Fire kendetegn på god kvalitet: Lever jeres fritidstilbud op til dem?
Børn og unge skal have medbestemmelse over deres hverdag og indgå i gode sociale relationer. Sådan lyder nogle af kendetegnene ved god kvalitet i fritids- og klubtilbud, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udpeget.
»Vi har ikke udarbejdet en tjekliste, som gælder alle fritids- og klubtilbud, for det er ikke meningsfuldt, men de fire kendetegn er et meget godt bud på nogle vigtige elementer i et godt tilbud til børn og unge. Brug dem til at få en dialog og en refleksion om, hvordan I kan udvikle jeres fritids- og klubtilbud til de børn og unge, der er i jeres område – også i lyset af skolereformen«.
Sådan lyder opfordringen fra områdechef Signe Bohm fra EVA. Evalueringsinstituttet har samlet litteratur og interviews om børn og unges brug af fritids- og klubtilbud, og skal kvaliteten i tilbuddene i top, så peger pilen på de fire kendetegn, som du kan se nederst i denne artikel.
Samarbejde og fritid er centralt
I Høje-Taastrup Kommune oplever klublederen i to udsatte boligområder, at alle fire kendetegn er vigtige elementer i en god klub.
»Især betyder samarbejdet med andre aktører meget, men også at få lavet en klub, hvor man kan udfolde sig i de sociale fællesskaber, og hvor børn og unge oplever at have fritid er vigtigt«, siger Arne Hansen, klubleder i dagklub og to gratis ungdomscafeer i Gadehaven og Taastrupgård.
På forvaltningen har de talt op, at klubberne i Høje-Taastrup Kommune samlet set samarbejder med over 30 aktører, hvilket bidrager til et større helhedsblik på børn og unges liv.
»Vi samarbejder med alle – fx idrætsforening, fodboldklub, bibliotek, boligsocial helhedsplan og sågar afdelingsbestyrelsen. Hvis vi skal løfte udsatte boligområder, så skal alle aktører i området samarbejde – om alt,« siger Arne Hansen. Fra festival og loppemarked til fodboldhold for de store drenge og mentalitetsændringer hos de unge.
»Vi har et samarbejdspunkt om at få unge til at tage uddannelse. Og det er lykkedes at få ændret unges mentalitet i Gadehavegård fra at synes, at det er smart at være i bande til, at det er klogt at tage en uddannelse. Når de hører det råd, uanset om de går på biblioteket, til fodbold eller i klubben, så virker det. Flere unge tager en uddannelse nu. For 10 år siden ville de hellere hænge ud på gaden,« siger Arne Hansen.
Selvstændig klubstruktur gav bonus
EVA-rapporten har ikke undersøgt betydningen af fritidsklubbernes strukturelle organisering efter skolereformen. En del kommuner valgte at lægge klubberne ind under skolen, men ikke i Høje-Taastrup og Egedal Kommuner.
»Vi er forblevet en selvstændig organisation med et ben ind i skolen. Det har givet bonus. Vi har oplevet et stigende medlemstal og har nu 2100 børn meldt ind. Det er mange i forhold til sammenlignelige kommuner som Herlev Kommune, der fx kun har fat i 635 børn. Det interessante spørgsmål er: Hvad laver alle de børn, der ikke går i klubtilbud? og hvad bliver de langsigtede konsekvenser af det?« spørger Klub Egedals områdeleder Hans Christian Grau-Hansen, bedre kendt som Heinz.
Fritidsklubberne er på landsplan skåret med 1,2 milliarder kroner som følge af skolereformen. Også i Klub Egedal er normeringen reduceret, »men vores fritidstilbud er ikke blevet udvandet af skolen, hvilket er tilfældet i flere nabokommuner.«
»Hvis klubtilbuddet ikke er interessant, så stemmer børnene med fødderne, og så er de væk. Mine medarbejdere har knoklet de sidste fire år. De har præsteret og leveret varen. Et godt fritidstilbud er en del af varen,« fastslår Heinz.
Fire kendetegn på god kvalitet i fritids- og klubtilbud:
- Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber.
- Børn og unge har fri tid og medbestemmelse i hverdagen.
- Medarbejdere og ledere indsamler og deler viden om børns og unges trivsel.
- Medarbejdere og ledere samarbejder med andre aktører og laver opsøgende arbejde.
