Guide: Sådan påvirker du valget med Twitter
Det sociale medie Twitter er et centralt redskab, når politikere skal kæmpe om vælgernes gunst. Det kan du udnytte til at sætte dit præg på, hvad kandidaterne i din kommune skal diskutere.
Få et par tips fra Benjamin Elberth fra Elberth Kommunikation, som rådgiver om brug af sociale og digitale medier, og læs også pædagog Klaus Lynghøft Nielsens gode råd til at komme i gang med Twitter her:
Ordbog til Twitter
Twitter er et socialt medie, hvor du med 280 tegn kan skrive en opdatering, give din mening til kende eller gøre opmærksom på fx en artikel. Du kan også følge med i begivenheder, mennesker og nyheder, som er relevante for netop dig.
Logoet er en blå fugl, som kvidrer eller pipper - den tweeter - og skriveknappen er en pen af fjer.
Som ny på Twitter kan du vælge et profilbillede og en lille tekst om, hvem du er. Skriv også din e-mailadresse og/eller telefonnummer. Det kan jo være, at du kvidrer noget så værdifuldt, at en journalist vil tale med dig. Vil du for alvor vise, at du ikke er helt grøn, smider du et coverbillede på i toppen af din profil.
'Handle' er det navn, du bruger på din profil, for eksempel @peterhansen. Du får dit tweet til at optræde hos en anden ved at skrive vedkommendes handle i dit tweet, fx @borgmesterjensen
Når du tweeter, kaldes du for en tweep.
En opdatering kaldes et tweet. Det kan bestå af en kort tekst eller et link, du vil dele. Du kan også dele opslag eller billeder fra andre sociale medier.
#-tegnet angiver emnet på dit tweet, så du når den rigtige målgruppe. Det er samtidig en smart måde at spare plads på. Hvert tema har et hashtag, fx #dkpæd (pædagogik), #dagtilbud og #dkpol (dansk politik). Ved at klikke på hashtagget kommer du til alle tweets om emnet.
Et tweet kan retweetes, så du deler det med andre brugere.
Du kan også like et tweet.
Kom i gang på twitter.com.
Tre gode huskeregler
1. Første skridt på vejen
Først bygger du din profil op med et coverbillede, et profilbillede og en beskrivelse af, hvem du er, hvad du tweeter om, og hvordan man kan komme i kontakt med dig. Det har du 160 tegn til. Brug dem. Twitter er et samtaleforum, og vi vil se, hvem vi snakker med, så vi skal have øjenkontakt med dig på profilbilledet. Derefter finder du de politikere og journalister, du vil i dialog med, og følger dem. Derfra begynder du selv at tweete. Hvis du kan levere kommentarer med værdi for de kandidater og mediefolk, du følger, flytter du noget.
2. Hvad er oplagt at tweete om?
Tænk på dig selv som en rådgiver, der åbent kan fodre politikere med inspiration og idéer. Det sker bedst med inviterende tweets a la ’@politikerenstwitternavn måske kan du bruge min viden? Jeg oplever i min hverdag, at forældresamarbejde er et af de vigtigste elementer’. Svarer politikeren, har du åbnet for en samtale, hvor du kan levere endnu mere værdi.
3. Hvornår bør jeg tweete?
Du bliver ikke hørt, hvis du uden anledning skriver, at børnene har brug for flere pædagoger. Du skal tweete, når et vindue er åbent for det, fx når en historie kører i medierne, når dit emne er til debat i valgkampen, eller når en politiker melder noget ud, som er vigtigt for pædagoger. Så kan du svare under hans tweet, du kan retweete eller like. Lokalpolitikere lægger mærke til det hele.
Det gode tweet
Et godt tweet kan andre bruge. ’Der er god stemning til valgmødet #xkøbingkommune’ er et dårligt tweet. Et godt tweet kan lyde: ’Vi diskuterer børnehaver på valgmødet. Der skal sættes flere penge af til pædagoger #xkøbingkommune’. Det indeholder både substans og holdning.
Der er forskel på at skrive ’Pædagoger bliver ikke hørt nok ved kommunalvalget. Det er for dårligt!’ og ’Hej @borgmesterjensen. Fedt udspil med flere pædagoger, men husk, at det også er rammerne, der skal give børnene en værdifuld hverdag’.
Ti skarpe fra pædagogen
Pædagog Klaus Lynghøft Nielsen har længe tweetet om børn, skole og velfærd under @lynghoeft. Han har disse råd til dig, der vil i gang med at tweete:
- Twitter er et godt redskab til dig med noget på hjerte, men uden tid til at skrive debatindlæg.
- Vær skarp på, hvad du vil ud med, og hold fokus på det.
- Gør læseren nysgerrig med din tekst.
- Pas på. Du kan let blive misforstået på 140 tegn.
- Prøv dig frem, og find ud af, hvad der virker.
- Følg med på Twitter, og kommentér, når noget gibber i dig.
- Link til artikler, du synes, andre bør læse.
- Tweet hver dag. Hvis du altså har en anledning. Du skal ikke bare tweete for at tweete.
- Bliv ved, selv om du ikke får følgere og likes. Det afgørende er, at du giver din mening til kende.
- Tag det ikke personligt, når andre er uenige. Svar sagligt og konstruktivt.
Kilder til denne guide: Benjamin Rud Elberth fra Elberth Kommunikation, pædagog Klaus Lynghøft Nielsen, altinget.dk, politiken.dk, kommunikationsforum.dk og ahot.dk.
