektet have input fra praksis. En række minilaboratorier skal sikre, at pædagogernes praksis også bliver en del af projektet. Laboratorierne skal være ’åbne og refleksive rum for udvikling af pædagogisk praksis i skole og fritid’, som det hedder i projektbeskrivelsen.
Laboratorierne skal også være med til at udvikle det fælles sprog og vise, hvordan pædagogernes arbejde i skole og fritid understøtter børn og unges læring og trivsel.
De pædagoger, der skal deltage i minilaboratorierne, får ikke noget materiale på forhånd, fortæller Trine Ankerstjerne:
»De skal møde os lidt uforberedte, så vi ikke har en facitliste, men kan være nysgerrige på det, de siger. Så hvis de siger, de arbejder med fællesskaber, så må vi finde ud af, hvad de arbejder med, når de arbejder med fællesskaber, så vi ikke stiller med en definition af fællesskaber.«
Hent faglige svar
Den samlede viden fra litteraturstudiet og minilaboratorierne skal i tredje fase strikkes sammen til en såkaldt master, som her ikke er en fin uddannelse, men et pædagogisk grundlag for fritidspædagogikken, som beskriver de centrale principper og værdier.
Grundlaget skulle gerne blive et sted, hvor pædagoger kan hente faglige svar.
»Det er det, der er tanken. Af alle de bud, der så vil komme på trivsel, vil vi kunne trække noget ud, der er gennemgående, ligegyldigt om vi har talt med pædagoger i Nordsjælland eller Sønderjylland. Jeg er ret sikker på, at de siger det samme, men vi har brug for, at tingene bliver samlet og understøttet af en teoretisk, faglig ramme,« siger Trine Ankerstjerne.
Det pædagogiske grundlag i masteren skal ligge klar allerede til foråret.
Du kan læse den fælles pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet og BUPL her.
