Håbet om en aftale lever: Forligsmanden udsætter storkonflikt

Måske lykkes det alligevel at undgå en storkonflikt, der vil lamme det meste af Danmark. Fastkørte overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen har ellers tydet på, at et sammenbrud var nær. Men nu har forligsmand Mette Christensen besluttet at skride ind og udsætte konflikten 14 dage.

Hele onsdag den 28. marts har der været forhandlinger på statens område i Forligsinstitutionen, og her har der åbenbart været så meget bevægelse i de ellers så skarpt optrukne fronter, at forligsmanden nu tror på, at lidt mere tid kan føre parterne frem til en overenskomst.

Kræver lønfremgang

Arbejdsgivernes topforhandler på det statslige område, innovationsminister Sophie Løhde, havde dog ifølge avisen.dk også taget noget essentielt med til forhandlingerne ud over viljen til at lande en aftale, nemlig ekstra penge. Og flere penge er essentielt, hvis det skal ende med et forlig, påpeger BUPL’s formand Elisa Bergmann.

»Der skal være udsigt til, at vi får den lønudvikling, der bliver skønnet på det private område. Hvis der er det, så ser det lovende ud,« siger Elisa Bergmann.

Et af de store stridspunkter omkring lønnen er, at arbejdsgiverne kun har villet give omkring 6,7 procent - det, som den private overenskomst sidste år blev skønnet til at give over de næste tre år. Men nu går det så godt i Danmark, at lønstigningen for de næste tre år spås at ligge på omkring 8,6 procent. Den lønfremgang skal de offentligt ansatte også have glæde af, kræver fagforeningerne.

Alle brikker skal falde på plads

Men også på andre områder skal der være bevægelse, fastslår Elisa Bergmann og peger på pædagogernes krav om en ligelønspulje, diskussionen om seniordagene, retten til at have spisepausen som en del af arbejdstiden på det statslige område og lærernes arbejdstid.

»Det er alt sammen brikker, der skal falde på plads, før vi kan sige, at den er hjemme. Vi er fasttømrede og determinerede. Vi kan ikke blive ved med at tåle forringelser af vores løn og ansættelsesvilkår,« siger Elisa Bergmann.

På det kommunale område går forhandlingerne, som jo er aldeles hemmelige, dog så godt, kan avisen.dk berette, at parterne allerede er blevet enige om en lille del af et forlig, nemlig hvor meget de enkelte fagforbund får at forhandle om, når den samlede overenskomstramme foreligger. Her skulle parterne ifølge avisen.dk's oplysninger være enige om, at der vil være 0,35 procent af den samlede ramme til organisationsforhandlinger.

Hvornår skal jeg strejke?

Men hvornår kommer jeg så til at strejke eller blive lockoutet, tænker du måske? Hvis parterne ikke kan blive enige, kan der tidligst være arbejdsstandsninger på femtedagen efter udløbet af de 14 dage, hvilket så vil være den 22. april. Samtidig bliver den varslede lockout også parallelforskudt, så den vil tidligst kunne træde i kraft den 28. april.

Hvis forligsmanden erklærer et sammenbrud, inden de 14 dage er gået, kommer konflikten før, men så vil det igen først være på femtedagen efter sammenbruddet, at konflikten kan bryde ud. Her vil lockout og strejke dog kunne træde i kraft samtidig.

Og for at gøre det endnu mere indviklet, så kan forligsmanden, hvis hun skønner det nødvendigt, så udsætte konflikten i yderligere 14 dage.

På lørdag den 31. marts er der forhandlinger igen. Her er det parterne på det kommunale område, der skal forhandle.