Færøske pædagoger strejker for ligeløn

Lige løn for lige uddannelse, lyder kravet fra de færøske pædagoger. De vil have et lønløft i stil med det, sygeplejerskerne netop har opnået efter en tre uger lang konflikt.

Lige løn for lige uddannelse, lyder kravet fra de færøske pædagoger. De vil have et lønløft i stil med det, sygeplejerskerne netop har opnået efter en tre uger lang konflikt.

2.000 medlemmer af det færøske pædagogforbund, Føroya Pedagogfelag, er omfattet af en næsten total arbejdskonflikt, der har lukket daginstitutionerne i hele landet. Senest er konflikten udvidet til det socialpædagogiske område, og dermed er 80-90 procent af forbundets medlemmer – ledere, pædagoger og medhjælpere – i strejke eller lockoutet af de kommunale arbejdsgivere.

»Vi begyndte med at varsle strejke for lederne, men kommunerne svarede igen med en lockout for det øvrige pædagogiske personale i daginstitutionerne. Efterfølgende varslede vi strejke for det socialpædagogiske område, og den trådte i kraft mandag. Det er stort set kun det pædagogiske personale i folkeskolen, som er udenfor konflikten,« siger formanden for Føroya Pedagogfelag, Jógvan Philbrow.

Den umiddelbare baggrund for konflikten er, at sygeplejerskerne på Færøerne netop har været igennem en tre uger lang konflikt. Den endte med en overenskomst, som giver sygeplejerskerne et lønløft på 10 procent, og det samme vil pædagogerne have.

»Vi forlanger lige løn for lige uddannelse. Vi har tre uddannelser til sygeplejerske, lærer og pædagog, som alle varer fire år og er vurderet til stort set samme antal ECTS-points (europæisk meritsystem, red). Arbejdsgiverne siger, det vil være for dyrt, men Færøerne har et overskud på flere hundrede millioner kroner, og økonomien har aldrig været så sund. Så skal der ske noget, skal det være nu,« siger Jógvan Philbrow.

Udskudte forhandlinger
Forbundets modparter er dels de kommunale arbejdsgivere, som har ansvaret for daginstitutionerne, dels det færøske finansministerium, som er arbejdsgiver på det socialpædagogiske område. Arbejdsgiverne forhandler sammen, men på lønmodtagersiden er der ingen forhandlingsfællesskaber, og deri ligger også forklaringen på det efter danske forhold ret aparte konflikttidspunkt.

»Det er lidt blevet en dårlig skik. Overenskomsterne udløb 1. oktober, men der er rigtig mange fagforeninger, der skal forhandle, og arbejdsgiverne har ikke folk nok til at forhandle med alle på en gang. Så forhandlingerne er blevet udskudt,« forklarer Jógvan Philbrow.

Efter færøsk lov skal forligsmanden have fremsat et mæglingsforslag, før en konflikt kan træde i kraft. Det har også været tilfældet – og mæglingsforslaget blev forkastet af begge parter.

Dansk opbakning
BUPL har sammen med Socialpædagogerne sendt en støtteerklæring til Føroya Pedagogfelag med ønske om, at sammenhold i forbundet kan bringe arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet.

Hvornår forhandlingerne genoptages, tør Jógvan Philbrow ikke gætte på, men han tvivler dog på, at denne konflikt også kommer til at løbe i tre uger.

»En ting er daginstitutionerne, hvoraf mange alligevel har lukket i julen. Men efter det socialpædagogiske område er kommet med, er det blevet mere kritisk,« siger han.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.