Finansloven for pædagoger: En mager omgang

En mager omgang for børn og pædagoger. Det kalder BUPL-formand Elisa Rimpler den finanslov for statens budget i 2019, som Regeringen og Dansk Folkeparti netop har indgået en aftale om.

I aftalen budgetterer staten blandt andet med midler til tidlig indsats, fastholdelse af bevillingen til Arbejdstilsynet og en forlængelse af trainee-ordningen, der skal få eksempelvis nyuddannede pædagoger i arbejde.

Men BUPL-formanden hæfter sig især ved, at der mangler mærkbare investeringer i velfærden og særligt på børnenes og pædagogernes område.

»Vores område er i årevis blevet udsultet, og i dagtilbud, fritidsinstitutioner og på skoler er der brug for genoprettelse og investeringer. De midler, som dog er afsat med den her finanslov, er kun et meget lille skridt på vejen. Derfor kan man vist godt sige, at årets finanslov er en mager omgang for både børn og pædagoger,« siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Her får du de vigtigste nedslag i finansloven set med pædagogbriller.

Alt for lav vækst

De manglende investeringer i børn og pædagoger viser sig ikke mindst i regeringens lave prioritering af vækst i det offentlige forbrug.

Allerede i forslaget til finansloven lagde regeringen op til en beskeden vækst
på 0,4 procent – svarende til, at det offentlige forbrug skulle øges med cirka 2 milliarder kroner.

Men alene befolkningsudviklingen i 2019 svarer til et forbrug på cirka 3,5 milliarder kroner, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

Dermed mangler der 1,5 milliarder kroner til at imødese et stigende antal både ældre og børn, og ifølge AE-rådet bliver der med det endelige finanslovsudspil blot færre midler at gøre godt med.

»Det er stærkt bekymrende, at finanslovsaftalen ikke synes at tage fremtidens velfærdsudfordringer mere alvorligt. Prognoser fra Danmarks Statistik viser, at der alene i 2019 vil være 5.700 flere børn mellem nul og to år og 25.000 flere ældre over 70 år, som har brug for pædagoger og plejepersonale. Det er glædeligt, at børneområdet er kommet højere på den politiske dagsorden, men det er også på tide, at der kommer handling bag politikernes mange ord og skåltaler,« siger Elisa Rimpler.

Ifølge prognoserne vil børnetallet i øvrigt fortsætte sin himmelflugt, således at der i 2028 være over 70.000 flere 0-6-årige børn end i dag, hvilket ifølge BUPL’s beregninger vil kræve mindst 10.000 flere pædagoger til området for blot at fastholde det aktuelle niveau, som i er historisk ringe efter en årrække med hårde besparelser.

For lidt til tidlig indsats

BUPL har beregnet, at for at have en normering svarende til 2009-niveau mangler der idag cirka 4.000 dagtilbudspædagoger, og det er således genopretning, der er brug for og ikke yderligere forringelser.

I finanslovsforslaget har regeringen da også afsat 1 milliard kroner over de næste fire år som led i et såkaldt 1000-dages program målrettet tidlig indsats i dagtilbud.

Midlerne skal blandt andet gå til ansættelse af 475 pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner med mange udsatte 0-2 årige, et kompetenceløft til pædagogisk personale samt screening for mistrivsel og vejledning til forældre forestået af blandt andre familiepædagoger. Og samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud skal øges.

»Sammen med de midler, der tidligere via dagtilbudsaftalen er afsat til sociale normeringer er det et skridt på vejen, og det er glædeligt, at pengene kommer. Men der er brug for en national strategi og en genoprettelsesplan. Vi kæmper med historisk dårlige normeringer, og der kommer flere børn, så der skal meget, meget mere til. Der er brug for både bedre normeringer og større pædagogandel,« siger Elisa Rimpler.

I forhold til pædagogandel er det også et minus, at der i finanslovsforslaget står, at de 475 pædagoger også kan tælle pædagogiske assistenter.

»Høj faglighed er vigtigt, og ikke mindst når det handler om tidlig indsats. Så jeg hæfter mig ved, at de 475 medarbejdere, der skal ansættes, også skal have de rette kvalifikationer, og det er, at man har pædagoguddannelsen,« siger BUPL-formanden.

Savner penge til arbejdsmiljø

Ringe normeringer har længe påvirket pædagogers arbejdsmiljø i negativ retning, og selvom finansloven for næste år afblæser ellers varslede besparelser i den samlede bevilling til Arbejdstilsynet, mener BUPL-formand Elisa Rimpler, at der i finansloven er alt for lidt fokus på arbejdsmiljø.

Der rettes således ikke op på de seneste 10 års voldsomme nedskæringer på samlet set mere end 180 millioner kroner og over 300 årsværk. Den nuværende bevilling bevares blot.

»Vi har i hele LO og FTF-gruppen peget på, at der er behov for flere penge til at rette op på dårligt arbejdsmiljø. Regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljøindsatsen har selv lige peget på, at der er behov for en markant forbedring af forebyggelses- og tilsynsindsatsen. Det havde man en chance for at gøre noget ved på finansloven. Vi havde gerne set et løft af bevillingerne til Arbejdstilsynet, for det bliver rigtig dyrt i den sidste ende at lade stå til,« siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Det fremgår dog af finanslovsaftalen, at der i foråret 2019 vil være en politisk drøftelse af myndighedsindsatsen, herunder bevillinger til Arbejdstilsynet, for perioden efter 2019.

Trainee-ordningen videreføres

I den mere positive ende set med pædagogbriller, kan det nævnes, at finansloven viderefører
trainee-ordningen for nyuddannede ledige, som ikke mindst mange pædagoger gør brug af.

Som en del af trepartsaftalen om kvalificeret arbejdskraft fra 2016 har BUPL og andre fagforeninger og deres a-kasser samarbejdet med jobcentre om at få ledige medlemmer i arbejde gennem særlige forløb, der kombinerer uddannelse og praktik til nyuddannede ledige.

Ordningen har åbnet døren til jobmarkedet for en stor del af de dimittender, der har deltaget i et trainee-forløb.

Den nuværende indsats løber indtil april 2019, men er nu med finansloven blevet videreført i hele 2019.

Flygtningebørn rammes

I medierne generelt har debatten om finansloven især handlet om ekstra midler til pensionister og færre midler til udlændinge.

Især det sidste har også betydning for pædagoger, som vil møde flere fattige familier og særligt deres børn, når integrationsydelsen til nyankomne flygtninge nedsættes med op til 2.000 kroner om måneden.

»Man rammer de børn og familier, der i forvejen har svært ved at få fodfæste i landet. Det er beskæmmende. En undersøgelse har lige vist, at der er kommet 12.000 flere fattige børn i Danmark fra 2016 til 2017, og der bliver ikke færre med den her finanslov. Det kan vi ikke være bekendt i Danmark som et af verdens rigeste lande,« siger Elisa Rimpler.

Prioriterer øde ø over velfærden

Generelt har pædagogformanden ikke meget til overs for, at finansloven giver lidt til lappeløsninger på børneområdet med den ene hånd, når den samtidig skærer dybt i det økonomiske grundlag for nogle familier og i velfærden generelt.

Hun forarges også over, at regeringen og Dansk Folkeparti på finansloven prioriterer eksempelvis at fjerne registreringsafgiften på private jetfly, og vælger at bruge 750 millioner kroner på at bygge et udrejsecenter for udviste flygtninge på en øde ø.

»Det skriger jo til himlen. Det er penge, vi som samfund kunne have brugt langt bedre på bedre velfærd og på bedre integration og forebyggelse. Det er os pædagoger, der igen kommer til at skulle løbe stærkere, fordi vi skal kompensere for politikernes dårlige beslutninger,« siger Elisa Rimpler.

Vidste du!

• Finansloven er den mest omfattende af alle love, og det er lidt af et puslespil at få alle brikker i den til at falde på plads.
• Det er statens budget for et år, som samlet set er cirka 700 milliarder kroner. Størstedelen af pengene er bundet i faste udgifter til at drive hospitaler, skoler og forsvaret, og loven er derfor af største vigtighed for alle borgere i Danmark.
• Lovteksten fylder cirka 500 sider, og bemærkningerne fylder cirka 2.500 sider.

Læs mere om finanslovsforhandlinger på Folketingets hjemmeside.