Forskning: Børn skal helst være glade
Både børns og voksnes følelser er nogle gange på ganske hårdt arbejde i daginstitutionerne. Men nogle følelser vægtes højere end andre af pædagogerne. Det viser ny forskning, som offentliggøres i bogen ’Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv’ til januar næste år.
Forskningen viser, at pædagogerne har en stærk stræben efter at skabe positive følelser hos børnene.
»Man har en forestilling og et ideal om, at den måde man arbejder med følelsesmæssige forhold på i pædagogikken, skal resultere i de positive følelser. Det er noget, pædagogerne selv lægger vægt på. De skelner mellem positive og negative følelser, og negative følelser skal i langt de fleste tilfælde helst ændres til positive følelser. Vi skal have glade børn. Det er godt i sig selv, og det bliver betragtet som vigtigt for, at børn kan lære,« forklarer forfatter til bogen og lektor på Københavns universitet Peter Ø. Andersen.
Ideal om glade børn
Det er svært at være uenig i, at det er godt med glade børn, medgiver forskeren, som ikke mener, det er et dårligt ideal.
»Men det er næsten som naturtvang. Spørgsmålet er, om det er så dominant og selvfølgeligt, at bestræbelsen tiltrækker sig al opmærksomheden. Sådan man måske indirekte kommer til at være mindre opmærksom mange andre følelser, der betyder noget for børnene,« siger han.
Glemmer negative følelser
Malene Møller Thygesen er pædagog i den integrerede institution LykkeLy i Allerød. Hun genkender Peter Ø. Andersens udlægning af det store fokus på positive følelser i daginstitutionerne fra sine egne erfaringer efter mange år i faget. Men sådan bør det ikke være, mener hun.
»Der er alt for lidt fokus på de negative følelser,« siger hun og uddyber:
»Vi indeholder alle de grimme og de lidt forbudte følelser, og specielt børn har virkelig evnen til at have bibeholdt noget, hvor overjeget ikke har taget over endnu. De kan netop gå hen sige, ’din tegning er grim’ og så er der en, som bliver sur og vred over det.«
Om at være sur
Pædagoger har mulighed for at arbejde bevidst med børnenes følelser – også de negative, mener Malene Thygesen.
Hun har netop holdt en bogcafe i institutionen, hvor hun har snakket med børnene om at være ’sur’, og så har hun været med til at indføre en ’skrigeskov’ i en institution.
»Det er sådan et sted, hvor man kan få lov til bare at stå og skrige. Bare lige at få det ud. I en institution er der meget med, at man hele tiden skal være stille. Det skal være glade følelser, glade lyde. Men sådan er virkeligheden jo bare ikke.«
Sæt ord på følelserne
Merete Monrad er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, og har forsket i pædagogers følelsesarbejde.
Hun peger på, at følelser og det at sætte ord på dem har fået mere eksplicit opmærksomhed i daginstitutionerne de senere år. Det sker især gennem antimobbestrategier og programmer, som for eksempel ’fri for mobberi’ og ’Trin-for-Trin’.
»Der er stigende brug af metoder i daginstitutionerne til at arbejde med børns sociale og emotionelle kompetencer. Forskellige pakkeløsninger, som er forsøg på at sige, at det følelsesmæssige er enormt vigtigt. Man lærer børn at håndtere og sætte ord på deres følelser. Den del er der ret stor bevidsthed om,« siger hun.
Problematiske programmer
Programmerne til social og følelsesmæssig træning er problematiske, mener Peter Ø. Andersen, fordi de opererer manualer med forholdsvis få og ikke særlig nuancerede følelser.
Det risikerer at gøre blind for, at børn, og voksne for den sags skyld, sjældent er båret af en bestemt følelse, påpeger han.
»Du er jo sjældent kun vred. Når der er gået et øjeblik, bliver du ofte ramt af oplevelsen: ’Hov, var det nu relevant?’, og du opdager, at du måske skammer dig. Man bliver usikker, man bliver måske ked af det, og man kan begynde at fortryde. Eller man kan vende om og blive endnu mere vred, eller jaloux, skuffet, opgivende eller noget femte. De følelsesmæssige aspekter ligger hele tiden og roder ind og ud af hinanden.«
Om forskeren
Peter Østergaard Andersen er lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Hans forskningsområder er blandt andet samspillet mellem udvikling af pædagogiske praksisformer, pædagogisk teori og fokuseringen på dokumentation, evaluering og målbarhed.
Hans bog bogen ’Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv’ udkommer i januar 2018 på Hans Reitzels forlag.
Læs mere om forskning i følelser i Børn&Unge
